Grøn stær — tyven der stjæler dit syn

PRØV et øjeblik at holde blikket fokuseret på det sidste ord i denne sætning. Kan du uden at flytte øjnene se hvad der er oven for eller neden for bladet? Eller hvad med det der er ude til siderne? Det kan du sikkert, takket være „det perifere syn“. Det er denne evne der gør os opmærksomme på den mistænkeligt udseende person der nærmer sig fra siden. Den hjælper os også til at gå uden om ting der ligger på jorden, og til ikke at gå ind i en væg. Og kører man bil, kan det perifere syn advare en når en fodgænger træder ud på kørebanen.

Men faktisk kan du, mens du sidder og læser denne side, være ved at miste dit perifere syn — helt uden at vide det. Man mener at der på verdensplan er omkring 66 millioner mennesker der berøres af en lidelse som hører til den gruppe øjensygdomme der betegnes som grøn stær eller glaukom. Af disse 66 millioner bliver over fem millioner helt blinde, og dermed er grøn stær den tredjestørste årsag til permanent blindhed. „Selv i de mere udviklede lande med offentlige undervisningsprogrammer der udelukkende beskæftiger sig med grøn stær, bliver sygdommen kun diagnosticeret hos halvdelen af dem der faktisk er ramt af den,“ siger lægetidsskriftet The Lancet.

Hvem er i fare for at få grøn stær? Hvordan opdages sygdommen, og hvordan behandles den?

Hvad er grøn stær?

Først må vi vide lidt om vores øjne. En folder udgivet af den australske glaukomforening siger: „Øjets form opretholdes af tryk — de blødere dele af øjet ’pumpes op’ ligesom et bildæk eller en ballon. Inde i øjeæblet sidder der en lille pumpe kaldet strålelegemet som sender kammervæske fra blodkarrene ind i øjet.“ Kammervandet cirkulerer dybt inde i øjeæblet og forsyner de forskellige dele med ilt og næring og vender tilbage i blodkredsløbet gennem en „si“ kaldt trabekelværket.

Hvis gennemstrømningen i trabekelværket af en eller anden grund bliver hindret eller blokeret, vil trykket inde i øjeæblet stige og med tiden begynde at beskadige de sarte nervetråde bagerst i øjet. Denne tilstand kaldes åbenvinklet grøn stær, og 90 procent af de patienter der har grøn stær, lider af denne form.

Trykket i et øje kan variere fra time til time og påvirkes af en række faktorer, deriblandt ens hjerteslag, mængden af væske man indtager, og ens kropsstilling. Disse naturlige ændringer er ikke til skade for øjet. Et højt tryk i øjet er ikke i sig selv et bevis på at man har grøn stær, for et „normalt“ tryk kan være forskelligt fra menneske til menneske. Men et højt tryk kan indikere at man har grøn stær.

En sjælden form af denne sygdom hedder akut eller snævervinklet grøn stær. Til forskel fra den åbenvinklede stiger trykket i øjet hurtigt ved snævervinklet grøn stær. Det medfører voldsomme smerter i øjet, sløret syn og opkastninger. Hvis sygdommen ikke behandles i løbet af nogle få timer efter at symptomerne er sat ind, medfører det ofte blindhed. Grøn stær kan også opstå sekundært som en følge af andre problemer i øjet, som for eksempel svulster, grå stær eller øjenlæsioner. Nogle få lider af en fjerde type: medfødt glaukom. Denne sygdom er man født med, eller den er opstået kort tid efter fødselen. Den viser sig ved at spædbarnets øjeæbler er usædvanlig store, og ved at barnet er overfølsomt over for lys.

 Hvordan den „stjæler“ dit syn

Grøn stær kan tage op mod 90 procent af synet på et øje uden at det bemærkes. Hvordan er det muligt? Vi har alle noget der kaldes den blinde plet bagerst i øjet. Denne plet, hvor synsnerven er forbundet med nethinden, har ingen lysfølsomme nerveceller. Der er dog ikke noget vi lægger mærke til, for hjernen kan kompensere for „hullerne“ i billedet. Ironisk nok er det denne evne der gør at grøn stær kan liste sig ubemærket ind på os og volde så stor skade.

Dr. Ivan Goldberg, en førende australsk øjenlæge, siger til Vågn op!: „Grøn stær bliver kaldt en listetyv. Det er fordi den ikke er ledsaget af nogen symptomer. Den mest almindelige form for grøn stær udvikler sig langsomt, men sikkert og beskadiger uden varsel nervestrukturen der forbinder øjet med hjernen. Om øjnene løber i vand eller ej, om de er tørre eller ej, eller om de kan se skarpt nok til at man kan læse og skrive, har ikke noget med grøn stær at gøre. Man kan være hårdt ramt af grøn stær uden at have mærkbare problemer med sine øjne.“

Hvordan tyven afsløres

Desværre findes der ikke en test som alene kan afgøre om man lider af grøn stær eller ej. En øjenspecialist vil måske begynde med at tjekke væsketrykket i øjet ved hjælp af et instrument kaldet et tonometer. Tonometeret bruges til at trykke hornhinden, den forreste del af øjet, fladt med. Den kraft som skal bruges for at gøre dette, måles, og man kan på den måde finde ud  af hvor stort trykket er inde i øjeæblet. Øjenspecialisten ser måske også efter tegn på grøn stær ved at bruge nogle instrumenter der kan hjælpe ham til at se om vævet i nervestrukturen der forbinder øjet med hjernen, er beskadiget. Dr. Goldberg siger: „Vi undersøger om nervetrådene eller blodkarrene bagerst i øjet har en unaturlig form, for det kan indikere at nerverne er ved at tage skade.“

Man kan også blive tjekket for grøn stær ved at få foretaget en undersøgelse af synsfeltet. Dr. Goldberg forklarer: „Personen ser ned i en skål der er oplyst; et kraftigere, hvidt lys rettes mod et lille område i skålen. Personen reagerer ved at trykke på en knap når han eller hun kan se det lille hvide lys.“ Kan man ikke se det hvide lys når det befinder sig i yderkanten af ens synsfelt, kan der være tale om grøn stær. Denne fremgangsmåde er ret besværlig, men nye redskaber som måske kan forenkle den, er under udvikling.

Hvem er i farezonen?

Paul er en sund og rask mand først i trediverne. Han siger: „Jeg skulle have nye briller, så jeg tog til optikeren for at få lavet en synsprøve. Under mit besøg spurgte optikeren om der var nogen i min familie der havde grøn stær. Det viste sig at jeg havde både en morbror og en moster med denne sygdom. Jeg blev henvist til en øjenspecialist, der bekræftede at jeg havde grøn stær.“ Dr. Goldberg forklarer: „Hvis din mor eller far har grøn stær, er risikoen for at du også får det, tre til fire gange større end normalt; og hvis du har en bror eller en søster med grøn stær, er risikoen mellem fem og syv gange større.“

Dr. Kevin Greenidge fra den amerikanske glaukomforening fremhæver andre risikofaktorer. Han siger: „Hvis du er over 45 og af afrikansk afstamning, eller hvis du kan nikke genkendende til nogle af følgende risikofaktorer — grøn stær i familien, nærsynethed, diabetes, en gammel øjenskade eller regelmæssig brug af produkter der indeholder binyrebarkhormon — så få dine øjne undersøgt hvert år.“ Selv hvis man ikke er berørt af nogen risikofaktorer og endnu ikke er fyldt 45, anbefaler foreningen at  man får tjekket sine øjne for grøn stær hvert fjerde år. Er man over 45, vil det være en god idé at blive undersøgt hvert andet år.

Hvad kan der gøres?

Paul drypper sine øjne en gang om dagen med nogle specielle øjendråber for grøn stær. „De dråber jeg bruger, hæmmer dannelsen af kammervand i øjet,“ siger Paul. Han gennemgik også en behandling hvor man med en laserstråle „borede“ omkring ti små huller foran på hans øjne i nærheden af hvor de naturlige huller til dræn befinder sig. Han siger: „Da jeg fik laserbehandlingen i mit første øje, var jeg temmelig nervøs og anspændt, og det gjorde behandlingen meget ubehagelig. Men da mit andet øje blev behandlet et par dage senere, vidste jeg hvad jeg gik ind til. Jeg var meget mere afslappet, og lægen var færdig med operationen før jeg vidste af det.“ Behandlingen har været med til at stabilisere trykket i Pauls øjne.

Der er derfor gode udsigter for Paul. „Min nethinde har kun taget en lille smule skade, og jeg har heldigvis stadig mit perifere syn,“ siger han. „Og husker jeg at tage mine øjendråber hver dag, vil jeg sikkert kunne beholde det.“

Er denne „listetyv“ ved at stjæle dit syn? Hvis du aldrig har fået dine øjne tjekket for grøn stær — og især hvis du befinder dig i en af risikogrupperne — vil det være en god idé at bede din læge undersøge dig for grøn stær. Som dr. Goldberg siger: „Meget af den skade som grøn stær forvolder, kan undgås når man får den rette behandling tidligt i forløbet.“ Ja, på den måde kan man faktisk „spænde ben“ for tyven.

[Ramme/illustration på side 26]

Risikoen for at få grøn stær øges hvis . . .

• du er af afrikansk afstamning

• nogen i din familie har grøn stær

• du er diabetiker

• du er nærsynet

• du jævnlig og i længere tid har brugt binyrebarkhormon (anvendt i salver og astmaspray).

• du tidligere har haft en øjenlæsion

• du er over 45 år gammel

[Illustration]

Regelmæssige undersøgelser kan forhindre større synsnedsættelser

[Diagram/illustrationer på side 25]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Åbenvinklet Grøn stær

Hornhinden

Regnbuehinden

Linsen

Nethinden

Den blinde plet er det sted hvor synsnerven er forbundet med nethinden

Synsnerven fører visuelle impulser til hjernen

Strålelegemet, det sted hvor væsken produceres

1 Kammervandet er en klar væske der fører næring til linsen, regnbuehinden og indersiden af hornhinden. Det er ikke det samme som tårer, der skyller ydersiden af øjet

2 Trabekelværket opsuger væsken og fører den væk

3 Hvis trabekelværket er hæmmet eller blokeret, stiger trykket inde i øjeæblet

4 Hvis trykket øges, bliver de sarte nervetråde bagerst i øjet beskadiget; følgen bliver grøn stær eller dårligere syn

[Illustrationer på side 25]

Den blinde plet

Hvad du ville se

NORMALT SYN

BEGYNDENDE GRØN STÆR

FREMSKREDEN GRØN STÆR

[Kildeangivelse]

Billeder af den blinde plet: Atlas of Ophthalmology