Bjergene er truet
Bjergene er truet
„Alle vil have fordel af at sikre at fremtidige generationer fortsat kan nyde gavn af naturrigdommene fra verdens bjergregioner.“ — KOFI ANNAN, FN’S GENERALSEKRETÆR.
STORHED, stabilitet og styrke er det man forbinder med bjerge. Hvad kunne være en trussel mod disse giganter i naturen? Nogle har måske svært ved at tro at bjergene kan være i fare. Men sådan forholder det sig faktisk. Naturfredningsfolk anfører mange specifikke forhold som skader bjergenes økosystemer. Der er tale om alvorlige problemer som bliver værre og værre. Lad os se på nogle eksempler.
▪ UDVIKLINGSPROJEKTER. Cirka 25 procent af verdens bjergregioner er truet af minedrift, anlæggelse af veje, rørledninger, dæmninger og udviklingsprojekter som man har planlagt at udføre i løbet af de næste 30 år. Anlæggelsen af veje kan forårsage erosion på stejle skrænter, og vejene giver adgang for skovarbejdere, som kan anrette endnu større skade. Hvert år udvindes der cirka ti milliarder tons malm — hvoraf en stor del af det fås fra bjergene — og det resulterer i en endnu større mængde af spildprodukter.▪ GLOBAL OPVARMNING. „De ni varmeste år der er registreret, er indtruffet efter 1990,“ oplyser Worldwatch Institute. Det er gået særlig meget ud over levestederne i bjergene. Gletsjere og snemasser på bjergtinder smelter — en proces som ifølge nogle forskere vil påvirke vandreserverne og udløse alvorlige jordskred. Snesevis af smeltevandssøer i Himalayabjergene truer med at gå over deres bredder og skabe katastrofale oversvømmelser, som det allerede er sket gentagne gange i de senere årtier.
▪ SMÅ LANDBRUG. Befolkningstilvæksten har tvunget mange til at drive landbrug i ufrugtbare områder. Ifølge en undersøgelse bliver næsten halvdelen af Afrikas bjergregioner nu brugt til agerbrug eller husdyrbrug — 10 procent til afgrøder og 34 procent til græsning. Denne form for landbrug giver ofte kun ringe udbytte da bjergområder ikke er egnede til dyrkning af afgrøder. * Og overgræsning ødelægger let den sarte bjergvegetation. En nylig undersøgelse viser at kun 3 procent af al jord i bjergene kan bruges til bæredygtigt landbrug.
▪ KRIG. Stigningen i antallet af borgerkrige har ødelagt miljøet i mange bjergområder. Oprørere bruger skjulesteder i bjergene som base for deres operationer. En rapport fra FN siger at „voldelige konflikter“ er gået ud over cirka 67 procent af Afrikas bjergegne. Nogle bjerge er desuden blevet centre for narkoproduktion, som ofte fører til væbnede konflikter og ødelæggelse af naturen.
Behov for en større indsats?
Følgerne af menneskenes ’angreb’ på bjergene kan allerede mærkes. Oversvømmelser, jordskred og vandmangel er blot nogle af de tegn der viser at noget er galt. Myndighederne er begyndt at blive opmærksomme på problemet. Områder er blevet genplantet med skov, og nogle steder er tømmerhugst forbudt. Der er desuden blevet oprettet nationalparker for at beskytte de mest storslåede landskaber og de mest truede habitater.
Men selv fredede områder er ramt af miljøproblemer. (Se rammen „Nogle fredede naturområder“). Den stigende hastighed hvormed arter uddør, er et tegn på at kampen for at beskytte bjergene ikke er blevet vundet. Eksperter kender til problemerne, men der er endnu ikke blevet gjort omfattende bestræbelser for at beskytte uspoleret natur. Den anerkendte biolog E.O. Wilson siger: „Jeg føler mig opmuntret over vores videnskabelige kunnen og
modløs over ødelæggelsen af vigtige områder for biologisk mangfoldighed.“Er tabet af biodiversiteten virkelig så alvorligt et problem? Ifølge mange biologer er bevarelsen af jordens biologiske mangfoldighed til stor gavn for menneskeheden. De anfører som eksempel planten purpurøje som vokser i Madagaskars højland, et område med stor artsrigdom. Denne plante er blevet brugt til fremstilling af et vigtigt lægemiddel mod leukæmi. Et andet eksempel er kinatræet, som er hjemmehørende i Andesbjergene. I årtier har man af dette træ udvundet kinin og andre stoffer der
benyttes i lægemidler til behandling af malaria. Mange andre planter som gror i bjergområder, har været med til at redde millioner af menneskeliv. Det er sandt at nogle af disse bjergplanter kan dyrkes andre steder. Men der er bekymring for at den omfattende ødelæggelse af vegetationen i bjergene vil føre til at vi uforvarende mister uopdagede ressourcer der kunne bruges som næringskilder eller til medicin.Er det muligt på en eller anden måde at bremse de nuværende destruktive kræfter? Kan der rettes op på skaderne? Vil bjergene fortsat kunne værne om jordens skønne natur og dens biodiversitet?
[Fodnoter]
^ par. 4 Ved fremstillingen af blot én guldring produceres der gennemsnitlig tre tons spildprodukter.
^ par. 6 Det skal dog siges at i århundredernes løb har indfødte bjergboere lært at opdyrke bjergterræn uden at skade miljøet.
[Ramme/illustrationer på side 7]
Bjergenes fauna
Pumaen, også kaldt bjergløven, holder hovedsagelig til i bjergene, fortrinsvis i Rocky Mountains og Andesbjergene. Som mange andre store rovdyr er den efterhånden blevet tvunget til at søge tilflugt i mere utilgængelige områder på grund af truslen fra mennesker.
Den lille panda lever udelukkende i Himalayabjergene (endog på de lavereliggende skråninger af Mount Everest). Men selvom denne panda lever så afsondret, har den svært ved at overleve fordi bambusskovene, som er dens fødegrundlag, bliver ødelagt.
[Kildeangivelse]
Cortesía del Zoo de la Casa de Campo, Madrid
Den brune bjørn vandrede engang omkring i det meste af Europa, Asien og Nordamerika. I Europa findes den nu kun i nogle få isolerede bjergområder, men er mere almindeligt forekommende i Alaska, Sibirien og Rocky Mountains i Canada. I USA er antallet af dem faldet med 99 procent i løbet af de sidste hundrede år.
Kongeørnen er luftens herre på det meste af den nordlige halvkugle. I Europa er antallet af dem sørgeligt nok faldet til mindre end 5000 par som følge af deres tidligere status som ’hadede fugle’.
Den store pandas „eksistens afhænger af tre væsentlige faktorer: høje bjerge og dybe dale, tætte bambusskove og rislende vandløb,“ siger den kinesiske naturforsker Tang Xiyang. Ifølge et skøn er der i hele verden færre end 1600 vildtlevende pandaer.
[Ramme/illustrationer på side 8, 9]
Nogle fredede naturområder
Yosemite Nationalpark (Californien, USA) blev oprettet i 1890, takket være naturforskeren John Muirs utrættelige indsats. Parkens imponerende landskab tiltrækker fire millioner besøgende hvert år. Men parkmyndighederne kæmper for at finde en balance mellem at beskytte naturen og at stille faciliteter til rådighed for naturelskere.
Podocarpus Nationalpark (Ecuador) beskytter et område af tågeskov i Andesbjergene som rummer en stor variation af planter og dyr — over 600 forskellige fugle og cirka 4000 plantearter. Kinin, et stof som har reddet utallige menneskeliv, blev fundet i dette område. Som så mange andre parker lider Podocarpus Nationalpark under ukontrolleret tømmerhugst og krybskytteri.
Kilimanjaro (Tanzania) er en af verdens største vulkaner og det højeste bjerg i Afrika. På bjergets lavtliggende skrænter græsser der elefanter, og i den alpine zone er der en unik flora som blandt andet omfatter kæmpelobilien og kæmpebrandbægeren. Husdyrs overgræsning, ulovlig jagt og skovrydning udgør de største trusler.
Teide Nationalpark (De Kanariske Øer) beskytter en unik flora som er et oplivende syn i det nøgne vulkanske landskab. Bjergrige vulkanske øer har næsten altid følsomme økosystemer som er sårbare over for indførte arter.
Pyrénées Occidentales Nationalpark og Ordesa Nationalpark (Frankrig og Spanien) beskytter majestætisk alpelandskab og dets flora og fauna. Som andre bjergkæder i Europa lider Pyrenæerne under det stigende antal skibakker og andre faciliteter til turister. Det har også haft en negativ virkning på miljøet at mange mennesker er gået væk fra traditionelt landbrug.
Sǒraksan Nationalpark er den mest populære park i Sydkorea. Dens spektakulære granittinder og skovklædte skrænter er især smukke om efteråret. Dens popularitet har dog gjort at nogle af stierne er lige så trafikerede i weekenderne som fortovene i byerne.
[Ramme/illustrationer på side 10]
Bjergenes flora
Teide-slangehoved (Echium wildpretii). I løbet af nogle få uger om foråret bliver denne prægtige blomst lige så høj som et menneske. Den vokser i cirka 1800 meters højde på blot to vulkantinder på De Kanariske Øer. Mange plantearter i bjergene har et lignende begrænset udbredelsesområde.
Lav bakketidsel (Carlina acaulis) vokser i Alperne og i Pyrenæerne. I sensommeren lyser de op på de højtliggende enge, og blomsterne er også et festmåltid for insekter.
Engelsk iris (Iris xiphioides). Hybrider af denne smukke vilde blomst anvendes som haveplanter. Mange haveblomster kommer oprindelig fra alpefloraen.
Bjerghusløg (Sempervivum montanum) er en af mange alpeplanter som vokser i klippesprækker. Denne sejlivede plante er af stenurtfamilien og vokser især i bjergene i Sydeuropa.
Ananasfamilien (Bromeliaceae). Mange planter af ananasfamilien samt orkidéer trives i tropiske tågeskove. De vokser helt op i 4500 meters højde.
Iris unguicularis, en vinterblomstrende iris, vokser i Rifbjergene og Atlasbjergene i Nordafrika, et område der betegnes som et hot spot for middelhavsfloraen.
[Illustration på side 6]
Kobber- og guldudvinding nær Maokebjergene i Indonesien
[Kildeangivelse]
© Rob Huibers/Panos Pictures
[Illustration på side 8]
Purpurøje