Sorte perler — Kostbarheder fra Sydhavet

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I NEW ZEALAND

„Arbejdere søges til perlefarm på Manihiki.“ Sådan lød en annonce i „Cook Islands News“. Nu tænker du måske: ’Hvad er en perlefarm? Og hvor ligger Manihiki?’

MANIHIKI er en fjerntliggende atol, der ligger 2600 kilometer nordøst for New Zealand og er en af de 15 øer der tilsammen udgør Cookøerne. Her begyndte man, ifølge nogle kilder, først i 1970’erne at eksperimentere med dyrkningen af sorte perler. I dag er der mange rentable perlefarme spredt ud over Manihikis laguner.

At dyrke sorte perler kræver hårdt arbejde, men der er også brug for faglig ekspertise. Man begynder med omhyggeligt at udvælge nogle velegnede perlemuslinger. Disse bliver forsigtigt åbnet, og med en skalpel skæres der behændigt i muslingens kød. Så placeres en lille kugleformet kerne eller perle sammen med et lille stykke væv fra en donormuslings kappe, den hinde der sidder på indersiden af skallen. Derefter sættes muslingerne tilbage i lagunen, og her bliver de omhyggeligt passet af arbejdere der renser dem for enhver ansamling af alger og rankefødder.

Efterhånden indhyller det implanterede kappevæv kernen og dækker den lag for lag med en skinnende, perleagtig substans der kaldes perlemor. Hvis muslingen ikke afstøder kernen, dannes der en perle i løbet af halvandet til to  år. Hele denne proces er blevet kaldt „en bemærkelsesværdig symbiose mellem mennesket og naturen“.

Værdifulde sorte perler

Den sorte perle fra det sydlige Stillehav er en af verdens sjældneste perler og derfor også blandt de mest værdifulde. Faktisk forekommer sorte perler i farvenuancer der spænder lige fra sølvhvid til kulsort. Der er rosafarvede, gyldne, bronzefarvede, kobberrøde, glinsende grønne, blå, violette og forskellige skinnende grå nuancer. Der findes endda farvekombinationer som for eksempel pink/rosa, grøn/gylden, grøn/sort, blå/sort og bordeaux/sort.

Når en perle skal vurderes, er den ene farve ikke nødvendigvis mere værd end den anden. Det der virkelig forøger en perles kvalitet, er om farven er jævn og ensartet. Men der er også andre faktorer som kan afgøre perlens værdi — dens størrelse, form, overflade og glans.

Når en juveler taler om en perles størrelse, henviser han til dens diameter. Den er normalt mellem 8 og 12 millimeter, men sjældne eksemplarer kan blive 18 millimeter eller mere. Størrelsen er ikke den vigtigste faktor, men perlens pris svarer for det meste til dens mål og vægt.

Ligesom der er mange farver, er der også mange forskellige former. Almindeligvis sætter folk mest pris på runde perler. Men af tåre- eller dråbeformede perler kan man lave smukke vedhæng og øreringe. Der er også perler der har en tydelig ring eller fordybning hele vejen rundt. Andre igen er halvperler, det vil sige halvkugleformede. Og så er der dem med uregelmæssige former — de såkaldte barokperler.

En perle med fuldstændig fejlfri overflade er sjælden og kostbar. De almindelige ydre fejl kan være ujævnheder, furer, ridser, pletter eller plamager — alt sammen noget der er opstået helt naturligt. Hvis der kun er ganske få fejl, eller hvis de er begrænset til et enkelt sted, kan de muligvis skjules når perlen sættes i en dekorativ indfatning.

Man vil helt sikkert lægge mærke til perlens glans, der afhænger af tykkelsen på perlemorslaget. Noget andet vigtigt er perlens farvespil eller lysreflekterende egenskaber der giver den sin tillokkende glød. Nogle mener at det er perlemoren — snarere end farven, størrelsen, formen eller overfladen — der fremkalder beundrende blikke.

Pas på dine perler

I modsætning til andre kostbare smykkesten, som for eksempel diamanter eller rubiner, omtales perler som „bløde“. De kan blive ridset af stød og slag fra andre smykker eller hårde genstande. Så hvis du har perler, må du passe på både når du går med dem, og når du opbevarer dem.

Syre, deriblandt det der findes i sved, kan skade perlerne. Det samme gælder rensemidler, parfume og kosmetik. En anset juvelerforretning på Cookøerne anbefaler at man renser perler på følgende måde: „Lav en opløsning af vand og et mildt opvaskemiddel i en lille skål. Rør i vandet med en blød tandbørste, og børst forsigtigt indfatningen og perlen. Skyl efter med rent vand, og tør den med en blød klud.“

Perlens plads i historien

Perler lovprises i oldtidslitteraturen og var blandt de første kostbare smykkesten man brugte til at pynte sig med. Folk i Mellemøsten og Asien satte specielt pris på perler fordi de tilsyneladende betragtede dem som symbol på renhed og dyd.

I antikkens Rom var perler så højt skattet at kun folk fra overklassen havde lov til at bære dem. Plinius den Ældre, en naturforsker og filosof fra det første århundrede efter vor tidsregning, priste perler som „den ypperste handelsvare i hele verden“. Og da Jesus illustrerede hvor højt man skal værdsætte „himlenes rige“, talte han om „én perle“ af så stor værdi at en rejsende købmand der søgte efter smukke perler, ’straks solgte alt hvad han havde, og købte den’. — Mattæus 13:45, 46.

Jesu henvisning til perler sigter uden tvivl både til deres skønhed og værdi. Hvor kan vi dog være taknemmelige for at Jehova har skabt disse smykkesten, også dem der findes i Sydhavet!

[Illustrationer på side 26]

Forstørret billede af sorte perler