Pleje og omsorg i dyreverdenen

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

MENNESKER bruger ofte næsten tyve år på at oplære deres børn, hvorimod mange dyr skal nå både at opfodre og oplære deres unger på nogle få sommermåneder. De følgende eksempler viser hvor stor en opgave nogle dyreforældre står over for hvert eneste år.

1. Hvid stork Storken der ses på billedet, kan ikke tillade sig at slappe af om sommeren. Den har sultne, halvstore unger der skal have mad, og den må tage mange ture til den nærliggende sø for at lede efter frøer, småfisk, firben eller græshopper, og desuden må den reparere reden med regelmæssige mellemrum. Begge storkeforældre kommer og går i løbet af dagen. Og ungerne spiser enorme mængder føde. I løbet af de første uger af deres levetid fortærer de hver dag op mod halvdelen af deres kropsvægt! Selv efter de har lært at flyve, forbliver de unge storke afhængige af forældrene i flere uger.

2. Gepard Geparder er som regel eneforsørgere, og det er moderen der tager sig af ungerne. Mens ungerne dier, må hun næsten hver dag søge efter bytte for selv at få tilstrækkelig næring. Som regel får hun et kuld på tre til fem unger. Det er ikke let for hende at jage, og de fleste forsøg mislykkes. Hun må også flytte sine unger fra deres skjul med et par dages mellemrum, for løver er altid på udkig efter sårbare unger. Når ungerne er syv måneder gamle, begynder moderen at oplære dem i at jage. Det er en langsommelig proces på et år eller mere. Som regel bliver ungerne hos moderen i ét til halvandet år.

3. Lille lappedykker Lappedykkere og deres unger er praktisk taget uadskillelige. Så snart fugleungerne kommer ud af ægget, forlader de deres flydende rede og søger tryghed på ryggen af deres forældre. Ungerne klatrer op mellem vingen og rygfjerene på en af de voksne. Her får de varme og er beskyttede mens forældrene svømmer omkring. Forældrene skiftes til at dykke efter føde og bære deres unger. Selvom ungerne hurtigt lærer at dykke efter føde, bliver de hos forældrene i længere tid.

4. Giraf Giraffer får som regel kun én unge ad gangen, og det er let at forstå hvorfor. En nyfødt giraf, som den der ses på billedet, vejer op til 60 kilo og kan være 2 meter høj! En time efter fødselen kan den nyfødte giraf stå på benene, og den begynder hurtigt at die hos sin mor. Selvom den kort tid efter fødselen begynder at græsse, får den mælk fra moderen i ni måneder. Når der er fare på færde, stiller den unge giraf sig mellem sin mors ben, for hendes kraftige spark kan holde de fleste rovdyr på afstand.

5. Isfugl Isfugle er kendt for at være både effektive og selektive når de fanger fisk til deres unger. Ornitologer har observeret at begge forældre fodrer de nyudklækkede unger med én til to centimeter lange småfisk. Fuglen bærer forsigtigt fisken i sit næb med fiskens hoved stikkende ud. De sultne unger kan nemlig lettere sluge fisken når  hovedet kommer først. Efterhånden som ungerne vokser, kommer forældrene med lidt større fisk, og som tiden går, er der kortere tid mellem fodringen. Til at begynde med bliver ungerne fodret med tidsintervaller på omkring 45 minutter, men efter 18 dage er deres appetit vokset, og de fodres da hvert 15. minut! Ungen på billedet har allerede forladt reden og vil snart begynde at fiske selv. Man ville nok mene at forældrene nu trængte til et lille hvil, men det gælder ikke isfugle. De får ofte endnu et kuld unger i løbet af den samme sommer, og så begynder det hele forfra.

Der er selvfølgelig mange detaljer angående måden hvorpå de forskellige dyr tager sig af deres unger som man endnu ikke kender. Men jo mere naturforskerne finder ud af, jo tydeligere er det at dyr har et meget stærkt forældreinstinkt. Når Gud har udstyret dyreskabninger med denne egenskab, ønsker han naturligvis også at vi mennesker tager os af vores børn og giver dem den pleje og omsorg de har brug for.