Kan du lide krokodiller?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I INDIEN

DE FLESTE ville nok blive bange hvis de mødte en krokodille, og dét selv om krokodillen tilsyneladende smilede godmodigt til dem. Men dette ’smil’ skal man ikke lade sig narre af!

Der findes mange krokodillearter i verden, og nogle kan finde på at angribe mennesker, men „det sker så sjældent . . . at det ville være forkert at betegne krokodiller som menneskeædere“. (Encyclopædia Britannica) Nogle synes at krokodiller er ækle og uhyggelige, mens andre synes de er fascinerende. Lad os se nærmere på tre krokodillearter der lever i Indien — listekrokodillen, sumpkrokodillen og Ganges-gavialen.

Listekrokodillen

Listekrokodillen, der er det største krybdyr på jorden, kan blive over syv meter lang og veje op til et ton. Den lever i saltvand og findes ved flodmundinger, i havet og i mangrovesumpe langs kyster i et område der strækker sig fra Indien og helt til Fiji mod øst. Listekrokodillen er kødædende og spiser rotter, frøer, fisk, slanger, krabber, skildpadder — og indimellem hjorte; store hanner spiser faktisk kun 500-700 gram føde i gennemsnit om dagen. Et effektivt fordøjelsessystem og en afslappet livsstil, hvor den daser i solen eller flyder rundt i vandet, holder dens energibehov nede. Det kan dog ske at en stor listekrokodille angriber et menneske der uforsigtigt er kommet for tæt på. Krokodillen svømmer ved at bevæge sin hale fra side til side, med kun øjne og næsebor oven vande, og kan på et splitsekund skyde op af vandet efter føde. På land går krokodillerne på deres korte ben, og man har set dem jagte byttedyr på land. For alle krokodillearter gælder det at deres lugte-, syns- og høresans er fortrinlig. I parringstiden er hannen særdeles aggressiv når den beskytter sit territorium, og hunnen er ikke mindre aggressiv når den vogter sine æg.

Omsorgsfulde mødre

Krokodillehunnen bygger sin rede i nærheden af vandet; reden består normalt af en stor bunke mudder, kvas og blade. Hunnen lægger hen ved 100 ovale æg med en tyk skal, hvorefter den dækker dem til og vogter dem mod rovdyr. Så pjasker den vand på reden for at sætte gang i gæringen af plantedelene og derved skabe den nødvendige varme for at æggene kan udvikles.

 Nu sker der noget meget fascinerende. Temperaturen i de enkelte æg bestemmer om den lille nye krokodille skal være en han eller en hun. Tænk engang! Når temperaturen er mellem 28 og 31 grader, resulterer det efter cirka 100 dage i små hunner. Når temperaturen er 32,5 grader, resulterer det efter 64 dage i hanner. Hvis der er en temperatur i reden på mellem 32,5 og 33 grader, kan det blive til både hanner og hunner. En rede der er bygget med den ene side vendt mod vandet og den anden side vendt mod den brændende sol, kan resultere i hanner fra den varme side og hunner fra den mindre varme side.

Når krokodillemoderen hører nogle svage pibelyde, fjerner hun det øverste lag af reden. Hvis ungerne ikke selv har revet æggeskallen op med deres særlige „æggetand“, knuser moderen skånsomt de ikkeklækkede æg. Så løfter hun nænsomt ungerne op i sit store gab og bærer dem ned til vandkanten i en pose hun har under tungen. De skal selv skaffe føden lige fra de bliver født, og går derfor straks på jagt efter insekter, frøer og småfisk. Nogle gange holder de beskyttende mødre sig dog i nærheden af ungerne i flere måneder, og sammen med andre krokodillemødre indretter de „børnehaver“ i sumpen, hvor også fædrene kan være med til at beskytte og tage sig af de små.

Sumpkrokodillen og den langsnudede gavial

Sumpkrokodillen og Ganges-gavialen findes kun i det indiske subkontinent. Sumpkrokodillen lever i ferskvandssumpe, -søer og -floder og er med sine fire meter betydelig mindre end saltvandskrokodillen. Den fanger mindre dyr med sine stærke kæber, drukner dem og ryster dem for at flå kødlunser af i passende stykker.

Hvordan foregår kurtiseringen hos sumpkrokodillen? Når hannen skal finde en mage, slår den sine kæber ned i vandoverfladen og brøler dybt. Senere er den villig til at tage sin tørn med at holde vagt ved reden og hjælpe de små unger ud af æggene. Den bliver også hos ungerne i nogen tid.

Den sjældne Ganges-gavial adskiller sig fra de egentlige krokodiller på flere områder. Den er for det første let at genkende med sine meget lange og smalle kæber, der er ideelle når den skal fange fisk, som udgør størstedelen af dens føde. Selvom Ganges-gavialen kan blive lige så lang som listekrokodillen, udgør den ikke nogen fare for mennesker. Med sin jævne, strømlinede krop kan den bevæge sig lynhurtigt i de dybe, rivende floder der findes i det nordlige Indien. I parringstiden får voksne hanner en kugleformet gevækst på snudespidsen.  Denne gevækst forstærker gavialens normale hvæselyd til en dyb summen der tiltrækker hunner.

Krokodillernes plads i økosystemet

Hvor vigtige er krokodillerne for miljøet? Da de er ådselædere, er de med til bevare vandmiljøet rent ved at holde floder og søer fri for døde dyr. Krokodillerne er rovdyr og angriber ofte de dyr der er svage, sårede eller sygelige. De spiser fisk som for eksempel visse mallearter der lever af karper og cichlider, som er vigtige konsumfisk for mennesker.

En kamp for at overleve

I begyndelsen af 1970’erne var der kun nogle få tusind krokodiller tilbage i Indien, omkring 10 procent af hvad der tidligere havde været. Hvorfor? Da menneskene trængte ind på krokodillernes levesteder, dræbte de krokodillerne fordi de anså dem for en trussel mod unge og svage husdyr. Mange mennesker syntes desuden at krokodillernes kød og æg var en dejlig spise. Og krokodillernes moskusduftende sekret blev brugt i parfumer. Oven i dette var vandforureningen og bygningen af dæmninger også med til at mindske antallet af krokodiller. Men den væsentligste årsag til at krokodillerne var ved at uddø, var nok efterspørgselen efter deres skind. Sko, håndtasker, kufferter, bælter og meget andet lavet af krokodilleskind er smukke, holdbare og særdeles eftertragtede. Alle disse trusler er der stadig, men bestræbelserne for at bevare krokodillerne har været meget effektive. — Se rammen.

Smil trygt til krokodillen!

Hvordan har du det med krokodiller nu hvor vi har lært nogle af krokodillefamiliens medlemmer lidt bedre at kende? Er en eventuel frygt veget for lidt interesse? Mange dyreelskere verden over ser frem til en tid hvor ingen behøver at frygte dyrene — heller ikke den store listekrokodille. Når skaberen af krybdyrene renser Jorden, kan vi trygt smile til krokodillen når den smiler til os. — Esajas 11:8, 9.

[Ramme/illustration på side 13]

Krokodillebanken i Madras

I 1972 blev der i en slangepark i Madras indledt et program til bevarelse af krokodiller efter at en undersøgelse havde vist at der i nogle dele af Asien kun var meget få vildtlevende krokodiller tilbage. I dag er Madras Crocodile Bank den ældste og største af de mere end 30 krybdyrfarme i Indien. Krokodillebanken blev grundlagt i 1976 af herpetologen Romulus Whitaker. I krokodillebanken, som strækker sig over et 3,5 hektar stort område langs Coromandel-kysten, vokser der 150 forskellige træsorter, hvilket tiltrækker mange smukke fugle og insekter.

Her opdrættes krokodiller og gavialer i fangenskab, hvorefter de udsættes i sumpe og floder eller overføres til andre krokodillefarme og forskningscentre. Banken i Madras har et særligt område hvor der kan være op mod 2500 babykrokodiller ad gangen. De små krokodiller opbevares i damme og fodres med nyfanget hakket fisk som bringes dertil af lokale fiskere. Man har sat net over dammene for at fuglene ikke skal tage fisken eller de små forsvarsløse krybdyr. Efterhånden som krokodillerne vokser, overføres de til større bassiner, hvor de fodres med hele fisk indtil de er omkring tre år gamle og mellem 1,2 og 1,5 meter lange. Herefter står menuen på kødaffald fra et stort slagteri. Oprindelig opdrættede banken kun tre indiske krokodillearter, men nu har den fået yderlige syv arter og har planer om at opdrætte alle kendte arter. Kommercielt opdræt af krokodiller med henblik på at få fat i deres skind og deres kød har været meget omdiskuteret. Ifølge Romulus Whitaker smager krokodillekød godt og er kolesterolfattigt. Takket være det effektive bevarelsesprogram er disse fantastiske skabninger nu ikke længere truede, men snarere ved at blive for mange. Krokodillebanken i Madras, der er et yndet turistmål, forsøger desuden at aflive fejlagtige opfattelser af krokodiller og forbedre deres image.

[Kildeangivelse]

Romulus Whitaker, Madras Crocodile Bank

[Illustration på side 11]

Listekrokodille

[Illustration på side 12]

En listekrokodillehun der bærer sine unger i gabet

[Kildeangivelse]

© Adam Britton, http://crocodilian.com

[Illustration på side 12]

Sumpkrokodille

[Kildeangivelse]

© E. Hanumantha Rao/Photo Researchers, Inc.

[Illustration på side 12]

Langsnudet gavial