Mobiltelefonen — Ven eller fjende?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

FOR år tilbage var udtrykket „mobiltelefon“ temmelig misvisende. Telefonerne var kun „mobile“ hvis man var meget stærk, eller hvis man havde en installeret i sin bil. Batterierne var nemlig enormt tunge. Telefonerne var større end skotøjsæsker og kostede mange tusind kroner.

I dag er der cirka 1,35 milliarder af dem. I nogle lande har mere end halvdelen af befolkningen en mobiltelefon. De fleste telefoner kan ligge i hånden og fås endda indimellem helt gratis. * Det australske tidsskrift The Bulletin siger: „Der er næsten lige så mange af disse apparater i brug som [der er] fjernsyn og hjemmecomputere tilsammen.“ I over 20 lande er der nu flere mobiltelefoner end fastnettelefoner. En ekspert på området beskriver mobiltelefonen ikke bare som et teknologisk vidunder, men også som „et socialt fænomen“.

Hvilken indflydelse har mobiltelefonen på samfundet? Er den en ven eller en fjende?

En indbringende forretning

Mange virksomheder lever højt på det store salgsboom af mobiltelefoner. Et stort firma erklærer: „Markedet for mobiltelefoner er det største inden for forbrugerelektronik nogen sinde.“ Det vil med andre ord sige at der nu bruges flere penge på mobiltelefoner end der nogen sinde er blevet brugt på andre elektroniske apparater.

I Australien, for eksempel, ejer over 75 procent af de 20 millioner indbyggere en mobiltelefon. Kunderne hos bare ét af landets mange telefonselskaber foretog et år 7,5 milliarder opkald. Verden over tjener teleselskaberne milliarder af dollars på mobiltelefonien. Man kan godt forstå hvorfor forretningsverdenen ser mobiltelefonen som en ven.

Et nyt sprog

Millioner af de budskaber der sendes frem og tilbage mellem disse højteknologiske apparater, sendes ikke i form af tale, men i form af det skrevne ord. I stedet for at tale i telefonen bruger flere og flere — især unge — en tjeneste kaldt sms (Short Message Service). Denne tjeneste sætter dem i stand til, forholdsvis billigt, at taste og sende korte beskeder til hinanden. At kommunikere på denne måde kræver at man taster beskeden på telefonens lille tastatur, og sms-tilhængere bruger derfor et skriftsprog fuldt af forkortelser. Sproget kombinerer bogstaver og tal så der dannes ordlyde. På  trods af besværet med at udtænke og taste en besked frem for at tale med modtageren sendes der på verdensplan omkring 30 milliarder beskeder hver måned.

Hvad handler alle disse beskeder om? En britisk undersøgelse viser at 42 procent af de unge mellem 18 og 24 flirter ved hjælp af sms’er, 20 procent bruger denne fikse måde at kommunikere på når de skal invitere en anden ud, og 13 procent har prøvet at slå op med kæresten via en sms.

Nogle samfundsanalytikere er bekymrede for om den forvanskede stavemåde og sætningsbygning i sms’erne kan være skadelig for de unges evne til at læse og skrive. Andre mener derimod at sms-fænomenet „vækker skriftsproget til live i en ny generation“. En talskvinde for en virksomhed der producerer en australsk ordbog, siger til avisen Sun-Herald: „Det er sjældent vi får mulighed for at udvikle et helt nyt skriftsprog . . . Kombinationen af tekstbeskeder og internettet betyder at unge skriver meget mere. [De] skal være gode til at udtrykke sig og have en god sproglig forståelse hvis de skal lære teknikken og mestre ’in’-ordene og kodesproget . . . i genren.“

Nogle kedelige tendenser

Mobiltelefonen er nyttig både i social sammenhæng og i forretningsøjemed, men for mange ansatte kan den nogle gange virke mere som en fodlænke end som en ven — en lænke der giver dem en fornemmelse af at deres arbejde følger dem overalt. Ifølge en undersøgelse følte 80 procent af de ansatte i reklamebranchen og 60 procent af bygningshåndværkerne sig forpligtede til at stå til rådighed døgnet rundt, enten for deres arbejdsgiver eller for deres kunder. At brugerne føler at de skal besvare mobiltelefonopkald uanset hvor de er og hvad de laver, skaber dét en forsker kalder „en afbrydelsernes kultur“. Ingeniører har af samme grund udviklet et byggemateriale til restauranter og teatre der kan blokere for mobiltelefonsignalerne. — Se rammen „Råd om mobiltelefoni“.

Ud over at forstyrre kan disse apparater som folk har med overalt, faktisk også være til fare for mennesker. Ifølge en canadisk undersøgelse er det lige så farligt at tale i telefon mens man kører bil, som det er at køre i spirituspåvirket tilstand. Professor Mark Stevenson, der arbejder ved Injury Research Centre på University of Western Australia, forklarer at det at føre en samtale over telefonen kræver betydeligt mere end at føre en samtale med én i bilen. Trods farerne og det at politiet nogle steder kan give bøder for at tale i telefon mens man kører, viste en nylig undersøgelse at hver femte bilist i Australien sendte sms’er og hver tredje foretog eller modtog opkald mens de kørte bil. *

Det kan også være farligt at bruge mobiltelefonen når man sidder i et fly. I nyere fly er det elektriske system skærmet mod mobiltelefonsignaler, men  visse fly som stadig er i brug, menes at være sårbare over for interferens. Tidsskriftet New Scientist rapporterer: „Efter nogle forsøg der blev foretaget om bord på to trafikfly, har Storbritanniens Civil Aviation Authority [CAA] bekræftet at mobilstråler påvirker flyenes elektroniske udstyr.“ En CAA-talsmand peger på en væsentlig fare ved mobiltelefoner: „Jo længere en mobiltelefon er fra en sendemast, jo kraftigere et signal udsender den. Så når et fly stiger, bliver mobiltelefonsignalet altså kraftigere, og det øger interferensen på et kritisk tidspunkt af flyvningen.“ Ifølge en australsk undersøgelse var private elektroniske apparater, deriblandt mobiltelefoner, årsag til en række hændelser hvor trafikfly havde problemer under flyvningen fordi nogle af passagererne ignorerede meddelelsen om at slukke for apparaterne.

Mobiltelefoner og kræft

Der foregår stadig en livlig debat om hvorvidt radiobølger fra mobiltelefoner og sendemasterne der videresender deres signaler, kan give kræft. Fordi millioner af mennesker bruger disse apparater, vil det på lang sigt kunne udgøre en enorm helbredsrisiko hvis blot en lille procentdel får problemer med helbredet. Derfor har man i en række videnskabelige undersøgelser forsket i mobilstrålers virkning på biologisk væv. Hvad er man kommet frem til?

I en rapport udarbejdet af Independent Expert Group on Mobile Phones (IEGMP) står der: „Ekspertgruppen mener at der på baggrund af de oplysninger vi har i dag, ikke er nogen grund til at den almene befolkning skal være bekymret for at bruge mobiltelefon.“ Tidsskriftet New Scientist rapporterer ligeledes: „På trods af de senere års skræmmehistorier peger de fleste vidnesbyrd i dag på at radiofrekvent stråling fra mobiltelefoner ikke udgør nogen sundhedsrisiko. Undersøgelser der har vist det modsatte, har været vanskelige at gentage med samme resultat.“

Spørgsmålene omkring helbredsrisiciene ved mobiltelefoner gør at der stadig bliver brugt millioner af dollars på yderligere forskning. Indtil et endegyldigt svar foreligger, anbefaler IEGMP følgende: „Brug [mobil]telefonen i så kort tid ad gangen som muligt. Brug telefoner med lav SAR-værdi (specific energy absorption rate). Brug tilbehør der bevisligt reducerer SAR-niveauet, som for eksempel håndfri sæt.“ Ekspertgruppen anbefaler desuden at „børn under 16 år helt undlader at bruge mobiltelefon“ fordi deres nervesystem stadig er i udvikling, og de derfor er „mere sårbare over for ukendte helbredsrisici“.

På trods af den megen polemik har mobiltelefonen stor betydning både økonomisk og socialt. Ligesom fjernsynet og hjemmecomputeren kan mobiltelefonen enten være en nyttig træl eller en krævende herre. Om den skal være en ven eller en fjende, ligger bogstavelig talt i hænderne på brugeren!

[Fodnoter]

[Ramme/illustration på side 19]

RÅD OM MOBILTELEFONI

1. Tal sagte når du bruger din mobiltelefon på offentlige steder. Dens mikrofon er meget følsom, og andre er sikkert ikke interesseret i din private samtale.

2. Sluk telefonen, eller slå lyden fra når du for eksempel overværer religiøse arrangementer, er til forretningsmøde, i biografen eller er på restaurant.

3. Brug ikke en håndholdt telefon mens du kører bil.

[Illustration på side 18]

På verdensplan sendes der omkring 30 milliarder beskeder hver måned

[Illustration på side 20]

Det kan være lige så farligt at køre bil mens man taler i en telefon, som at køre i spirituspåvirket tilstand