Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Capoeira — Dans eller kampsport?

Capoeira — Dans eller kampsport?

Capoeira — Dans eller kampsport?

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BRASILIEN

„Akrobatikkens balancekunst og smidighed, dansens ynde og styrke, kampens hurtighed og snedighed samt musikkens rytmer.“

SÅDAN har en skribent beskrevet elementerne i den brasilianske kunstart capoeira. Ifølge en anden skribent er capoeira blevet „et globalt fænomen“.

Koreografen og forskeren Edward Lunda kalder den „en unik sammensmeltning af dans, kampsport, leg og ritual“. The New Encyclopædia Britannica beskriver den som en „folkedans“. Hvordan udføres capoeira? Musikerne og tilskuerne danner en rundkreds hvori „to mænd står over for hinanden og efterligner slagene og stødene fra en rigtig kamp i takt med rytmerne fra berimbau’en, eller musikbuen“.

Der er mange meninger om hvor capoeira stammer fra, men de fleste forskere mener at den har sin oprindelse i afrikanske stammedanse og -ritualer. Den kom til Brasilien i tiden for slavehandelen og blev udøvet af slaverne i årtier — til trods for at deres ejere undertrykte den afrikanske kultur.

Da slavehandelen blev bragt til ophør i Brasilien i 1888, „syntes de nyligt frigivne slaver ikke at de passede ind i det eksisterende samfundsøkonomiske system,“ siger en brasiliansk skribent. Derfor sluttede mange af dem sig til forbryderbander. Capoeira udviklede sig til en form for voldelig kamp der fandt sted i gaderne. Disse bander terroriserede nabolagene bevæbnede med knive og stave.

Bladet Planet Capoeira indrømmer at den form for dans der fandt sted på gaderne, var „rå og brutal“. Bladet siger: „De der underviste i capoeira, udelod alle de smukke bevægelser der ikke var til megen nytte i rigtig kamp. For eksempel blev spark placeret lavere end før, og man sigtede efter kroppen i stedet for hovedet. Med hænderne forsøgte man på forskellige måder at snyde modstanderen eller at støde til ham. Man prøvede også at ramme hans øjne med fingrene. Der var ingen musik, ingen vejrmøller og ingen akrobatiske bevægelser undtagen dem der havde med kamp at gøre.“ I betragtning af dette er det ikke overraskende at capoeira i 1890 blev forbudt i hele landet. De der blev fundet skyldige i at praktisere capoeira, blev fængslet og fik måske helt op til 300 piskeslag eller blev ligefrem deporteret. *

I 1930’erne åbnede Manuel dos Reis Machado, inden for capoeira-kredse også kendt som mester Bimba, et akademi til undervisning i denne kunstart. Han var selvfølgelig forsigtig med ikke at sige offentligt at han underviste i capoeira da det endnu ikke var lovligt at udøve den. I 1937 fik capoeira status som en ægte brasiliansk sportsgren efter at præsident Getúlio Vargas havde sagt god for den. I dag dyrkes capoeira af omkring 2.500.000 brasilianere, og der undervises i den på mange offentlige institutioner, som for eksempel skoler, universiteter og militærakademier.

Folkedans eller kampsport?

Skønt man i capoeira foretager mange bevægelser der minder om dans, bliver den af mange stadig klassificeret som en kampsport. Augusto, der lærte capoeira sammen med sin far, er overbevist om at „capoeira, på trods af at den er en slags dans, ansporer til vold og går imod fredens og kærlighedens principper“. Han siger: „Det ville være let at bruge capoeira i et øjebliks vrede til at skade nogen.“ Selv når capoeira-udøveren forsøger at undgå fysisk kontakt, kan en dårligt timet bevægelse resultere i alvorlige skader.

Mange mener også at capoeira har stærke religiøse undertoner. Pedro Moraes Trindade, en capoeira-mester fra delstaten Bahia i Brasilien, beskriver capoeira som „en sammensmeltning af krop og sind“. Han tilføjer: „Hvis man blot betragter capoeira som en sport, bagatelliserer man dens historie og den filosofi der ligger bag.“ Edmilson, som udøvede capoeira i otte år i byen Niterói i delstaten Rio de Janeiro, siger: „Visse chulas [indledende sange] og ritualer der hører til capoeira, har en tydelig forbindelse med spiritisme.“

En omhyggelig undersøgelse af Bibelens principper fik Edmilson og Augusto til at holde op med at dyrke capoeira. De syntes ikke at det var værd at sætte deres åndelige og fysiske helbred på spil. Tidligere nød de capoeiraens inciterende rytme og yndefulde bevægelser, men de er kommet til den slutning at capoeira er i modstrid med Bibelen, som siger at vi ’ikke mere skal lære at føre krig’. — Esajas 2:4.

[Fodnote]

^ par. 8 Det portugisiske ord capoeira sigter både til selve kunstarten og til den person som udøver den.

[Illustration på side 23]

Capoeira udøves til rytmerne af de traditionelle brasilianske musikinstrumenter „berimbau“ og „atabaque“