Opsamling af regnvand — Før og nu

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I INDIEN

I TUSINDVIS af år er det samme vand blevet genbrugt i naturens cyklus, hvor det fordamper fra floder, søer og have, fortættes til skyer for til sidst at vende tilbage som nedbør. Denne cyklus, hvor intet går til spilde, sørger for rigeligt vand til alle på jorden. Men hvorfor plages menneskeheden så af alvorlig vandmangel? Hvad kan man gøre? Lad os se på vandsituationen i Indien.

 Indien har med sine over en milliard indbyggere mærket hvordan landets vandressourcer bliver presset til det yderste. Hvor kommer Indiens vand fra? I det nordlige Indien løber smeltevandet om foråret fra gletsjere og snedækkede områder i Himalayabjergene ned i floderne. Men størstedelen af det indiske subkontinent er afhængig af det vand der falder i monsunregntiden, og som væder den tørre jord, fylder brønde og søer og får de store floder der løber på kryds og tværs gennem landet, til at svulme. Monsunregnen i Indien er uforudsigelig og er blevet beskrevet som „et af de mest uberegnelige fænomener“, der, „trods mange teknologiske fremskridt lige fra satellitter til supercomputere . . . , kan være forbavsende svær at forudsige“.

En normal monsunregntid varer fra tre til fire måneder, men i stedet for at falde jævnt over hele perioden falder en stor del af regnen i korte, voldsomme skybrud. Det betyder at der bag dæmninger ophober sig så meget vand at noget må lukkes ud. Floder løber over deres bredder og oversvømmer marker og huse. Den moderne industrialisering og urbanisering har medført ødelæggelse af store skovområder, og der er derfor ofte for få træer til at optage den værdifulde regn så jorden lidt efter lidt kan absorbere de store mængder vand. Det øverste jordlag bliver derfor skyllet væk af den voldsomme regn, og marker eroderes. Der bliver mindre vand i søer og vandhuller fordi de fyldes med mudder og slam. En stor del af det værdifulde regnvand går således tabt.

Så er monsunregntiden forbi. Resten af året er der solskin hver eneste dag og flere måneder med ekstrem varme! Jorden tørrer hurtigt ind, og markerne bliver hårde og slår revner. De brusende floder bliver til små vandløb i de brede, sandede flodlejer. Vandfald forsvinder. Huller til brønde må bores dybere og dybere for at vand fra de vandførende lag under jorden kan hentes op, og grundvandsspejlet sænkes. Når regnmængden ikke slår til, sætter tørken ind, høsten mislykkes, kvæget dør, og folk flytter ind til byerne — og vandproblemet i byerne bliver endnu værre.

Det har dog ikke altid været sådan. I gammel tid lærte man i hele Indien at det var bedst ikke udelukkende at være afhængig af floder og søer, som tørrede ud når regntiden var forbi. Man udviklede metoder til opsamling af regnvandet hvor det faldt, brugte det til at dække de behov man havde her og nu, og gemte resten til efter regntiden.

Behovet for at opsamle regnvand i dag

Man skulle ikke tro at der med den moderne teknologi og anlægningen af store dæmninger og overrislingskanaler — noget der er masser af i Indien — ville være den store interesse for de gamle metoder til opsamling af regnvand. De fleste af metoderne gik jo af brug da der blev installeret vand i hjemmene eller i landsbyerne. Men der er grund til bekymring. De sidste 50 års omfattende bestræbelser for at sikre vandforsyningen har ikke kunnet følge med befolkningens hastigt stigende vandbehov og den hurtige ændring fra landbrugssamfund til industrisamfund. Der er ikke blevet gemt tilstrækkeligt med vand til at slukke landets tørst.

 Mange miljøbevidste organisationer og forskere mener at der er behov for at folk selv gør en indsats for at opsamle vand. Der opfordres til at man opsamler regnvand ved boliger, fabrikker, skoler og hvor det ellers måtte være hensigtsmæssigt. Og i mange byer og stater er det faktisk et krav at nye bygninger skal have regnvandsanlæg.

Millioner af liter regnvand falder i områder hvor det ikke opsamles og gemmes, men blot fordamper eller løber ud i havet. Men regnvandsindvinding handler om at man fanger vandet hvor det falder. Hver enkelt må altså opsamle regnvand. Og til forskel fra det vand der kommer fra kanaler eller sluses ud gennem dæmninger, vand som koster penge og er en tung byrde for de fattige, er det opsamlede regnvand gratis!

Nogle der gør noget ved det

Mange indere engagerer sig derfor i vandproblematikken. Nogle har opnået international anerkendelse og modtaget priser. Dette skete for Rajendra Singh, der i 2001 modtog den prestigefyldte Magsaysay-pris for samfundsudvikling. Igennem en ikkestatslig organisation som Rajendra Singh selv havde oprettet, formåede han at ’genoplive’ den næsten udtørrede Aravariflod i staten Rajasthan. En kærkommen hjælp for en stat som er hjemsted for otte procent af landets befolkning, men kun har én procent af landets vandressourcer. Over en periode på 15 år plantede Rajendra Singhs stab træer og anlagde 3500 reservoirer, kaldet johad’er, til opsamling af regnvand. Disse tiltag fik stor økonomisk betydning for landsbyboerne. Mange andre gør også en indsats for at opsamle regnvand, måske uden at opnå den samme anerkendelse, men opnår dog glæden ved at vide at de i det mindste gør noget.

Også industrien mærker fordelene ved at bruge opsamlet regnvand til supplering af deres traditionelle vandforsyning. På en fabrik i udkanten af Bangalore i det sydlige Indien blev der installeret et simpelt og billigt anlæg til opsamling af regnvand fra tagflader. Regnvand der tidligere pøsede ned på vejen og gik tabt, bliver nu ledet til en vandbeholder med en kapacitet på 42.000 liter. I regntiden renses der hver dag 6000 liter opsamlet vand til rengøring af fabrikkens kantine og køkkengrej. Der bruges ikke vand fra byens vandforsyning til disse formål.

’Det er jo kun en dråbe i havet,’ tænker du måske. Men forestil dig at du har en bankkonto der indsættes penge på én gang om året. Du hæver penge fra denne konto til dækning af de daglige udgifter; du begynder dog gradvis at hæve mere end der sættes ind. Før eller siden vil kontoen være overtrukket. Hvis du derimod arbejder et par måneder om året og tjener mere end nok til at dække de daglige udgifter, kan pengene på bankkontoen spares op. Overfør nu dette princip til vandproblematikken. Gang de små besparelser med adskillige millioner, og hvad får du? Fyldte vandreserver, en stigning af grundvandsspejlet, en opfyldning af de vandførende lag og en forsyning af vand at falde tilbage på når „indbetalingen“ i form af nedbør ophører. Husk at vandressourcerne er begrænsede, og kontoen kan ikke overtrækkes når vandet slipper op.

En varig løsning

Planeten Jorden sørger gavmildt for sine beboere. Men igennem århundrederne har menneskets begærlighed og kortsynethed resulteret i frygtelige levevilkår for millioner af mennesker. Til trods for menneskenes oprigtige bestræbelser har vi tydeligvis ikke evnen til at løse miljøproblemerne. Skaberen har heldigvis lovet „at ødelægge dem der ødelægger jorden“ og at genoprette balancen i vandkredsløbet så man vil kunne sige: „I ørkenen er vand brudt frem, og regnfloder på ørkensletten.“ Ja, „den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder“. — Åbenbaringen 11:18; Esajas 35:6, 7.

 [Ramme/illustrationer på side 21]

De gamle metoder til opsamling af regnvand genoplives

REGNVAND FRA TAGFLADER: Enkelt og billigt. Fra skrå tage kan man få regnvandet til at løbe ned i tagrender og nedløbsrør for til sidst at havne i opstillede tønder. Trådnet, sand, grus og trækul udgør filtre der renser vandet. Vandet ledes til underjordiske reservoirer eller til lagertanke der står på jorden. Tankene er lukket helt tæt for at luft, sollys og organisk materiale kan holdes ude. En behandling med alun gør vandet klart; og blegemiddel dræber bakterierne. Dette vand kan bruges til havevanding, toiletskyl og tøjvask. Behandles vandet yderligere, kan det også bruges som drikkevand. Overskydende vand kan ledes til brønde eller ned i undergrunden så grundvandsspejlet hæves. Dette er den mest anvendte metode i byerne.

NAULAER: Stenmure bygget på tværs af et vandløb. Skyggende træer plantet langs bredden nedsætter fordampningen, og lægeurter der kastes i de små bassiner, renser vandet.

RAPATER: Små reservoirer eller damme anlagt i stenet eller sandet jord til opsamling af regnvand. Noget af vandet bliver brugt; resten siver ned til de vandførende lag og får derved vandstanden i brønde til at stige.

BHANDARAER: Cisterner til opsamling af vand fra underjordiske kilder. Vandet overføres til lagertanke til brug i byerne.

QANATER: Lodrette rørskakter der opfanger regnvand i bakkede områder. Vandet samles i underjordiske kanaler og føres af tyngdekraften over store afstande til samlebrønde.

FORBUNDNE BASSINER: Bassiner som via vandkanaler tilføres regnvand. Efterhånden som de fyldes, løber vandet videre til lavereliggende bassiner.

[Kildeangivelse på side ]

Med tilladelse af Vishwanath, en regnvandsforening i Bangalore i Indien

[Kildeangivelse på side 19]

UN/DPI foto af Evan Schneider

[Kildeangivelse på side 20]

UN/DPI foto af Evan Schneider