Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Baby-sæler på Madeleineøerne

Baby-sæler på Madeleineøerne

Baby-sæler på Madeleineøerne

MENS jeg kiggede på det lille hvide pelsdyr foran mig, fik jeg tårer i øjnene. I 20 år havde jeg drømt om dette øjeblik, og nu var det svært at fatte at jeg lå her på isen kun få centimeter fra en ganske lille grønlandssæl! Idet jeg stirrede ind i sælungens kulsorte øjne, fik jeg gåsehud over hele kroppen, ikke på grund af isen, men fordi det var så utroligt spændende. Jeg ønskede ikke at gå glip af et eneste blink, åndedrag eller ryk i knurhårene fra denne lille pelsklump.

Sammen med en gruppe befandt jeg mig 100 kilometer fra kysten ude på en enorm isflage midt i Saint Lawrence-bugten, et sted mellem Newfoundland og Canada. Min kone og jeg var fløjet til Madeleineøerne tæt på ynglepladserne for en af de største flokke af grønlandssæler. Guiderne havde forsikret os om at vores orange, selvlysende og isolerende dragter ikke ville skræmme sælungerne.

Hvad er en grønlandssæl?

Grønlandssæler hører til Pinnipedia-ordenen, og deres lemmer er luffer. Voksne grønlandssæler har en harpelignende aftegning på ryggen, og derfor hedder dyret på engelsk en ’harp seal’.

Grønlandssæler er pattedyr. De indånder luft, føder levende unger og har mælkekirtler som producerer næring til ungerne. De tilbringer det meste af tiden i det nordlige Atlanterhav. Men disse robuste sæler er godt rustet til at klare de iskolde omgivelser. Voksne grønlandssæler vejer gennemsnitligt 135 kilo og kan blive op til cirka 1,6 meter lange.

Med deres skarpe kløer kan grønlandssæler trække sig hen over isen, kradse åndehuller i den og hage sig fast i kanten af disse huller. Sælernes bagluffer er større end forlufferne, og de bruges fortrinsvis til fremdrift. Disse havdyr er utrolig smidige i vandet, og i løbet af et år kan de svømme op mod 8000 kilometer.

Grønlandssæler har ikke noget ydre øre, men det betyder ikke at de er døve. I stedet for udvendige ører har de et lille hul på hver side af hovedet. Hullerne lukker sig når sælen dykker. Grønlandssæler har en fremragende hørelse under vand. De kan nøjagtigt lokalisere hvor en lyd kommer fra — noget mennesker ikke kan.

Sælerne har store og fremtrædende øjne, og ved hjælp af dem kan de se i det dunkle lys under vandet. I det blændende lys på isen trækker sælens pupiller sig sammen så den også her kan se sig ubesværet omkring.

En sælunges liv

Hunsælerne i den flok vi iagttog, var kommet ned fra Grønland forbi det nordlige Canada for at yngle. Eftersom deres ynglepladser er på den flydende is, er de godt beskyttet mod rovdyr. Det tager ikke ret lang tid for en grønlandssæl at føde, ofte sker det i løbet af et enkelt minut! Ligesom man gør sig klar til at tage et billede, kan det være at den nye unge allerede ligger og kigger på en! Umiddelbart efter fødselen vender moderen sig om og gnider næse med sin unge. Hun indprenter sig ungens lugt og stemme, og i omkring to uger tager hun sig udelukkende af sin egen unge.

Grønlandssælunger søger hurtigt næring fra moderens dievorter. Når ungen er sulten, lyder det næsten som om den siger „ma, ma“. Efter at have spist presser ungen sig ind i en revne i isen og sneen for at tage sig en lur. Når ungen gentagne gange sover på samme sted, vil dens kropsvarme efterhånden skabe en hyggelig „isvugge“.

Ved fødselen vejer en grønlandssæl normalt omkring 10 kilo og er cirka 90 centimeter lang. Til at begynde med har den ikke noget spæklag til at holde sig varm, men det rådes der hurtigt bod på! I løbet af de første par uger tager en grønlandssæl et til to kilo på om dagen. Den hurtige vækst skyldes den næringsrige mælk fra moderen. Mælken indeholder op til 50 procent fedt. * På mindre end to uger kan ungen veje op mod 35 kilo!

Farveskift

Man kan let bedømme alderen på en unge ved at se på dens farve. Når den nyfødte unges første levedag er til ende, er dens pels blevet tør og silkeblød. Pelsen har en gullig farve fra fostervandet, men efter tre til fire dages sollys er farven væk, og pelsen bliver helt hvid. Når ungen er to uger gammel, forlader moderen den, og hun vender aldrig mere tilbage.

Sælungen begynder at hyle højlydt, men ingen reagerer på det. For at finde tryghed kravler ungerne nogle gange tæt sammen i små grupper på isen. Inden længe kan man spore nogle grå pletter i den hvide pels. Fra den 12. til den 21. dag falder det meste af den hvide pels af, og sælerne bliver gråspættede. Når de er omkring en måned gamle, er deres hvide pels helt forsvundet og erstattet af en glinsende grå og vandtæt pels.

Stadier i sælens liv

Grønlandssælunger lever af deres eget fedt indtil sult endelig tvinger dem til at hoppe i vandet efter føde. Men de kan ikke synke, for deres fede kroppe flyder ovenpå. Instinktivt begynder ungerne nu at slå på vandoverfladen med deres luffer, det styrker lufferne og gør ungerne stærke nok til at kunne svømme. Samtidig forbrænder ungerne også fedt, og det gør at de lettere kan dykke. Nu kan de endelig få stillet deres glubende sult med nogle af alle de krill, lodder og andre små fisk som havet vrimler med.

Når sælen er et år gammel, skifter den igen pels, og når den er fra tre til syv år, er den kønsmoden. Det er let at genkende en voksen grønlandssæl på den harpelignende aftegning på ryggen. Grønlandssælen kan blive op til 35 år.

Ansigt til ansigt med en sælunge

Efter at vi har iført os overlevelsesdragter og sikret os at vi har varmepakninger med til både fødder og hænder, fordeler vores gruppe på 17 sig i nogle helikoptere og flyver omkring 80 kilometer. Fra luften kan man så langt øjet rækker se et snehvidt islandskab med en blå horisont. Vi lander på det frosne hav, strammer vores skridsikre støvler og vandrer så stille at kun lyden af den knasende sne høres under vores fødder. Og se! Bag en af hunsælerne er der en babysæl — med en blød, gul pels! Den ligner en stor, lodden målerlarve som forsøger at holde trit med sin mor. Jeg forelsker mig straks i det lille dyr.

Jeg lægger mig ned på isen, for hvis jeg står op, kan sælen tro at jeg er en isbjørn. Hunsæler med unger kan være temmelig aggressive, så jeg venter på at den hun jeg iagttager, smutter ned i et hul i isen. Hendes lille unge, som jeg kalder Sadie, sover roligt mindre end 6 meter fra mig. Jeg kravler nærmere og nærmere, og langsomt åbner ungen sine øjne.

Sadie kigger nu direkte på mig, og jeg tør næsten ikke røre mig. Med ét bliver hun pludselig meget nysgerrig. Hun kommer hen imod mig med større fart end jeg troede muligt. Som hun kommer imod mig, ser hun stor ud, men at dømme efter farven på hendes pels er hun kun to til tre dage gammel. Hun stopper få centimeter fra mit ansigt, vugger lidt fra side til side og vibrerer med næsen. Jeg kan høre at hun snuser. Så kommer hun helt hen til mig og begunstiger mig med små våde „kys“ i hele ansigtet og på halsen!

Utroligt nok begynder den dejlige lille sælunge derefter at putte sig ved siden af mig, og falder i søvn! Jeg får endda lov til forsigtigt at hvile min hånd på den. Jeg kan mærke de små bløde hår mellem mine fingre, og jeg er forbavset over hvor varm hun føles. Jeg stryger og kæler med hende lige indtil det er tiden til at vende tilbage for at flyve hjem. Da jeg forsigtigt rejser mig op, rører den lille unge ikke på sig.

Jeg går derfra med tårer i øjnene og fuld af ærefrygt mens jeg stille takker Jehova for at have skabt et sådant bedårende lille dyr. At møde en babysæl var en utrolig oplevelse som får mig til at tænke på ordene i Salme 104, versene 24 og 25: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. . . . Havet dér, stort og vidtstrakt, dér er et mylder uden tal, levende skabninger, små såvel som store.“ — Indsendt.

[Fodnote]

^ par. 13 Til sammenligning indeholder komælk 4 procent fedt.

[Ramme på side 26]

Vidste du?

▪ Hvis det er voldsomt stormvejr, eller isforholdene er ugunstige, kan en hunsæl udskyde en fødsel i flere dage mens hun søger efter et passende sted at føde.

▪ Grønlandssæler kan dykke ned på en dybde af 240 meter og blive under vandet i op til 30 minutter.

▪ Sæler kan sove under vandet. Med fem til ti minutters mellemrum løfter de hovedet op over vandoverfladen, hvorefter de igen synker ned — uden at vågne!

[Ramme på side 27]

Forsinket implantation

„Med undtagelse af tre uger om året er en voksen hunsæl altid gravid,“ siger bogen Seasons of the Seal. „Men den egentlige drægtighedsperiode varer syv og en halv måned.“ Hvordan hænger det sammen? Bogen forklarer: „Efter undfangelsen deler det befrugtede æg sig igen og igen, men pludselig stopper det med at dele sig. Blastocysten, som er mindre end et knappenålshoved, holder op med at vokse. Den flyder inde i livmoderen som en lille svævende prik. Elleve uger senere sætter blastocysten sig fast og begynder igen at vokse.“ Hvorfor mon det tager så lang tid inden embryoet sætter sig fast? „Det er bydende nødvendigt at hunsælen får unger med nøjagtig et års mellemrum så fødselen kan foregå på det tidspunkt hvor der er rigeligt med tyk is at yngle på.“

[Kort på side 23]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

CANADA

[Kildeangivelse]

Kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 23]

Satellitfoto af Madeleineøerne

[Kildeangivelse]

NASA JSC

[Illustration på side 24]

Nyfødt unge med gul pels

[Illustration på side 24]

Unge med hvid pels

[Illustration på side 25]

Den hvide pels falder af

[Kildeangivelse]

© IFAW/David White

[Illustration på side 25]

Gråspættet sælunge

[Kildeangivelse]

© IFAW

[Illustration på side 26]

En grønlandssælunge med sin mor

[Kildeangivelse]

© IFAW/Igor Gavrilov

[Illustration på side 26]

En voksen grønlandssæl svømmer under tyk is

[Kildeangivelse]

© IFAW