Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Vi betragter verden

Affald som føde

„Det er utroligt hvor vigtigt affald er blevet som fødekilde for et stort antal fugle og pattedyr,“ siger biologen Wilfried Meyer. „Nogle steder sikrer affald ligefrem visse arters overlevelse.“ Ifølge tidsskriftet Der Spiegel viste et internationalt forskningsprojekt at næsten 70 arter af fugle og 50 arter af pattedyr spiser affald. Ved nogle lossepladser har der udviklet sig en hel fødekæde. Insekter trives i den varme der opstår i det rådnende affald. Disse insekter bliver spist af fugle og små pattedyr, som igen tjener til føde for rovfugle og andre rovdyr. Nogle fugle som af natur er sky, har interessant nok ikke noget imod den øredøvende støj der kommer fra de maskiner der knuser affaldet, og de lader sig heller ikke påvirke af de øvrige dyr eller mennesker på lossepladsen.

Elefanter på tyvetogt

Det ser ud til at landevejsrøverier ikke kun bliver begået af mennesker. Ifølge avisen Bangkok Post er elefanter også begyndt på det. Sultne elefanter fra jungleområderne øst for Bangkok har spærret de veje som benyttes af lastbiler der kører med sukkerrør, og stjålet den søde last. Normalt lever omkring 130 elefanter i vildtreservatet Ang Lue Nai, men det tørre vejr har reduceret mængden af vegetation, og de sultne elefanter har derfor været nødsaget til at forlade junglen for at søge efter føde. Fra lederen af vildtreservatet, Yoo Senatham, forlyder det at nogle elefanter også er begyndt at plyndre plantager, mens andre opsamler de sukkerrør som forstående lastbilchauffører har læsset af til dem.

Antibiotika til dyr

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) har længe advaret imod overdreven og unødvendig brug af antibiotika til husdyr som ikke er syge. Ifølge den spanske avis ABC, er dyrefoder rutinemæssigt blevet tilsat antibiotika „for hurtigere at opfede dyrene“. En nylig dansk undersøgelse har vist at det godt kan betale sig at avle dyr uden brug af antibiotika. Da landmændene undlod at bruge antibiotika i dyrefoder, havde det ingen indvirkning på fjerkræproduktionen, og svineproduktionen kom kun til at koste 1 procent mere. WHO har rost det danske initiativ og opmuntrer andre lande til at træffe lignende foranstaltninger. Gør de det, vil det „samtidig gavne folkesundheden,“ siger avisen.

Skakspillere der snyder

„Mange skakspillere følger ikke altid reglerne,“ står der i avisen Frankfurter Allgemeine Zeitung. Et eksempel på det er en amatør som vandt over en stormester. Det blev dog senere afsløret at han havde haft en mikrofon, en øresnegl og et kamera skjult under sit lange hår så han kunne kommunikere med en skakspiller der sad ved en computer i et andet lokale. Andre skakspillere er gået på toilettet, har lukket døren og har taget en håndholdt computer frem for at udregne deres næste træk. Spillere på nettet kan også være udspekulerede. Nogle kører et skakprogram på deres computer samtidig med at de deltager i et spil online. Der er også tilfælde hvor nogle har deltaget i et spil under to navne og spillet mod sig selv — de har bevidst ladet det ene navn tabe så det andet navn dermed fik en bedre placering. „For mange er det ikke så meget et spørgsmål om at vinde penge,“ siger avisen. „I næsten alle tilfælde er motivet forfængelighed og ikke begærlighed.“

For gammel til at lære?

„I klassen med seksårige [på en skole i Rift Valley-provinsen i Kenya] skiller en i klassen sig ret tydeligt ud fra de andre,“ rapporterer Nairobi-avisen Daily Nation. Eleven er en 84-årig mand som for nylig sluttede sig til eleverne i første klasse så „han kunne lære at læse Bibelen“. Selv om nogle af hans børnebørn er mange klasser forud for ham, fortsætter han i sin klasse. „Folk har fortalt mig noget fra Bibelen, og jeg ved ikke om det er sandt. Jeg vil gerne selv læse Den Hellige Skrift og finde ud af det,“ sagde manden til avisen. Klædt i skoleuniform og udstyret med de nødvendige skolesager gør han sit bedste for at overholde skolens strikse reglement. Nogle aktiviteter får han dog lov til at udføre på en lidt anden måde. Når de andre elever for eksempel har gymnastik og løber omkring, får han „lov til forsigtigt at strække sine muskler“.

Dødbringende jordskælv i 2003

„Ifølge USA’s Geologiske Institut (USGS) var 2003 det mest dødbringende jordskælvsår siden 1990 med 25 gange flere dræbte end år 2002,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra instituttet. „Verden over omkom 1711 som følge af jordskælv i 2002,“ mens der sidste år omkom 43.819. Omtrent 41.000 af disse blev dræbt da den iranske by Bam den 26. december blev ramt af et jordskælv med et richtertal på 6,6. Det kraftigste jordskælv og det eneste der kunne betegnes som „voldsomt“, var det jordskælv der ramte Hokkaido i Japan den 25. september. Dette jordskælv målte 8,3 på richterskalaen. Ifølge rapporten „lokaliserer USGS hver dag omkring 50 jordskælv. På verdensplan er der et årligt gennemsnit på 18 kraftige jordskælv (richtertal 7,0 til 7,9) og ét voldsomt jordskælv (richtertal 8,0 eller højere). Verden over er der hvert år millioner af jordskælv, men mange af dem bliver ikke opdaget, enten fordi de finder sted i øde områder eller fordi de er meget små.“

Hvorfor så meget ungdomskriminalitet?

Eksperter mener at det stadig voksende antal af kriminelle børn skyldes et dårligt familieliv. I en rapport i den sydafrikanske avis Weekend Witness pegede man på at de fleste kriminelle børn kommer fra opløste hjem eller familier hvor begge forældre arbejder og har „for travlt, er for trætte eller forjagede“ til at tage sig af dem. Ifølge kriminologen Irma Labuschagne ved mange teenagere ikke hvad det vil sige at være en „familie“, og de „længes efter kærlighed og accept“. Det søger de så at finde andre steder og bliver derfor et let offer for kriminelle grupper der tilbyder dem et tilhørsforhold. Psykologen Cecelia Jansen bemærker at forældre „i deres stræben efter position, succes og materielle ting er så optaget at de ikke aner hvordan det går de andre i familien“. Irma Labuschagne og Cecelia Jansen anbefaler begge at man „vender tilbage til de gamle familieværdier,“ stod der i avisen. Den konkluderede: „Der findes ingen erstatning for en sund, lykkelig og normal familie.“