Havets dansende heste

AFSPIL

Havets dansende heste

AF VÅGN OP!-SKRIBENT I AUSTRALIEN

PARRET ’rødmer’ da de får øje på hinanden. Han ser ud til at svulme af stolthed, mens hun kigger godkendende på ham. De rækker ud efter hinanden, og en forsigtig berøring bliver til en kærlig omfavnelse. I daggryets gyldne skær begynder de langsomt at danse en af naturens mest elegante balletter — søhestens dans.

„Søheste er ganske enkelt fascinerende, enestående og meget charmerende,“ siger dr. Keith Martin-Smith, der er havekspert. Før i tiden var folk dog i vildrede med hvad de skulle mene om dem. Nogle af de første naturforskere kaldte søhesten Hippocampus — det samme navn som blev båret af de mytologiske heste med halefinner der trak den græske havgud Poseidons stridsvogn.

Nogle har fremsat den teori at omvandrende kræmmere i Middelalderen bildte folk ind at søheste var ildspyende drageunger. Søheste er i virkeligheden blot fisk — selvom de ikke ligner almindelige fisk eller svømmer ligesom dem. Nogle synes de ligner levende skakbrikker eller elegante krystalheste der står stille i vandet eller driver omkring.

Der findes søheste i de fleste af verdens varme kystfarvande, og de varierer meget både i form og størrelse. Eksperter skønner at antallet af forskellige arter ligger et sted mellem 33 og nogle og halvfjerds. En af disse arter er pygmæsøhesten, som ikke er større end en fingernegl, og den storbugede søhest, der kan blive over 30 centimeter lang.

Kan klare sig uden tænder og mave

Søhesten er med sin pudsige sammensætning af et hesteagtigt hoved, en rustning af benplader og en abelignende hale bedre egnet til at opholde sig på det samme sted end til at fare hurtigt omkring. Den synes at være tilfreds med at sno sig fast om noget med sin hale og tilbringe det meste af dagen på denne ankerplads med at æde. Hvis søhesten har brug for at bevæge sig, anvender den sin rygfinne, der giver den en langsom fremdrift, mens den styrer med sidefinnerne. Den kan også stige op og ned som en ubåd ved at regulere mængden af luft i sin indre svømmeblære.

En søhest har en glubende appetit, og små rejer eller skaldyr der svømmer forbi, bliver hurtigt suget ind i dens snude af ben. Eftersom søhesten ikke har nogen tænder eller mave der kan nedbryde føden, er den nødt til at fange helt op til 50 rejer om dagen for at få den nødvendige næring og overleve. Det er ikke noget problem for søhesten, for denne effektive jæger har et fortræffeligt syn. Det ene øje kan holde udkig efter byttedyr foran, mens det andet kan afsøge omgivelserne bagved. Dens øjne kan opfatte flere farver end et menneskeøje, og søhesten kan se flere detaljer end de fleste andre fisk.

For at undgå at ende i maven på rovdyr som krabber og skildpadder kan mange søhestearter nærmest blive usynlige og gå ud i ét med deres omgivelser, hvad enten det er et levested med søgræs, koraller eller mangrovetræer. De plettede mønstre sammen med udvæksterne på kroppen der får søhestene til at ligne tang, samt en evne til at ændre farve på et øjeblik, gør at de falder perfekt ind i omgivelserne. „Deres camouflage er så virkningsfuld at man må anstrenge sig for at få øje på dem,“ siger forsker Rudie Kuiter.

Dans og romantik

I modsætning til de fleste andre fisk danner han- og hunsøhesten par hele livet, og de kommer sjældent langt bort fra hinanden. Hvert daggry bekræfter de deres samhørighed ved at udføre en enestående dans. „Søhestenes dans er så smuk og yndefuld at det er en fornøjelse at iagttage den,“ siger Tracy Warland, der opdrætter søheste. Når dansen er til ende, vender søhestene tilbage til deres respektive ankerpladser, hvor de tilbringer resten af dagen med at æde. Parringsdansen er mere indviklet. Idet hunnen nærmer sig hannen, udvider han sin rugepose, bliver klarere i farven og paraderer frem og tilbage foran hende. Langsomt begynder de at bevæge sig i ring om hinanden og at flette haler. Derefter snurrer de sammen rundt og hopper og springer hen over havbunden som stejlende heste. Og sådan kan de tumle rundt i op til en halv time mens de stiger op og ned, hvirvler rundt og skifter farve.

Parringsdansen danner naturligvis optakt til at disse dyr får afkom. „Når parringstiden nærmer sig, danser søhestene oftere og i længere tid og flere gange om dagen,“ siger Rudie Kuiter. „Efterhånden som dansen når sit klimaks, stiger parret krop mod krop langsomt op til overfladen med tæt sammenslyngede haler. Hunnen overfører da forsigtigt sine æg til hannens kængurulignende rugepose.“ Derefter finder den vordende far et roligt sted og fæstner æggene til posens inderside. Han befrugter dem, og dermed begynder en af de mest usædvanlige graviditeter i dyreriget.

„Enhver kvindes drøm“

„Jeg synes det er pragtfuldt at det er søhestehannerne der bliver gravide og føder ungerne,“ siger en kvinde. „De er enhver kvindes drøm,“ lyder det humoristisk fra en anden. En søhestehan gennemførte på et enkelt år syv på hinanden følgende graviditeter, der hver varede 21 dage.

Mens ungerne ligger trygt og godt i rugeposen, forsynes de med ilt og næringsstoffer gennem et netværk af blodkar. Saltindholdet i væsken inde i posen bliver gradvis forøget så ungerne forberedes på at leve i havet. Når tiden til at føde nærmer sig, kan hannens veer vare fra nogle få timer til to dage. Til sidst åbner hans pose sig, og de små unger bliver lidt efter lidt slynget ud i den undersøiske verden. Antallet af unger som fødes, kan variere fra art til art, men nogle søheste kan føde helt op til 1500 unger.

Akvariefisk, souvenirs og lægemidler

På verdensplan sker der et stadig større indhug i bestanden af søheste trods deres høje fødselstal. Eksperter på området anslår at der i hele verden hvert år fanges og sælges 30 millioner søheste. Mange havner på markedet for traditionel asiatisk medicin og anvendes til at behandle en lang række dårligdomme lige fra astma og knoglebrud til impotens.

Hvert år bliver omkring en million søheste solgt som souvenirs, og man bruger dem blandt andet til nøgleringe, brevpressere og brocher. Trawlfiskeri, dynamitfiskeri der ødelægger koralrev, og forurening udgør en trussel mod de følsomme kystområder hvor søhestene lever. Søheste indfanges også levende i naturen og sælges som akvariefisk. På grund af sygdom og særlige krav til føde er det dog kun få der overlever i fangenskab.

For at vende udviklingen overvejer man at indføre nogle juridiske forholdsregler der vil betyde at de forskellige lande skal kunne bevise at deres eksport af søheste er økologisk forsvarlig. Brug af bedre metoder og teknologi gør det også lettere for et lille antal opdrættere at forsyne akvariefiskemarkedet med søheste der er opdrættet i fangenskab.

Søhestens fremtid er nært forbundet med havenes fremtidsudsigter. „Menneskers aktiviteter er helt klart en trussel mod verdenshavene. ’Vi driver rovdrift på alt for meget af det der er i havene’,“ sukker Rudie Kuiter. Vil disse elegante dansende skabninger i havet forsvinde på grund af menneskehedens såkaldte fremskridt? „Vi må være optimistiske,“ siger Keith Martin-Smith. „Folk er virkelig positivt stemt for at gøre noget. Det er vores opgave at få flere til at bekymre sig om jordens levende skabninger. Hvis flere gør det, vil der ske forandringer. Kan vi redde søhestene, kan vi måske også redde havene.“ Ja, det er muligt. Men heldigvis er der en mere pålidelig grund til at nære håb om at de vil overleve. — Åbenbaringen 14:7.

[Illustration på side 15]

Pygmæsøhest (naturlig størrelse)

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 16]

Søheste kan skifte farve på et øjeblik så de falder ind i omgivelserne

Korthovedet søhest

Storbugede søheste

Vestatlantisk søhest

[Illustration på side 16]

Søhesten Hippocampus procerus

[Illustration på side 17]

Korthovedede søheste

[Illustration på side 17]

En korthovedet søhestehan der føder

[Illustration på side 17]

Korthovedede søhesteunger

[Kildeangivelser på side 16]

[Kildeangivelse på side 16]

Alle fotos: Rudie H Kuiter

VÅGN OP!