Hvem vil redde bjergene?

I FIRE dage i 2002 var byen Bisjkek i Kirgisistan (Centralasien) vært for en international konference om verdens bjerge. Det var den første internationale konference som rettede fokus mod problemerne omkring bjergenes tilstand. Arrangørerne håbede at 2002 ville markere „begyndelsen til en ny epoke, en som vil være præget af større bevidsthed om bjergenes sande værdi“.

På konferencen blev der enstemmigt vedtaget et program, den såkaldte Bishkek Mountain Platform, som indeholder retningslinjer for alle der beskæftiger sig med beskyttelsen af bjerge. Dets erklærede mål er at „forbedre levevilkårene for bjergsamfundene, at beskytte bjergenes økosystemer og at anvende bjergenes ressourcer på en fornuftigere måde“.

Der er sket visse fremskridt. Et globalt netværk af nationalparker beskytter områder af særlig stor skønhed og biodiversitet. Mange steder på jorden er det til en vis grad lykkedes naturfredningsforeninger at bremse ødelæggelsen af miljøet. En af de beslutninger der blev truffet på konferencen, var at fjerne det atomaffald som var blevet deponeret i bjergene i Kirgisistan. Dette stærkt giftige atomaffald udgjorde en trussel mod forsyningen af vand til 20 procent af indbyggerne i Centralasien.

Men der er stadig enorme problemer i forbindelse med at beskytte jordens bjerge. For eksempel indførte de canadiske myndigheder i 1995 nogle regulativer for at beskytte landets resterende regnskov i British Columbia. En efterfølgende undersøgelse viste imidlertid at skovningsfirmaer generelt ignorerede regulativerne og fortsatte med at rydde træerne, selv på de stejleste skrænter. I 1997 blev regulativerne lempet fordi træindustrien syntes at de var for besværlige at overholde.

Kommercielle interesser er ikke de eneste forhindringer. I den sidste erklæring på konferencen i Bisjkek erkendte man at krig, fattigdom og sult bidrager til den fortsatte nedbrydning af bjergenes økosystemer. Bjergene, og resten af jordkloden, vil blive ved med at være truet indtil alle disse dybereliggende årsager til ødelæggelse af levestederne bliver fjernet.

Guds omsorg for sit skaberværk

Trods denne nedslående situation har vi grund til optimisme. Den almægtige Gud er ikke blind for hvad der sker med hans skaberværk. Bibelen beskriver ham som den „hvem bjergenes tinder tilhører“. (Salme 95:4) Jehova nærer også en dyb interesse for bjergenes fauna. Ifølge Salme 50:10, 11 siger han: „For mig tilhører hver levende skabning i skoven, dyrene på de tusind bjerge. Jeg kender hver vinget skabning i bjergene, og det åbne lands dyreflok er hos mig.“

Kan Gud redde jordens hårdt plagede miljø? Ja, det kan han! Bibelen siger at han har ’oprettet et rige som aldrig vil blive ødelagt’. (Daniel 2:44) Jesus Kristus, den der er udnævnt som hersker i denne himmelske regering, nærer en særlig interesse for jorden og de mennesker som bor på den. (Ordsprogene 8:31) Hans herredømme vil indføre fred på jorden, sætte en stopper for al rovdrift og rette op på de skader vores planet er blevet udsat for. — Åbenbaringen 11:18.

Hvis du længes efter en sådan løsning, vil du uden tvivl fortsat bede om at ’Guds rige må komme’. (Mattæus 6:9, 10) Sådanne bønner vil blive besvaret. Guds rige vil snart gøre ende på al uretfærdighed og rette op på de skader vores jord er blevet udsat for. Når det sker, vil bjergene „råbe af glæde“. — Salme 98:8.