Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Kæledyr Mange tak for tema-artiklerne „Kæledyr — Hvordan betragter du dem?“ (22. februar 2004) Jeg glædede mig især over den måde artiklerne var skrevet på — de afspejlede kærlighed og hensyntagen til dyr. Jeg vil give min dyrlæge et eksemplar af bladet. Sådanne artikler kan tilskynde dyreelskere til at få et nærmere forhold til Jehova.

O.M., Italien

Jeg er lige for nylig begyndt at bo for mig selv, og jeg har derfor fået to kattekillinger. Dem har jeg meget fornøjelse af, men jeg kan også se at det er vigtigt ikke at tillægge dem menneskelige egenskaber. Artiklen har hjulpet mig til at se nødvendigheden af at være afbalanceret i sit syn på kæledyr.

K.O., Japan

Jeg kan ikke takke jer nok for jeres artikel. For tre uger siden fik jeg min 13 år gamle hund aflivet. Det var en af de sværeste beslutninger jeg nogen sinde har skullet træffe. Derfor læste jeg artiklerne om kæledyr igen. De var medfølende, forstående og gavnlige.

S.G., USA

Jeg arbejder for en mand som har at gøre med dyrefoder til kæledyr. Jeg satte bladet med artiklerne om kæledyr i konceptholderen ved min computer. Mens jeg var til frokost, så han bladet, læste i det og syntes så godt om det at han bad om at få Vågn op! fast.

L.W., USA

Artiklerne var rigtig gode og hjalp mig til at få et afbalanceret syn på mine kæledyr. Jeg vil lige nævne at når man anskaffer sig en kat eller en hund, bør man overveje at få den steriliseret eller kastreret. En af grundene til at der hvert år aflives så mange hunde og katte, er at der ikke findes et hjem til dem alle.

C.B., USA

„Vågn op!“ svarer: Tak fordi du gør vore læsere opmærksomme på dette.

I jeres artikel står der at „alle dyr, både husdyr og vilde dyr, vil leve i fred med hinanden“ i Guds nye verden. Er det rimeligt at tro at der ikke længere vil findes rovdyr?

D.B., Canada

„Vågn op!“ svarer: Siden menneskene blev underlagt synden, har mange ting på vores planet været ude af balance. Kun fremtiden kan vise hvordan Bibelens profetier angående fred mellem dyrene i Paradiset helt nøjagtigt vil blive opfyldt. Men vi har fuldstændig tillid til at Skaberen vil fjerne alt skadeligt fra Jorden. — Salme 37:10, 11.

Gå en tur Tak for artiklen „Hvorfor gå en tur?“ (22. februar 2004) Det er godt at vide at man nedsætter risikoen for hjerneblødning og hjerteproblemer blot ved at gå tur! Artiklen fik mig til at indse at jeg har haft en stillesiddende tilværelse alt for længe. Jeg vil følge rådet om regelmæssigt at gå en tur.

L.B., Sverige

Telefonsex. Jeg vil gerne give udtryk for min taknemmelighed for artiklen „Unge spørger: Hvad galt er der ved telefonsex?“ (22. februar 2004) Jeg har personligt måttet kæmpe hårdt med dette alvorlige problem. Det skadede mig åndeligt og førte til mere alvorlige synder og tab af privilegier i menigheden. Måtte Jehovas visdom fortsat lede jer når I udgiver artikler der hjælper os til at bevare os åndeligt stærke.

J.H., Spanien