Ørkenen der blev omdannet til et paradis

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I LITAUEN

I DEN sidste del af det 18. århundrede indså indbyggerne i et fiskerleje at deres by var dødsdømt. I årevis havde en gigantisk mile langsomt nærmet sig deres landsby. De forsøgte at lede milen uden om byen ved at bygge en trekantet barriere af træ, men forgæves. I 1797 havde milen fuldstændig begravet deres landsby.

Dette er blot én episode i et 80 år langt drama hvor miler overdækkede ikke så få landsbyer og omdannede Den Kuriske Landtange, en 100 kilometer lang stribe land i Østersøen ud for kysten af det der nu er kendt som  Rusland og Litauen, til en ørken. Hvordan dette område, som nu er en stor turistattraktion, blev ødelagt og senere genoprettet, er en spændende beretning.

Dårlig forvaltning og erobring

I mange århundreder var der på Den Kuriske Landtange en frodig vegetation på de strækninger der nu er dækket af sand. Der var masser af vildt i skoven som de lokale kunne bruge som føde. I begyndelsen af det 18. århundrede havde området fået stor betydning som en del af postruten mellem Vesteuropa og det russiske rige. I en periode med fred hvor befolkningstallet voksede, drev folk rovdrift på skoven, og flokke af husdyr afgræssede fuldstændig den grønne plantevækst. De lokale indbyggere havde ingen anelse om at den plantevækst de var så afhængige af, var meget skrøbelig.

Skoven fik dødsstødet da en russisk hær i 1757 invaderede området og fældede træerne så soldaterne kunne bygge i hundredvis af pramme til invasionen af Königsberg (Kaliningrad), en betydningsfuld by i Preussen. I de efterfølgende årtier skabte vinden miler og forårsagede den katastrofe der er omtalt tidligere.

Var det muligt at genoprette et så ødelagt landskab? Georg David Kuwert, en målbevidst postmedarbejder, og hans far, Gottlieb, var overbeviste om at det kunne lade sig gøre. I 1825 begyndte de at genplante skov på landtangen. Det var en lang og anstrengende kamp. I over hundrede år arbejdede utallige mennesker på projektet. Først måtte de stabilisere jorden med en særlig græsart der trives i sand, og som har dybe rødder. Derefter tilplantede de flere tusind hektar jord med forskellige slags hårdføre fyrre- og birketræer. Til sidst var kampen vundet. Omkring 70 procent af arealet er nu blevet genplantet med skov. Hvordan er det at besøge området i dag?

 Et paradis for turister

Hver dag bliver Den Kuriske Landtange besøgt af helt op mod 8000 turister. Det kommer ikke som nogen overraskelse, for der er mange forskellige ting at se på. Uanset om man vandrer, cykler eller kører i bil, er der hele tiden forandringer i landskabet. Skovene er hjemsted for rådyr, kronhjorte, ræve og vildsvin. Omkring hundrede fuglearter bygger rede her, og hvert år krydser op mod en million trækfugle denne landtange. Der findes 900 plantesorter, og der er stadig mange klitter, selvom de kun dækker 12 procent af arealet.

Nogle af klitterne er 50 meter høje. At være omgivet af lutter sand og himmel er en uforglemmelig oplevelse. Bevæger man sig op ad klitterne, vil man bemærke at nogle af dem er skålformede — det er vinden der har formet dem. Når man står på klittens skarpt aftegnede top, hvor sand blæses ned ad klitten så den langsomt flytter sig, præsenteres man for et betagende syn. Det smalle stykke land hvor man står, strækker sig langt ud i horisonten og prydes af landsbyer, skove, lysninger og fyrtårne. På den ene side af landtangen slår bølger ind fra Østersøen, på den anden side de mere rolige vande i Den Kuriske Bugt.

Den friske havluft virker oplivende på turisterne. Mange dyrker windsurfing eller sejlsport; andre går en stille spadseretur gennem en af de gamle landsbyer. Husene, der er malet i lyse farver og er tækket med teglsten eller strå, er med til at skabe den samme rolige atmosfære som herskede i svundne tider. Den skarpe lugt af fisk der er ved at blive konserveret, og synet af fiskenet som er bredt ud til tørring, minder feriegæsterne om at fiskeri altid har været hovederhvervet her på landtangen. Da fiskerne er meget interesserede i vindretningen, er det almindeligt med vindfløje, indretninger der viser hvilken vej vinden blæser. De er i tidens løb blevet udformet meget kunstnerisk, og de er værd at tage nærmere i øjesyn. Hver sejlbåd havde en vindfløj siddende på masten, og ved hjælp af den kunne man finde ud af hvilken landsby skibet kom fra. Det er også spændende at se på de stykker af rav som undertiden skylles op på stranden. Når det er overskyet, besøger turisterne ofte de museer der udstiller ravsmykker. I nogle af smykkerne er der forstenede planter og insekter.

Det er ikke overraskende at Litauens repræsentant i FN’s Organisation for Uddannelse, Videnskab og Kultur har beskrevet Den Kuriske Landtange som et paradis. Dette paradis er resultatet af at man har omdannet land som har været ødelagt på grund af krig og dårlig forvaltning. Jorden over er der selvfølgelig mange steder som fortsat er i en ødelagt tilstand. Men Bibelen forsikrer os om at under Guds rige vil hele jorden snart blive omdannet til et smukt paradis hvor retsindige mennesker vil bo for evigt. — Esajas 65:17, 21-25; 2 Peter 3:13, 14.

[Kort på side 16]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ØSTERSØEN

LITAUEN

DEN KURISKE LANDTANGE

Den Kuriske Bugt

RUSLAND

Kaliningrad

[Illustrationer på side 16, 17]

Den Kuriske Landtange huser mange fugle, planter og klitter

[Kildeangivelser]

De tre nederste indsatte fotos: Gedimino Graz̆ulevic̆iaus nuotrauka

Fugl og græs: Gedimino Graz̆ulevic̆iaus nuotrauka; baggrund: UAB „Laiko spalvos“

FOTO: A. VARANKA

[Illustrationer på side 18]

Vildsvin

Knopsvaner

Rav

[Kildeangivelse]

De tre øverste fotos: Gedimino Graz̆ulevic̆iaus nuotrauka

[Illustration på side 18]

Den Kuriske Landtange tiltrækker hver dag tusinder af turister