Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Gode venner — Dårlige venner

Gode venner — Dårlige venner

Gode venner — Dårlige venner

EN ULYKKELIG ung kvinde vi kunne kalde Sarah, udøste sit hjerte for en anden. En mand hun havde betragtet som sin ven, viste sig at være morder. ’Når en jeg havde tillid til, kunne gøre sådan noget, hvordan kan jeg så overhovedet stole på nogen?’ spurgte hun. Den Sarah talte med, spurgte hende om hun vidste hvilke værdinormer manden havde. Hun svarede: „Hvad mener du?“ Sarah vidste ikke engang hvad „værdinormer“ er. Hvad med dig? Ved du hvad det er for nogen værdier dine venner sætter højt?

Som det fremgår af Sarahs oplevelse, kan svaret på det spørgsmål i yderste konsekvens betyde liv eller død. Et bibelsk ordsprog siger det på denne måde: „Den der vandrer med de vise bliver vís, men den der omgås tåber går det dårligt.“ (Ordsprogene 13:20) Mange mennesker vælger ligesom Sarah deres venner udelukkende efter hvor godt de ’svinger sammen’. Vi kan selvfølgelig alle godt lide at være sammen med nogen som får os til at føle os godt tilpas. Men hvis vi vælger vores venner ene og alene ud fra det kriterium, uden tanke for hvilke egenskaber de har, er vi i stor fare for at blive skuffede. Hvordan kan man vide om en person har gode værdier?

Nødvendigt med høje moralnormer

Allerførst skal det understreges at vi selv må have nogle gode værdinormer. Vi må vide hvad der er rigtigt og forkert, godt og ondt, og vi må altid omhyggeligt holde fast ved høje moralprincipper. Et andet bibelsk ordsprog siger: „Jern skærpes med jern. Således skærper den ene mand den andens ansigt.“ (Ordsprogene 27:17) To venner som har en moral der er stærk som jern, kan forbedre hinandens personlighed, og venskabet imellem dem bliver styrket.

Pacôme fra Frankrig siger: „For mig er en sand ven en som lytter til mig og taler venligt, men som ikke er bleg for at irettesætte mig når jeg gør noget dumt.“ Ja, de bedste venner vi kan have — uanset om de er unge eller gamle — er dem der hjælper os til at blive på rette kurs, og som korrigerer os når vi er ved at gøre noget uklogt. Bibelen siger: „En vens hug er velmente.“ (Ordsprogene 27:6, den danske autoriserede oversættelse) For at styrke os selv moralsk og åndeligt har vi brug for at komme sammen med andre som også nærer kærlighed til Gud og hans principper. Céline fra Frankrig siger: „Eftersom der ikke var nogen på min skole som havde de samme værdier og den samme tro som mig, lærte jeg vigtigheden af at have sande venner i den kristne menighed. De har hjulpet mig helt enormt til at bevare ligevægten.“

Vælg dine venner med omhu

Hvis du kunne tænke dig at blive ven med en som du har mødt, kunne du spørge dig selv: ’Hvem er hans eller hendes venner?’ Den type nære venner en person har, siger meget om vedkommende selv. Læg også mærke til hvordan han eller hun bliver betragtet af modne og respektable mennesker. Desuden er det klogt at lægge mærke til hvordan potentielle venner ikke alene behandler en selv, men også andre, især dem som de ikke kan drage nogen fordel af. Medmindre personen viser gode egenskaber — som ærlighed, retskaffenhed, tålmodighed og hensynsfuldhed — til hver en tid og mod alle, hvilken garanti har du så for at han eller hun altid vil behandle dig pænt?

For at lære nogens sande karakter at kende kræver det tålmodighed, dømmekraft og tid til at betragte vedkommende i forskellige situationer. Bibelen siger: „Det der besluttes i en mands hjerte er som vand der ligger dybt, men en mand med dømmekraft kan trække det op.“ (Ordsprogene 20:5) Man må tale med potentielle venner om alvorlige emner så man kan få en idé om deres sande personlighed, deres motiver og sidst, men ikke mindst, deres værdier. Hvordan er de som mennesker? Er de venlige eller afvisende? Optimistiske og glade eller negative og kyniske? Er de uselviske eller egoistiske, pålidelige eller illoyale? Hvis nogen taler kritisk om andre over for dig, hvad vil så hindre vedkommende i at tale negativt om dig når du ikke er til stede? „Af hjertets overflod taler munden,“ sagde Jesus. (Mattæus 12:34) Så lyt godt efter når andre taler!

Hvad man først og fremmest bør have tilfælles

Nogle synes at deres venner skal have nøjagtig samme smag og interesser som de selv har. En lille dreng sagde at han aldrig kunne være ven med en som ikke kan lide den samme slags kage han kan lide. Det er rigtigt at venner skal have så meget tilfælles at de kan forstå hinanden, og det er bedst hvis de har de samme grundlæggende moralnormer og åndelige værdier. Men de behøver ikke at have nøjagtig samme personlighed og baggrund. Faktisk kan forskelle i livserfaring berige og gavne et venskab.

To eviggyldige eksempler på venskab som nævnes i Bibelen — mellem Jonatan og David og mellem Rut og No’omi — var baseret på en fælles hengivenhed for Gud og hans principper. * I begge tilfælde spillede det bemærkelsesværdigt nok ingen rolle med den store forskel i alder og baggrund. Det lærer os noget andet: Unge og gamle har meget at give hinanden i et venskab.

Aldersforskel kan være et gode

Venskaber mellem ældre og yngre kan være meget berigende for begge parter. Læg mærke til følgende udtalelser fra unge som selv har oplevet det.

Manuela (Italien): „For nogen tid siden blev jeg venner med et ægtepar der var ældre end mig selv. Jeg åbnede mig for dem, og jeg blev meget glad da de også åbnede sig for mig. De undervurderede mig ikke fordi jeg var ung. Det gav mig lyst til at blive knyttet nærmere til dem. Jeg har stor gavn af vores venskab når jeg har problemer. Når jeg drøfter mine problemer med veninder på min egen alder, er deres råd ikke altid så gennemtænkte. Men mine venner som er ældre, har erfaring, dømmekraft og en ligevægt som vi unge endnu ikke har. Med deres hjælp er jeg i stand til at træffe bedre beslutninger.“

Zuleica (Italien): „Når vi har sammenkomster, inviterer vi ikke kun unge, men også nogle som er ældre end os. Jeg har lagt mærke til at når ældre og unge samles, føler alle sig meget opmuntret når aftenen er forbi. Vi har det hyggeligt fordi vi hver især ser tingene fra forskellige synsvinkler.“

I ældre kan også vise interesse for de unge. Som det fremgår af førnævnte kommentarer, værdsætter mange unge jeres store erfaring, og de nyder jeres selskab. Amelia, en enke i firserne, siger: „Jeg bestræber mig for at bevare kontakten med de unge. Deres energi og livskraft virker opløftende på mig!“ Denne gensidige opmuntring kan have en langtrækkende virkning. Mange voksne siger at det er takket være venner som var lidt ældre end dem selv, som var gode eksempler, og som gav dem gode råd, at de kom godt igennem deres ungdom.

Styrk dine venskaber

At have gode venskaber betyder ikke nødvendigvis at man behøver at skaffe sig nye venner. Hvis du allerede har gode venner, hvorfor så ikke gøre hvad du kan for at styrke jeres venskab? Gamle venner er en særlig kostbar skat, og vi bør behandle dem som sådan. Tag aldrig deres loyalitet som en selvfølge.

Frem for alt skal man huske at sand lykke — og sande venskaber — kommer af at man giver af sig selv, sin tid og sine ressourcer. Belønningen overstiger langt anstrengelserne og ofrene. Men hvis du kun tænker på dig selv når du vælger venner, vil du aldrig få gode venskaber. Så når du overvejer hvem du gerne vil have som ven, bør du ikke begrænse dit valg til dem du ser op til, eller som du kan opnå noget hos. Lad din omgangskreds indbefatte nogen som måske let bliver overset, eller som måske har svært ved at få venner. Gaëlle fra Frankrig siger: „Når vi prøver at samle en gruppe for at gøre noget sammen, og vi så hører om nogle unge som er ensomme, inviterer vi dem med. Vi siger til dem: ’Du skal da ikke være alene hjemme. Kom og vær sammen med os — så kan vi lære hinanden at kende.’“ — Lukas 14:12-14.

Når folk tilbyder en deres venskab, skal man ikke være for hurtig til at afvise det. Elisa, som bor i Italien, siger: „Det kan godt være at man føler sig lidt vred indvendig fordi man synes at man før var blevet holdt ude. Man siger måske til sig selv at det ikke betyder så meget for en at have venner. Så bliver man tillukket, begynder at blive ensom og tænker kun på sig selv. I stedet for at søge venner bygger man en mur omkring sig.“ Frem for at lade ubegrundet frygt eller selviske interesser hindre dig i at opdyrke venskaber, bør du åbne dig for andre. Vi har grund til at være dybt taknemmelige når folk interesserer sig så meget for os at de gerne vil være ven med os.

Du kan få rigtige venner

For at få rigtige venner må man gøre mere end blot at ønske sig det, vente og læse artikler som disse. At lære at opdyrke venskaber er ligesom at lære at køre på cykel. Det er ikke noget man blot kan læse sig til. Man skal ud og øve sig, også selvom det kan betyde at man falder nogle gange. Bibelen viser at de stærkeste venskaber er dem der er solidt baseret på et fælles venskab med Gud. Men Gud kan ikke velsigne vores bestræbelser for at få venner hvis vi ikke selv gør noget. Er du besluttet på at få rigtige venner? Giv ikke op! Bed om Guds hjælp, vis uselvisk interesse for andre, og vær en ven.

[Fodnote]

^ par. 12 Man kan læse om disse venskaber i Ruts Bog og Første og Anden Samuelsbog i Bibelen.

[Ramme/illustration på side 11]

Forslag til forældre

Som med så meget andet er det først og fremmest i hjemmet at man lærer hvad venskab er. Ideelt set er det i familien at det meste af et barns behov for at være sammen med andre bliver dækket. Men selv under sådanne forhold bliver barnets tankegang, følelser og adfærd meget påvirket af dets kontakt med andre. Tænk for eksempel på hvor hurtigt mange indvandrerbørn lærer at tale et nyt sprog ene og alene gennem deres kontakt med andre børn.

Som forældre har I den forret at hjælpe jeres børn til at vælge venner med omtanke. Børn og unge er endnu ikke fuldt udrustede til at træffe den slags valg uden deres forældres hjælp. Men der er et problem. Mange unge føler sig mere knyttede til deres jævnaldrende end til deres forældre eller andre voksne.

En af grundene til at teenagere søger råd hos deres jævnaldrende frem for deres forældre er ifølge nogle eksperter at mange forældre er usikre med hensyn til deres egen moralske autoritet. Forældre må skuldre deres gudgivne ansvar for at vejlede deres børn og engagere sig i dem. (Efeserne 6:1-4) Men hvordan? Familieterapeut dr. Ron Taffel møder mange forældre som er i vildrede med hvordan de skal behandle deres halvvoksne børn. Han skriver at mange „tyr til børneopdragelsesmetoder som medierne har opreklameret“, i stedet for blot at udfylde deres rolle som forældre. Hvorfor gør de det? „De kender ikke deres egne børn godt nok til at de kan have et fortroligt forhold til dem.“

Sådan behøver det ikke at være. Forældre må forstå at børn søger hen til deres venner hvis de ikke får hvad de har brug for hos deres familie. Og hvad er det? „De har brug for det som unge altid har haft brug for: opdragelse, godkendelse, tryghed, klare regler for hvad de må og ikke må, og for hvad der forventes af dem, samt en følelse af samhørighed,“ siger Ron Taffel. „Det tragiske ved vor tid er at de fleste unge ikke får disse basale behov dækket af de voksne og egentlig ikke føler sig hjemme hos deres egen familie.“

Hvordan kan I som forældre hjælpe jeres børn til at få gode venner? Det første I kan gøre er at tage jeres livsstil og venskaber op til overvejelse. Går de mål og den livsstil som I og jeres venner har, i en åndelig eller i en selvisk, materialistisk retning? „Gerninger siger mere end ord, og dine børn vil uvægerligt tilegne sig de holdninger og handlinger de ser hos dig, dine venner og dine venners børn,“ siger Douglas, en kristen ældste og far.

Selv mange dyr beskytter instinktivt og ofte meget aggressivt deres unger mod andre farlige dyr. En ekspert i bjørne fortæller: „Hunbjørne er kendt for at beskytte deres unger mod alt hvad de opfatter som en trussel.“ Burde forældre blandt menneskene da ikke også gøre det? Ruben fra Italien siger: „Mine forældre ræsonnerede med mig ud fra Bibelen. De hjalp mig til at forstå at der er nogle former for selskab jeg gjorde bedst i at holde mig fra. Min første reaktion var: ’Hold da op! Så kan jeg overhovedet ikke have nogen venner!’ Men med tiden indså jeg at de havde ret, og takket være deres tålmodighed blev jeg beskyttet.“

Sørg også for at dine børn kommer i kontakt med mennesker som er gode eksempler, og som vil hjælpe børnene til at sætte sig nogle sunde mål. En glad ung mand ved navn Francis for hvem det er gået godt, fortæller: „Min mor lagde mærke til at vi børn holdt os for os selv, så hun hjalp os ved at invitere venner med hjem som var meget aktive i heltidstjenesten. På den måde lærte vi dem at kende og blev venner med dem, lige her i vores eget hjem.“ Ved hjælp af en sådan indsats fra jeres side kan jeres børns liv derhjemme skabe en god grobund for sunde og varige venskaber.

[Illustration på side 9]

Læg mærke til hvordan dine potentielle venner opfører sig

[Illustration på side 10]

Uselviske venskaber trives trods forskelle i alder og baggrund