Stress — Årsager og virkninger

HVAD er stress? Stress kan defineres som legemlig eller mental anspændthed. Ifølge en ekspert kan tilstanden forårsages af „fysiske, kemiske eller følelsesmæssige faktorer“. Vil det sige at stress i sig selv er skadeligt? Nej. Som dr. Melissa C. Stöppler siger, „kan moderat stress og anspændthed undertiden være gavnligt. Moderat stress under udførelsen af et projekt eller en opgave vil ofte hjælpe os til at gøre det godt og til at arbejde energisk.“

Hvornår er stress da et problem? Dr. Stöppler siger: „Det er kun når stress er for overvældende eller håndteres dårligt, at det har en negativ virkning.“ Lad os se på nogle almindelige årsager til stress.

Arbejdsrelateret stress

Kong Salomon sagde angående det at arbejde: „Der er intet bedre for et menneske end at . . . lade sin sjæl nyde godt af sin møje.“ (Prædikeren 2:24) Men for mange mennesker er deres arbejde og forholdene på deres arbejdsplads en voldsom stressfaktor.

En rapport fra Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur oplyser at folk ofte er stressede på deres arbejdsplads på grund af dårlig kommunikation mellem ledelsen og arbejderne, for lidt medindflydelse, konflikter med kolleger, utryghed i ansættelsen og/eller at man får for lidt i løn. Uanset hvad årsagerne er, kan stress på arbejdspladsen tappe forældre for energi så de ikke har så meget overskud til at tage sig af deres families behov. Og der kan være tale om virkelig store behov. Som et eksempel herpå kan nævnes at der i løbet af ét år var cirka 50 millioner mennesker i USA som tog sig af et ældre eller sygdomsramt familiemedlem. Økonomiske vanskeligheder kan også være en alvorlig stressfremkaldende faktor. Rita, som er mor til to, fik økonomiske problemer da hendes mand, Leandro, kom ud for en bilulykke og derefter måtte sidde i kørestol.  Hun siger ærligt: „Økonomiske problemer skaber spændinger. Det påvirker humøret når man ikke har penge nok til at dække familiens udgifter.“

Presset på enlige forældre

Også enlige forældre er udsat for et enormt pres i forbindelse med at sørge for deres familie. Enlige forældre som må stå tidligt op for at lave morgenmad, klæde børnene på og køre dem i skole, og som derefter skynder sig for at komme til tiden på deres arbejdsplads hvor de prøver at yde en god dags arbejde, risikerer at blive fysisk og følelsesmæssigt udmattet. Når deres arbejdsdag er slut, kan de også få stress af at skulle skynde sig for at hente børnene, tilberede aftensmaden og tage sig af de huslige pligter. María, en enlig mor med fire teenagepiger, sammenligner sit liv med en trykkoger. „Presset kan blive så stort at det er som om jeg er ved at eksplodere.“

Børn er under pres

Sociologen Ronald L. Pitzer siger: „Mange unge oplever et højt stressniveau.“ De skal håndtere fysiske og følelsesmæssige forandringer i puberteten og klare det pres de udsættes for i skolen. Ifølge bogen Childstress! er en typisk skoledag „fyldt med problemer og krav som skaber stress — i forbindelse med de boglige  fag, idrætstimerne og forholdet til kammeraterne og lærerne“.

I nogle områder er vold i skolerne med til at skabe angst blandt børn og unge, og mange unge frygter også for terrorangreb og andre katastrofer. En teenagepige skriver: „Hvis forældre altid taler om hvor farlig verden er i dag, vil det gøre os bange.“

Børn bør kunne se hen til deres forældre efter hjælp og støtte. Men, siger Ronald L. Pitzer, „børns og teenageres forsøg på at give udtryk for deres inderste følelser bliver alt for ofte bagatelliseret, afvist eller ignoreret af forældrene“. I nogle tilfælde er forældrene ude af stand til at hjælpe deres børn fordi de selv har ægteskabelige problemer. „Min far og mor skændtes stort set altid,“ siger en dreng ved navn Tito, hvis forældre til sidst blev skilt. Men som det siges i bogen Childstress!, „er slagsmål og skænderier ikke de eneste årsager til følelsesmæssigt stress. Ulmende vrede som kan mærkes selv når den er skjult bag sukkersøde ord, gør børnene nervøse og utrygge.“

Følgerne af stress

Uanset om man er ung eller gammel eller om det er ens arbejde eller skolen der forårsager stress, kan kronisk stress gå hårdt ud over helbredet. En der skriver om lægevidenskabelige emner, siger: „Kroppens reaktioner på stress kan sammenlignes med det der sker når en flyvemaskine er klar til take-off.“ Når man er stresset, begynder hjerterytmen og blodtrykket at stige, blodsukkeret øges, og der frigøres hormoner. Skribenten fortsætter: „Hvis stresstilstanden er vedvarende, bliver alle de dele af kroppen som påvirkes af stress (hjernen, hjertet, lungerne, blodkar og muskler), kronisk over- eller underaktiveret. Det kan med tiden forårsage fysiske eller psykiske skader.“ Listen over de sygdomme som kan være en følge af stress, er foruroligende lang: hjertelidelser, slagtilfælde, immunsygdomme, kræft, muskel- og knoglelidelser samt diabetes, for blot at nævne nogle få.

Særlig bekymrende er den usunde måde mange, især unge, prøver at håndtere stress på. Dr. Bettie B. Youngs siger beklagende: „Det er meget nedslående at opdage at teenagere ofte flygter fra deres problemer ved at ty til alkohol- og stofmisbrug, pjækkeri, kriminalitet, løse seksuelle forhold, aggression og vold eller ved at løbe hjemmefra — alt sammen noget der giver dem større problemer end dem de prøvede at flygte fra.“

Stress er en del af vores moderne livsform; man kan ikke undgå det fuldstændigt. Men som den næste artikel viser, er der meget vi kan gøre for at håndtere stress!

[Tekstcitat på side 6]

„Presset kan blive så stort at det er som om jeg er ved at eksplodere“

[Illustration på side 5]

Enlige forældre har ofte en meget stresset tilværelse

[Illustration på side 6]

Mange unge udsættes for et stort pres i skolen