Hvorfor vi har brug for bjergene

„Bestig bjergene og få deres gode tidender. Naturens fred vil strømme igennem dig som solen gennemstrømmer træerne. Vindene vil indgive dig deres friskhed, og stormene deres energi. Sorger og bekymringer vil blæse væk som efterårsblade.“ — JOHN MUIR, AMERIKANSK FORFATTER OG NATURFORSKER.

SOM John Muir opdagede for over hundrede år siden, kan bjergene tale til vores følelser. Deres storhed imponerer os, deres dyreliv betager os, og deres fred får os til at slappe af. Hvert år tager millioner af mennesker til bjergene for at nyde naturen og få nye kræfter. „Bjergene har været en kilde til betagelse og inspiration for samfund og kulturer i umindelige tider,“ siger Klaus Toepfer, som er direktør for FN’s miljøprogram.

Men situationen for bjergene lader noget tilbage at ønske. I generationer har de i stor udstrækning været beskyttet mod rovdrift på grund af deres afsides beliggenhed. Men nu er de truet. „Nogle af disse sidste uspolerede naturområder er hurtigt ved at forsvinde på grund af landbrug, infrastrukturel udvikling og andre snigende problemer,“ oplyses det i en pressemeddelelse fra FN.

Bjergområder udgør en stor del af klodens landareal. Halvdelen af jordens befolkning er afhængig af bjergenes ressourcer, og de er også hjemsted for millioner af mennesker. Bjergene er altså andet og mere end smukke „bagtæpper“ for fredelige og idylliske landområder. Lad os se nærmere på hvordan de bidrager til menneskenes velfærd.

Hvorfor bjergene har betydning

▪ VANDFORSYNING. De største floder og de fleste vandreservoirer får deres vand fra bjergene. I Nordamerika får de mægtige floder Colorado og Rio Grande praktisk talt alt deres vand fra Rocky Mountains. Omkring halvdelen af verdens befolkning bor i det sydlige og det østlige Asien, og de fleste af disse mennesker er afhængige af den nedbør som falder i de store bjergkæder i Himalaya-Karakorum-Pamir-Tibet-regionerne.

„Bjergene, verdens vandtårne, har vital betydning for alt liv på jorden og for alle menneskers velfærd,“ siger Klaus Toepfer og tilføjer: „Det der sker på den højeste bjergtinde, har indflydelse på livet i lavlandet, i ferskvandet og endda i havene.“ I mange lande bliver vintersneen liggende i bjergene, og dens livsvigtige væde bliver afgivet langsomt i løbet af forår og sommer. I tørre områder er kunstvandingen ofte afhængig af smeltevand fra fjerntliggende bjerge. Mange bjerge har skovklædte  skråninger der opsuger regnen som en svamp; derved løber vandet langsomt nedad mod floderne, frem for at forårsage ødelæggende oversvømmelser.

▪ HABITATER OG BIODIVERSITET. Bjergområdernes afsondrethed og deres begrænsede landbrugsmæssige potentiale har beskyttet dem mod menneskers indtrængen. Bjergterrænerne er derfor blevet en oase for dyr og planter som måske allerede er forsvundet nede i lavlandet. I Kinabalu Nationalpark i Malaysia, et bjergrigt område noget større end Bornholm, er der for eksempel 4500 plantearter — over en fjerdedel af de plantearter der findes i hele USA. Den store panda i Kina, sneleoparden i Centralasien, Andeskondoren og utallige andre udryddelsestruede dyrearter har alle deres levested i bjergene.

Ifølge tidsskriftet National Geographic har nogle økologer beregnet at „mere end en tredjedel af de kendte landplanter og hvirveldyr findes på et areal, der udgør mindre end to procent af kloden“. Et stort antal arter er samlet i frugtbare, uspolerede områder som forskerne kalder biologiske hot spots. Disse hot spots, hvoraf mange er bjergrige områder, har en biodiversitet som vi alle nyder gavn af. Nogle af de vigtigste fødevareafgrøder i verden kommer fra vilde planter som stadig vokser i bjergene — majs i Mexicos højland, kartofler og tomater i Perus Andesbjerge og hvede i Kaukasus, for blot at nævne nogle få.

▪ FRITIDSAKTIVITETER OG SKØNHED. Bjerge værner også om naturens skønhed. I bjergene findes der imponerende vandfald, smukke søer og mange af verdens mest storslåede landskaber. Det er ikke så overraskende at en tredjedel af verdens fredede områder ligger i bjergegne. Bjergene er også blevet et populært rejsemål for turister.

Selv fjerntliggende nationalparker får millioner af besøgende fra hele verden. Folk kommer langvejsfra for at se Nordamerikas højeste bjerg, Mount McKinley, i Denali Nationalpark i Alaska. Mange besøger Rift Valley for at nyde synet af de enorme bjerge Kilimanjaro og Meru eller for at betragte de store flokke af vilde dyr som holder til mellem disse to majestætiske tinder. En del bjergsamfund nyder gavn af denne tilstrømning af turister, men ukontrolleret turisme kan true bjergenes sårbare økosystemer.

Et skatkammer af viden

I århundredernes løb har bjergsamfundene lært at klare sig i den barske natur. Bjergboere har anlagt terrasser som stadig efter to årtusinder bidrager til et bæredygtigt landbrug. De har tæmmet dyr som lamaen og yakoksen, der kan klare at leve i store højder. Bjergsamfundenes kundskabsforråd kan vise sig at være uvurderligt i forbindelse med at beskytte bjergene, som vi alle er afhængige af.

„De indfødte er de eneste beskyttere af store og næsten uforstyrrede habitater i fjerne egne af alle kontinenter,“ siger Alan  Thein Durning fra Worldwatch Institute. „De har et forråd af viden om økologi . . . som er på højde med den moderne videnskabelige viden på bibliotekernes hylder.“ Dette kundskabsforråd bør beskyttes lige så meget som alle andre ressourcer fra bjergene.

Året 2002 blev af FN’s miljøprogram erklæret for Internationalt år for verdens bjerge. For at understrege menneskenes afhængighed af bjergene fandt arrangørerne på sloganet „Vi er alle bjergboere“. Deres mål var at skabe større opmærksomhed om problemerne i forbindelse med verdens bjerge og at finde ud af hvordan man kan beskytte dem.

En sådan bekymring er bestemt på sin plads. „Bjergene betragtes alt for ofte som en næsten uudtømmelig naturressource. Men man er ikke tilstrækkelig opmærksom på de problemer som bjergbefolkningen står over for, og på hvordan man kan bevare bjergenes økosystemer,“ sagde en af talerne ved en international konference om verdens bjerge som blev holdt i Bisjkek i Kirgisistan i 2002.

Hvilke problemer er der for verdens bjerge og bjergsamfundene? Hvordan er vi berørt?