Mødre der tager udfordringerne op

EN AF de store udfordringer for mange mødre i dag er at de må arbejde for at hjælpe til med at forsørge familien. Nogle er desuden alene om opdragelsen af deres børn.

Margarita er en enlig mor i Mexico med to børn. „Det har ikke været nemt at undervise dem på det moralske og åndelige område,“ siger hun. „Engang kom min teenagesøn hjem fra en fest og var halvfuld. Jeg advarede ham om at jeg ikke ville lukke ham ind hvis det skete igen. Næste gang det skete, låste jeg ham ude, selvom det pinte mig. Heldigvis gjorde han det ikke igen.“

Kort efter begyndte Margarita at studere Bibelen, og det hjalp hende til at undervise sine børn i gode moralnormer. I dag er begge hendes børn Jehovas Vidner og heltidsforkyndere.

Når fædre rejser udenlands

Mange mænd i udviklingslandene flytter til mere velstående lande for at søge arbejde og overlader børneopdragelsen til deres kone. Laxmi, en mor i Nepal, siger: „Min mand har boet i et andet land i syv år. Børnene er ikke så lydige over for mig som de er over for deres far. Hvis han var her noget oftere og førte an i familien, ville det være nemmere for mig.“

Men trods vanskelighederne har Laxmi taget udfordringen op. Eftersom hun ikke har gået så meget i skole, har hun sørget for at de store børn får hjælp til lektierne. Hun lægger dog særlig vægt på deres åndelige oplæring og studerer derfor Bibelen med dem hver uge. Hun sørger også for at de hver dag drøfter en tanke ud fra Bibelen, og hun tager dem med til de kristne møder.

 Mødre med begrænset skolegang

En anden udfordring i nogle lande er den udbredte analfabetisme blandt kvinder. Aurelia, som bor i Mexico og har seks børn, fortæller om ulemperne ved kun at have haft en begrænset skolegang: „Min mor sagde altid at det ikke er meningen at kvinder skal uddanne sig. Så jeg lærte aldrig at læse og kunne ikke hjælpe mine børn med deres lektier. Det var jeg frygtelig ked af. Da jeg ikke ønskede at det samme skulle overgå mine børn, gjorde jeg alt hvad jeg kunne, for at hjælpe dem til at få en uddannelse.“

Selv med en begrænset skolegang kan en mor udrette meget. Der er et mundheld som lyder: „Uddanner man kvinder, uddanner man mænds lærere.“ Bishnu, som bor i Nepal og er mor til tre sønner, var analfabet. Hendes ønske om at lære sandheden fra Bibelen at kende og give den videre til sine børn fik hende dog til at gøre en ihærdig indsats for at lære at læse og skrive. Hun sørgede for at hendes børn lavede deres lektier, og hun tog tit hen på deres skoler for at tale med lærerne om hvordan det gik med børnene.

Bishnus søn Silash siger om den oplæring han og hans brødre fik på det åndelige og moralske område: „Det jeg bedst kunne lide ved den måde hun underviste os på, var at når vi havde gjort noget forkert, rettede hun på os ved at henvise til bibelske eksempler. Den undervisningsmetode var effektiv og hjalp mig til at tage imod vejledningen.“ Bishnus undervisning af sine tre sønner har givet gode resultater, og i dag er de alle gudfrygtige unge mænd.

Antonia bor i Mexico og er alene om at opdrage sine to børn. Hun fortæller: „Jeg har kun haft seks års skolegang. Vi boede i en isoleret landsby, og den nærmeste skole hvor jeg kunne have fortsat min skolegang, lå meget langt væk. Men jeg ville have at mine børn fik mere undervisning end jeg havde fået, så jeg brugte meget tid på dem. Jeg lærte dem at læse og skrive og at tælle. Min datter kunne stave sit navn og skrive alle bogstaverne i alfabetet før hun kom i skole. Min søn var god til at læse allerede før han kom i børnehave.“

På spørgsmålet om hvad hun gjorde for at undervise dem i åndelige og moralske anliggender, svarer Antonia: „Jeg fortalte dem bibelhistorier. Før min datter kunne tale, kunne hun gengive bibelhistorier ved hjælp af gestus. Da min søn var fire år, havde han sin første oplæsningsopgave fra Bibelen ved et af vores kristne møder.“ Mange mødre som ikke har gået så meget i skole, er dygtige til at undervise deres børn.

Modstår skadelige skikke

Det er skik blandt tzotzilerne i Mexico at sælge deres døtre til ægteskab når de er 12-13 år gamle. Ofte bliver pigerne solgt til mænd som er meget ældre, og som vil have en anden eller tredje kone. Hvis manden ikke er tilfreds med pigen, kan han returnere hende og få sine penge tilbage. Da Petrona var barn, var hun ved at blive offer for denne skik. Allerede som 13-årig var hendes egen mor blevet solgt  til en mand, havde født et barn og var blevet skilt! Det første barn døde, og Petronas mor blev solgt to gange til. I alt fødte hun otte børn.

Petrona ønskede ikke at få et sådant liv. Hun forklarer hvad hun gjorde for at undgå det: „Da jeg blev færdig med grundskolen, sagde jeg til min mor at jeg ikke ønskede at blive gift allerede, men gerne ville fortsætte med at gå i skole. Mor sagde at det ikke var noget hun kunne gøre noget ved, men at jeg skulle tale med min far om det.“

„Jeg vil gifte dig bort,“ sagde far. „Du kan tale spansk. Du kan læse. Det må være nok. Hvis du vil læse videre, må du selv betale for det.“

„Så det gjorde jeg,“ siger Petrona. „Jeg tjente penge til mine udgifter ved at lave broderiarbejde.“ Sådan undgik hun at blive solgt. Da Petrona blev voksen, begyndte hendes mor at studere Bibelen, og det gav moderen mod til at indprente bibelske værdinormer i Petronas yngre søstre. Hun kunne ud fra egen erfaring fortælle dem om de sørgelige følger af skikken med at sælge unge piger til ægteskab.

En anden udbredt skik er at det kun er faderen som må opdrage familiens sønner. Petrona fortæller: „Tzotzilkvinderne lærer at kvinden er ringere end manden. Mændene er meget dominerende, og de små drenge efterligner deres fædre. De siger til deres mor: ’Du kan ikke bestemme over mig. Jeg gør kun hvad far siger.’ Så det er ikke muligt for mødre at undervise deres sønner. Men nu hvor min mor har studeret Bibelen, har hun været i stand til at oplære mine brødre. De har lært ordene i Efeserbrevet  6:1, 2 udenad: ’I børn, vær lydige mod jeres forældre . . . Ær din fader og moder.’“

Mary, en mor i Nigeria, siger: „Dér hvor jeg er vokset op, er det imod kulturnormerne at en mor underviser eller irettesætter sine sønner. Men jeg ønskede ligesom Lois og Eunike — Timoteus’ mormor og mor som nævnes i Bibelen — at undervise mine børn, og jeg var fast besluttet på ikke at lade lokale skikke hindre mig i det.“ — 2 Timoteus 1:5.

Endnu en skik som ofte praktiseres i nogle lande, er kvindelig omskæring. Det kaldes også female genital mutilation (FGM), kvindelig genital lemlæstelse. Ved denne operation fjernes det meste af pigens ydre kønsorganer eller dele af dem. En kvinde der har skabt opmærksomhed omkring denne skik, er Waris Dirie, en kendt fotomodel og særlig ambassadør for FN’s befolkningsfond. I overensstemmelse med somalisk skik sørgede hendes mor for at hun som barn blev omskåret. Ifølge en rapport risikerer mellem otte og ti millioner kvinder og piger i Mellemøsten og Afrika at blive omskåret. Selv i USA er skønsmæssigt 10.000 piger i fare.

Hvorfor bliver omskæring praktiseret? Nogle mener at der er noget syndigt ved en piges ydre kønsorganer, og at de gør hende uren så hun ikke kan blive gift. Man mener også at man ved at fjerne de ydre kønsorganer værner om pigens jomfruelighed og sikrer at hun forbliver trofast mod sin mand efter at hun er blevet gift. Moderen kan pådrage sig sin mands og det lokale samfunds vrede hvis hun ikke overholder denne skik.

Men mange mødre har erkendt at der ikke er noget religiøst, lægevidenskabeligt eller hygiejnisk grundlag for at følge denne smertefulde praksis. En nigeriansk bog med titlen Repudiating Repugnant Customs afslører at adskillige mødre modigt har nægtet at lade deres døtre blive omskåret.

Ja, trods mange udfordringer er det lykkedes for mange mødre i hele verden at beskytte og oplære deres børn. Er deres bestræbelser værdsat?

[Ramme/illustration på side 5]

„Den ene undersøgelse efter den anden har vist at der ikke findes nogen effektiv udviklingsplan hvor kvinder ikke spiller en central rolle. Når kvinder er fuldt involveret, kan den gavnlige effekt ses med det samme: Familierne bliver sundere og får en bedre kost, deres indkomst og opsparing stiger, og de har flere penge til nyerhvervelser. Og det der gavner familier, gavner også lokalsamfund og, i det lange løb, hele lande.“ — FN’s generalsekretær Kofi Annan, den 8. marts 2003.

[Kildeangivelse]

UN/DPI-foto af Milton Grant

[Ramme/illustrationer på side 8]

Hun bragte ofre for vores skyld

En ung brasiliansk mand ved navn Juliano siger: „Da jeg var fem år gammel, havde min mor et job med gode muligheder. Men da min søster blev født, besluttede mor at sige op for at tage sig af os. Rådgivere på hendes job prøvede at tale hende fra det. De sagde at når hendes børn var blevet gift og var flyttet hjemmefra, ville alt hvad hun havde gjort for dem, gå tabt — at hun investerede i noget som hun ikke selv ville få noget ud af. Men jeg kan kun sige at de tog fejl. Jeg vil aldrig glemme den kærlighed hun viste os.“

[Illustrationer]

Julianos mor med sine børn; til venstre: Juliano da han var fem år

[Illustrationer på side 6]

Bishnu lærte at læse og skrive og hjalp derefter sine sønner til at få en uddannelse

[Illustrationer på side 7]

Antonias unge søn læser op fra Bibelen ved et kristent møde

[Illustrationer på side 7]

Petrona arbejder på Jehovas Vidners afdelingskontor i Mexico. Hendes mor, som med tiden blev et af Jehovas Vidner, underviser Petronas yngre søskende

[Illustration på side 8]

Waris Dirie er en kendt fortaler for afskaffelse af kvindelig omskæring

[Kildeangivelse]

Foto af Sean Gallup/Getty Images