Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Søvngæld Tak for tema-artiklerne „Har du en søvngæld?“ (8. februar 2004) Som altid fik læserne af Vågn op! et væld af interessante oplysninger som er til stor hjælp. Jeg har lidt af søvnapnø i omkring to og et halvt år. Til at begynde med var jeg godt klar over at der var noget galt, men jeg vidste ikke hvad det var. Efter at jeg havde fået stillet diagnosen, fandt jeg ud af hvor alvorligt det kan være ikke at få sin søvn. Ved hjælp af dette blad kan jeg forklare mine venner hvordan jeg har det.

W.M., USA

Jeg arbejder med computere, og på grund af mine arbejdstider har jeg måttet sove på forskellige tidspunkter. For nogen tid siden sov jeg praktisk talt ikke i flere nætter for at blive færdig med noget arbejde. Da jeg kort tid efter var ved at bringe en meddelelse ved et møde i rigssalen, blev jeg pludselig desorienteret og sagde det stik modsatte af hvad jeg skulle. Så da jeg læste bladet og fandt ud af hvor stor skade det kan gøre ikke at få nok søvn, skræmte det mig virkelig. Tiden er helt sikkert inde til at jeg ændrer mine sovevaner.

T.I., Japan

Jeg lider af uro i benene — en tilstand der blev omtalt i artiklerne. Jeg har gjort forskellige ting for at kunne leve med min lidelse, men mit virkelige håb er Bibelens løfte i Esajas 33:24 om at der meget snart ikke vil være nogen der siger: „Jeg er syg.“

L.O.G., Spanien

Jeres artikel gav nogle forkerte oplysninger angående uro i benene, som jeg lider meget af. De årsager til tilstanden I angav, var ikke rigtige. Det er en neuromuskulær sygdom.

Y.J., USA

„Vågn op!“ svarer: Artiklen gav ikke en omfattende behandling af årsagerne til denne lidelse. Den nævnte blot nogle ting som forskerne mener kan være medvirkende til den. Men som der stod i fodnoten, findes der en mere grundig behandling af problemet med uro i benene i udgaven for 22. november 2000. I artiklen stod der: „Selv om RLS kaldes en neurologisk lidelse, er det svært at finde årsagen.“

Mexicansk klædedragt Jeg læste med stor interesse artiklen „Vi er meget glade for vores tøj“. (8. februar 2004) Det var dejligt at I nævnte chontalerne fra Oaxaca selvom de kun er få i sammenligning med andre etniske grupper. Min farfar og min oldefar var chontaler, og jeg synes at I omtalte chontalerne med stor respekt.

A.L., Mexico

Artikler som denne hjælper os til at få et større kendskab til andre kulturer og racer. I må endelig fortsætte med at bringe sådanne fremragende artikler. Når vi læser dem, er det som om vi besøger folk og steder som vi ellers ikke har økonomisk mulighed for at besøge.

M.L.E., Mexico

Vilde katte Jeg er 13 år, og jeg kan vældig godt lide at læse Vågn op! Jeg syntes godt om artiklen „Når katte bliver vilde“. (8. februar 2004) Jeg elsker alle dyr, men især katte. Jeg kan næsten ikke vente til næste nummer udkommer!

Z.B., Rusland

Regn Mange tak for artiklen „Nu regner det igen!“ (8. februar 2004) I mange år har jeg spekuleret på hvordan atmosfæren kan indeholde millioner af tons vand. Takket være Vågn op! har jeg nu endelig fået svar på mit spørgsmål.

G.D., Frankrig