Mønstre af guld indlagt i stål

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

VÍCTOR er en 74-årig mand som er blevet svagtseende efter utallige timers dybt koncentreret arbejde med bittesmå detaljer. Men hans øjne lyser stadig op når han fortæller om sit arbejde gennem 50 år med at indlægge guld i stål. Allerede som 14-årig begyndte han at blive oplært i faget, og i dag er han en dygtig håndværker inden for damasceringskunsten.

„For mig er damascering mere end blot et arbejde,“ forklarer Víctor. „Jeg kunne blive så opslugt af det jeg var i gang med, at jeg nogle gange arbejdede 24 timer i træk.“ Han lyser helt op når han tager fat i sit slidte værktøj som han gennem et langt liv har brugt til at skabe unikke kunstværker med.

Fra Damaskus til Spanien

Hvad er damascering? Det er den proces hvorved en metalflade bliver dekoreret med mønstre af guld eller sølv, enten ved ætsning eller ved nedhamring. I ægyptiske gravkamre har arkæologer fundet nogle damascerede genstande som kan dateres tilbage til det 16. århundrede før vor tidsregning.

Det er muligt at damasceringskunsten oprindeligt stammer fra Kina eller Ægypten, men det er oldtidsbyen Damaskus der har lagt navn til kunstarten. Håndværkerne i denne aramaiske hovedstad lavede kunstgenstande af en sådan skønhed at teknikken blev synonymt med Damaskus. Byen var et knudepunkt for trafikken mellem de østlige Middelhavslande, Mesopotamien og Orienten og var derfor et vigtigt handelscenter. Det resulterede i at byens traditionelle kunsthåndværk, for eksempel damascering, blev spredt til lande langt væk fra Aram (det nuværende Syrien).

 I løbet af nogle få århundreder havde damascering fundet vej til Europa, og i det 16. århundrede var den spanske by Toledo blevet hovedsæde for kunstarten. Her fremstillede man sværd, rustninger, skjolde og finere ting som blev dekoreret og forskønnet med damascering.

Kontrasternes kunstart

I Toledo gør man baggrunden af stål kulsort og får derved det indlagte guld og sølv til at træde tydeligere frem. I denne kunstart kombineres smukke motiver som kufiske skrifttegn (gamle arabiske bogstaver) med blomster eller geometriske mønstre, karakteristisk for de arabiske og mudejarske kulturer. Lad os tage et lille kig ind i Toledo og se hvordan håndværkerne holder denne gamle kunstart i live.

Når man går gennem de smalle, krogede gader i Toledos gamle bydel, føler man sig sat tilbage til middelalderen. Man finder hurtigt ud af at damasceringskunsten absolut ikke er gået tabt. I butiksvinduerne kan man se et væld af damascerede ting, som for eksempel brocher, armbånd, manchetknapper, slipsenåle, pilleæsker, fingerbøl, øreringe og platter. Man kan endda se kunsthåndværkere der behændigt fører guldtråden med den ene hånd mens de med den anden slår tråden ned i en metalflade med en punsel. På den måde indlægger man guldtråde i stål — det som damascering egentlig går ud på.

 En møjsommelig teknik

Går man tættere på, lægger man mærke til at håndværkeren har mange tynde stålplader i forskellige former og størrelser. Han vælger en rund plade og går i gang med det indledende arbejde. Med en gravstikkel, en gravørs skæreredskab lavet af særlig hårdt stål, ridser han et mønster af fine linjer på kryds og tværs af pladen. Derefter skærer han i grove træk et mønster med stikkelen.

Når dette forarbejde er gjort, anbringer håndværkeren metalpladen på et justerbart træunderlag dækket af beg. Beget understøtter pladen i den efterfølgende proces.

Nu begynder selve indlægningen. Med den ene hånd fører håndværkeren guldtråden mens han med en punsel i den anden forsigtigt slår tråden ned i rillerne i metalpladen til hele motivet er lavet. Pladen kan nu være dekoreret med smukke arabesker, geometriske mønstre, fugle, blomster eller endda et panorama over Toledos gamle bydel. Nogle kombinerer flere af disse motiver.

Derefter skal indlægningen fastgøres, det kræver en bredere punsel. Med præcise slag på punselen færdiggør håndværkeren indlægningen af guldtråden i den forarbejdede stålflade.

De snirklede mønstre kommer til at træde tydeligere frem når den efterfølgende proces, oxideringen, er færdig. Metalpladen nedsænkes i en 800 grader varm blanding af kaustisk soda og salpeter. Denne oxidering af metallet farver det sort. Metaloverfladen — der nu er lige så mørkt som et sort stykke fløjl — fremhæver den gyldne damascering.

Til sidst ciselerer og polerer håndværkeren mønstrene der pryder pladen. Ciseleringen giver guldtegningerne liv. Alle de små detaljer bliver lavet — en fugls fjerdragt eller kronbladene på en blomst. Derefter bliver kunstværket poleret med et stykke agat som gør guldtråden skinnende blank og får den til at træde tydeligt frem på den kulsorte baggrund. Og endelig, efter en lang og møjsommelig proces, fremtræder det færdige billede i al sin glans.

De mange håndværkere der i alle disse år har holdt liv i den gamle kunst, må tilskrives æren for damasceringskunstens unikke skønhed. Takket være dem kan vi i dag glæde os over de smukke mønstre af guld og sølv indlagt i stål.

[Illustration på side 16]

Brevåbner formet som et sværd

[Illustration på side 17]

Toledo, Spanien

[Illustration på side 17]

Øreringe

[Illustration på side 17]

Vedhæng

[Illustration på side 17]

Antikt smykkeskrin

[Illustrationer på side 18]

Ridsning

Indlægning

Fastgørelse

Oxidering

Ciselering

Polering

[Kildeangivelse på side 16]

Alle fotografier: Agustín Sancho

[Kildeangivelse på side 17]

Hjørner på siden, vedhæng, og smykkeskrin: Agustín Sancho