Vi betragter verden

Teknologien hæmmer samtale

„At føre en samtale ansigt til ansigt er en skræmmende tanke for mange englændere. Det skyldes deres stadig større afhængighed af moderne teknologi,“ siger Londonavisen The Times. Ifølge en undersøgelse foretaget af virksomheden British Gas, og som omfatter 1000 voksne, går der næsten fire timer af en englænders hverdag med „at bruge teknologi, som ellers skulle have givet [ham] mere tid til sig selv“. Undersøgelsen viser desuden at „gennemsnitsenglænderen bruger 88 minutter om dagen på at tale i fastnettelefon, 62 minutter på at tale i mobiltelefon, 53 minutter på at maile og 22 minutter på at sms’e“. Undersøgelsen konkluderer at evnen til at kommunikere forringes, især det at tale med nogen ansigt til ansigt. Mange af de adspurgte indrømmer at de bruger sms’er „for at slippe for høflighedsfraser eller for helt at undgå samtale“.

 Rygende dyrt

Det er dyrt at ryge, ikke kun for rygerne, men også for deres arbejdsgivere og for ikkerygere, siger professor Kari Reijula fra arbejdsmiljøinstituttet i Finland. Tabt arbejdstid som følge af rygepauser alene „koster det finske samfund næsten 16,6 millioner euro om året,“ oplyser den finske statsradio på sin hjemmeside. Det anslås at „ansatte der ryger en pakke cigaretter om dagen, er fraværende i hvad der svarer til 17 arbejdsdage om året“. Sygedage kommer oveni. Professor Kari Reijula tilføjer: „Undersøgelser viser at ansatte der ryger, også er impliceret i flere ulykker.“ Dertil kommer at rygning ifølge rapporten øger rengørings- og eludgifterne „fordi ventilationsanlæggene hele tiden skal køre på fuld kraft“. Alvorligere er det at „der hvert år dør op mod 250 finske ikkerygere som følge af passiv rygning i eller uden for arbejdstiden“.

Let adgang til stoffer

I Polen er det nemmere at få fat på euforiserende stoffer end det er at få fat på en øl, rapporterer bladet Wprost. „[Stofferne] er tilgængelige på ethvert diskotek; i klubber, på barer og hoteller; på universiteter, gymnasier [og] i folkeskoler.“ I større byer kan stoffer endda „bestilles pr. telefon og bringes ud hurtigere end en pizza,“ siger bladet. Lave priser, stor udbredelse, og det at „syntetiske stoffer anses for harmløse“, har ført til at mere end halvdelen af alle polske teenagere „mindst én gang“ har eksperimenteret med stoffer. Ifølge Katarzyna Puławska-Popielarz, der leder et rehabiliteringscenter for unge, har langvarigt misbrug af speed resulteret i „selvmord, hjerteanfald, psykoser og ekstrem afmagring“.

Latinske messer får comeback

I Tyskland bliver „gudstjenester på latin mere og mere populære,“ rapporterer nyhedsmagasinet Focus. Præster i „byer som Frankfurt, Düsseldorf og Münster har erkendt at de på trods af et ellers faldende antal kirkegængere kan fylde deres kirker når gudstjenesterne holdes på latin,“ skriver tidsskriftet. En kirke i München har på grund af de latinske messers popularitet øget antallet af messer med latinsk liturgi fra to gange om måneden til to gange om ugen og på alle helligdage.

Et krigens århundrede

„Folkedrab har været med til at gøre det 20. århundrede til det blodigste i historien,“ rapporterer avisen Buenos Aires Herald. Folkedrab bliver defineret som en systematisk og planlagt udryddelse af en hel folkegruppe med en bestemt nationalitet eller med et racemæssigt, politisk eller religiøst særpræg. Det anslås at over 41 millioner mennesker er blevet nedslagtet i det 20. århundrede. Rwanda er et af de seneste eksempler på dette, hvor omkring 800.000 blev dræbt, hovedsagelig af „civile der var ansporet af hadefuld propaganda“. Forskere siger at i en 100-dages periode blev der gennemsnitlig dræbt 8000 mennesker om dagen. Det er „fem gange flere end der i gennemsnit døde om dagen i nazisternes gaskamre under Anden Verdenskrig,“ siger avisen.

Fintfølende alligatorer

En studerende ved Marylands universitet har opdaget noget som eksperterne tidligere har overset — at alligatorer på snuden har nogle små receptorer som sætter dem i stand til at registrere et byttes bevægelser i vandet. På kæberne hos alligatorer og andre krybdyr i krokodillefamilien er der en masse bittesmå prikker der ligner huller som kunne være lavet med en nål. Biologen Daphne Soares har fundet ud af at det faktisk er bittesmå trykfølere der gør det muligt for krybdyrene at fornemme små forstyrrelser i vandoverfladen. „Krokodiller jager om natten, hvor de ligger i overfladen med øjne og næsebor over vandet og venter på et bytte der bryder vandskorpen. Deres kæbe befinder sig netop hvor luft og vand mødes,“ forklarer Daphne Soares. „Er de sultne, angriber de hvad som helst der skaber uro i vandets overflade.“ Receptorerne er så følsomme at de kan registrere en enkelt vanddråbe der rammer overfladen.

Levende skraldespande

En international undersøgelse af affalds indvirkning på dyr der lever i og omkring havet, viser at mallemukken, en havfugl der lever i Nordsø-området, i gennemsnit har 30 stykker plastic i maven. Det er „dobbelt så mange som man i begyndelsen af 1980’erne fandt i mallemukker,“ rapporterer Londonavisen The Guardian. Man undersøger mallemukkerne fordi „de æder næsten hvad som helst og ikke gylper det op.“ Blandt de plasticgenstande som blev fundet i maven på døde mallemukker, var legetøj, reb, værktøj, engangskopper, madrasfyld, platicflasker og lightere. Dr.med. Dan Barlow, der er forskningsleder i den skotske miljøorganisation Jordens Venner, siger: „Undersøgelsen har vist os at dyr i og omkring havene langs Skotlands kyster er godt på vej til at blive levende skraldespande.“ Avisen tilføjer: „Mere end 100 af verdens 300 arter af havfugle kan ved et uheld komme til at spise plastic.“

Tegnsprog over internettet

Døve har gennem mange år brugt skrivetelefoner og, i den senere tid, e-mails når de har kommunikeret med venner. Nu har den hurtige udvikling inden for webkameraer, et internet-computerkamera, givet døve mulighed for at bruge tegnsprog over internettet. Den canadiske avis National Post fortæller dog at „webkameraets smalle billedvinkel og todimensionelle perspektiv betyder at visse nuancer går tabt, ligesom et hævet øjenbryn eller et smørret grin går tabt over telefonen“. Langsomme internetforbindelser og andre tekniske problemer kan desuden gøre det endnu vanskeligere at bruge webkameraer til tegnsprog. Hvordan klarer døve sådanne hindringer? De fastholder og gentager tegn, og de har lært at „kompensere for problemet med billedvinklen ved at tilpasse deres bevægelser eller kropsstilling til omstændighederne,“ siger National Post. Tegnsprogsbrugere har også fundet ud af at de kan gøre det de „siger“, tydeligere ved at bevæge hænderne tættere på kameraet, så hænderne bliver større på modtagerens skærm.