Jordens svindende ressourcer

„I naturen er alt forbundet med hinanden, og nu bliver vi holdt ansvarlige for de dumheder vi har begået.“ — Tidsskriftet African Wildlife.

NOGLE kalder det for det økologiske fodspor. Dette ’fodspor’ er et mål for menneskenes forbrug af naturressourcerne sammenlignet med Jordens evne til at gendanne dem. Ifølge Verdensnaturfonden viser det globale økologiske fodspor at menneskene siden 1980’erne har brugt naturressourcerne hurtigere end Jorden kan nå at erstatte dem. * Men det er kun én indikator for den enorme belastning vores miljø udsættes for.

En anden indikator er økosystemernes tilstand. Udtrykket „økosystem“ sigter til den komplekse vekselvirkning mellem alle organismer og dødt stof i et område. Disse økosystemers almene tilstand — som kan bedømmes ud fra antallet af de arter der er i skovene, søerne, floderne og havene — udgør det Verdensnaturfonden kalder Living Planet Index. Mellem 1970 og 2000 faldt dette indeks med cirka 37 procent.

Er der nok til alle?

Hvis du bor i et vestligt land hvor butikshylderne bugner af varer, og hvor man kan købe ind på alle tider af døgnet, er det svært at forestille sig at der snart kunne blive mangel på naturressourcer. Ikke desto mindre er det kun en lille del af Jordens befolkning som har en høj levestandard. De fleste mennesker kæmper en daglig kamp for at overleve. Det anslås for eksempel at over to milliarder mennesker må klare sig med tre dollars eller mindre om dagen, og at to milliarder ikke har adgang til elektricitet.

Nogle giver de velhavende landes handelspolitik skylden for fattigdommen i udviklingslandene. Bogen Vital Signs 2003 siger: „Verdensøkonomien modarbejder på mange måder de fattiges interesser.“ Eftersom flere og flere mennesker slås for at få en stadig mindre, men mere kostbar del af ’miljøkagen’, har de  mindrebemidlede ikke råd til at kæmpe for at få del i den. Det efterlader så igen flere naturressourcer til dem der har råd — nemlig de rige.

Skovene forsvinder

Det anslås at 80 procent af Afrikas indbyggere bruger træ som brændsel til madlavning. Afrika har desuden „verdens hurtigste befolkningstilvækst, også i byerne,“ oplyser det sydafrikanske tidsskrift Getaway. Det har medført at nogle af storbyerne i Sahel, et bredt, regnfattigt bælte langs Saharaørkenens sydkant, er blevet ribbet for træer i en omkreds på over 100 kilometer. Træerne blev ikke fældet af uvæsentlige årsager. ’Langt flertallet af Afrikas borgere ødelægger deres eget miljø udelukkende for at overleve,’ siger professor Samuel Nana-Sinkam.

Situationen er væsentligt anderledes i Sydamerika. I Brasilien er der for eksempel næsten 7600 registrerede skovningsfirmaer i regnskoven. Mange af dem ejes af velhavende, internationale kæmpekoncerner. Et mahognitræ er cirka 30 dollars værd for et skovningsfirma. Men når mellemmænd, fabrikanter og erhvervsdrivende har fået deres del, kan det samme træ have en værdi på op mod 130.000 dollars før det i form af forskellige produkter når ud til møbelforretningerne. Intet under at mahogni er blevet kaldt ’grønt guld’.

Der er blevet skrevet mangt og meget om ødelæggelsen af Brasiliens regnskov. Af satellitbilleder fremgår det at cirka 20.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov blev ødelagt hvert år mellem 1995 og 2000. „Denne uhyggelige og hurtige ødelæggelse betyder at et skovområde på størrelse med en fodboldbane forsvandt hvert ottende sekund,“ rapporterer det brasilianske tidsskrift Veja. Det siges  interessant nok at USA importerede hele 70 procent af Brasiliens mahogni i år 2000.

Problemet er det samme i andre dele af verden. For eksempel er halvdelen af Mexicos skove og jungler forsvundet i løbet af de sidste 50 år. Særlig slemt står det til med skovene i Filippinerne. Landet mister cirka 100.000 hektar skov hvert år. I 1999 skønnede man at hvis denne skovrydning fortsatte i samme tempo, ville næsten to tredjedele af landets skove forsvinde inden for ti år.

Det tager mellem 60 og 100 år for hårde træarter at blive fuldt udvoksede, men det tager kun få minutter at fælde dem. Er der så noget at sige til at vores skove ikke kan følge med?

Mindre og mindre landbrugsjord

Når jorden bliver ribbet for vegetation, tørrer det øverste muldlag hurtigt ind og bliver blæst væk af vind eller skyllet væk af vand. Denne proces kaldes erosion.

Erosion er en naturlig proces og udgør som regel ikke noget alvorligt problem — medmindre den fremskyndes af menneskets dårlige forvaltning af jorden. Tidsskriftet China Today siger for eksempel at sandstorme samt andre faktorer som skovrydning og afgræsning „har fremskyndet udvidelsen“ af ørkenområder. Usædvanlig tørre forhold i de senere år har gjort Kinas vestlige og nordvestlige provinser mere sårbare over for de kolde sibiriske vinde som blæser ind over landet. Millioner af tons gult sand og støv har flyttet sig; noget af det så langt som til Korea og Japan. Omkring 25 procent af Kinas landmasse er nu ørken.

Ødelæggelsen af Afrikas dyrkningsjord skyldes lignende faktorer. „Ved at rydde skove for at kunne dyrke korn . . . har landmænd uigenkaldeligt skadet den tynde overfladejord,“ siger tidsskriftet Africa Geographic. Man skønner at et stykke jord som er blevet ryddet for buskvækst, mister op mod 50 procent af dets frugtbarhed inden for tre år. Tidsskriftet tilføjer: „Millioner af hektarer står ikke til at redde, og andre millioner er ved at blive ødelagt idet høstudbyttet i nogle områder bliver mindre for hvert år.“

Det siges at Brasilien hvert år mister 500 millioner tons dyrkningsjord på grund af erosion. I Mexico oplyses det fra ministeriet for miljø og naturressourcer at 53 procent af de kratbevoksede områder, 59 procent af junglerne og 72 procent af skovene er udsat for erosion. En rapport fra FN’s Udviklingsprogram siger at alt i alt „går erosion måske ud over to tredjedele af verdens landbrugsjord. Det har resulteret i en kraftig nedgang i landbrugsproduktionen, mens antallet af munde der skal mættes, fortsat stiger.“

Vand — gratis, men uvurderligt

Man kan overleve cirka en måned uden mad, men kun en uges tid uden vand. Eksperter mener derfor at de svindende forsyninger af ferskvand vil blive årsag til flere og flere konflikter i de kommende år. En rapport fra 2002 i tidsskriftet Time oplyser at over en milliard mennesker ikke har let adgang til rent drikkevand.

Der er forskellige årsager til vandmangel. I Frankrig er forurening en medvirkende faktor, og problemet vækker stigende bekymring. „Franske floder er i en meget dårlig forfatning,“ skriver avisen Le Figaro. Forskere har sporet problemet tilbage til vand som er stærkt nitratholdigt hovedsagelig på grund af kunstgødning  fra landbruget. „Franske floder ledte 375.000 tons nitrater ud i Atlanterhavet i 1999, næsten dobbelt så meget som i 1985,“ siger avisen.

Noget lignende gør sig gældende i Japan. For at sikre landet en stadig forsyning af fødevarer „havde landmænd ikke andet valg end at bruge kemiske gødningsmidler og pesticider for at dække efterspørgselen,“ siger Yutaka Une, som er chef for en almennyttig organisation der beskæftiger sig med sikkerheden i landbruget. Det har resulteret i forurening af grundvandet — som avisen IHT Asahi Shimbun i Tokyo kalder „et stort problem i hele Japan“.

Femogtredive procent af alle sygdomme i Mexico „har deres oprindelse i miljøfaktorer,“ oplyser avisen Reforma. En undersøgelse foretaget for landets sundhedsminister viser at „hver fjerde indbygger ikke har kloakering i hjemmet, at over 8 millioner får deres vand fra brønde, floder, søer eller vandløb, og at over en million får vand fra tankvogne“. Det er ikke så mærkeligt at 90 procent af diarrétilfældene i Mexico tilskrives forurenet vand!

„Rio de Janeiros strande har andet at byde på end bagende sol, hvidt sand og blåt hav,“ skriver Veja. „Der er også jævnlige olieudslip og høje koncentrationer af colibakterier fra ekskrementer.“ Det skyldes at over 50 procent af Brasiliens kloakvand ledes direkte ud i floderne, søerne og havet uden at blive renset. Som følge deraf er der konstant mangel på rent drikkevand. Floderne omkring Brasiliens største by, São Paulo, er så forurenede at drikkevand må hentes 100 kilometer væk.

På den anden side af kloden, i Australien, skyldes vandmangelen for en stor del ophobning af salt i jorden. I årtier blev jordbesiddere opfordret til at rydde deres jorde for at dyrke afgrøder. Der blev da færre træer og buske som kunne opsuge grundvandet, hvilket bevirkede at grundvandsspejlet begyndte at stige og førte tusinder af tons salt fra undergrunden med sig. „Det er allerede gået ud over cirka 2,5 millioner hektar land,“ oplyses det fra Australiens Commonwealth Scientific and Industrial Research Organisation (CSIRO). „En stor del af det hører til den mest frugtbare landbrugsjord i Australien.“

Nogle mener at problemet med de høje saltkoncentrationer i jorden måske kunne være undgået hvis de australske lovgivere ikke havde prioriteret profit højere end befolkningens velfærd. „Så tidligt som i 1917 fik myndighederne at vide at jorden i hvedebæltet var i særlig stor fare for at få høje koncentrationer  af salt,“ siger Hugo Bekle fra Edith Cowan University i Perth, Australien. „Oplysninger om den virkning som rydning har på saltindholdet i vandløbene, blev publiceret i 1920’erne, og landbrugsministeriet erkendte i 1930’erne at rydning får grundvandsspejlet til at stige. I 1950 foretog CSIRO en omfattende undersøgelse for den [australske] regering, . . . men myndighederne ignorerede hårdnakket disse advarsler og affejede forskerne som værende forudindtagede.“

Menneskenes eksistens er truet

De bestræbelser mennesker har gjort sig, har de uden tvivl gjort i den bedste hensigt. Men som det så tit er tilfældet, ved vi mennesker simpelt hen ikke nok om miljøet til at vi nøjagtigt kan forudse konsekvenserne af vores handlinger. Resultaterne har været katastrofale. „Vi har forstyrret naturens balance så meget at vi truer selve den jord der opretholder os, og, som følge deraf, sætter vores egen overlevelse på spil,“ siger Tim Flannery, direktør for South Australian Museum.

Hvad er løsningen? Vil menneskene nogen sinde lære at leve i harmoni med naturen? Kan Jorden reddes?

[Fodnote]

[Ramme på side 6]

Hver dråbe tæller

Ved at følge nogle få enkle forholdsregler kan du spare mange liter vand.

• Reparer utætte vandhaner.

• Stå ikke for længe under bruseren.

• Sluk for vandet mens du barberer dig eller børster tænder.

• Brug badehåndklæderne tre eller fire gange før du lægger dem til vask.

• Vent med at vaske tøj indtil du kan fylde vaskemaskinen helt. (Samme princip gælder opvaskemaskiner).

[Ramme/illustration på side 7]

Den der spar’, har

• Til trods for at Australien er det mest tørre kontinent i verden, foregår 90 procent af kunstvandingen „blot ved hjælp af kortvarige oversvømmelser eller furevanding,“ rapporterer avisen The Canberra Times. Det er den samme „teknik som den der var i brug da faraonerne byggede pyramiderne“.

• På verdensplan er det gennemsnitlige årlige vandforbrug pr. person (inklusive det vand der bruges til landbrug og industri) cirka 550.000 liter. Men amerikanerne har et årligt forbrug på 1,6 millioner liter pr. person. En tidligere sovjetisk republik bruger mest, nemlig gennemsnitlig over 5,3 millioner liter pr. person om året.

• Tidsskriftet Africa Geographic oplyser at „hver sydafrikaner årligt forbruger gennemsnitlig 4 hektar biologisk produktivt areal, men landet har årligt kun 2,4 hektar til rådighed pr. person“.

[Illustration på side 5]

Et ryddet område i Burkina Faso i Sahelbæltet. For 15 år siden var der tæt skov

[Illustration]

© Jeremy Hartley/Panos Pictures

 [Illustration på side 8]

Svedjebrug ødelægger regnskoven i Cameroun

[Kildeangivelse]

© Fred Hoogervorst/Panos Pictures

[Illustration på side 8]

Forurening fra biler er stadig årsag til bekymring i USA

[Illustration på side 8, 9]

Cirka 20.000 kvadratkilometer brasiliansk regnskov blev ødelagt hvert år mellem 1995 og 2000

[Kildeangivelse]

© Ricardo Funari/SocialPhotos.com

[Illustration på side 9]

Over to milliarder mennesker må klare sig med tre dollars eller mindre om dagen

[Kildeangivelse]

© Giacomo Pirozzi/Panos Pictures

[Illustration på side 9]

Grundvandet der hentes i denne brønd i en indisk landsby, er blevet forurenet af lokale reje-dambrug

[Kildeangivelse]

© Caroline Penn/Panos Pictures