Vi betragter verden

Fund af hvide krokodiller

„I Bhitarkanika nationalpark i Orissa fandt man 15 sjældne hvide krokodiller . . . i løbet af den årlige optælling af krokodiller,“ siger den indiske avis The Hindu. Hvide krokodiller er uhyre sjældne og „findes ikke nogen andre steder i verden“. På grund af skånselsløs krybskytteri blev saltvandskrokodillerne i området næsten helt udryddet i 1970’erne, men med støtte fra FN’s programmer igangsatte lokale myndigheder et projekt med at opdrætte krokodiller i parken. Projektet har takket være store sumpskove, rene vandløb, rigelig føde og næsten ingen menneskelig indblanding været en succes. Foruden de hvide krokodiller er der ifølge The Hindu nu også omkring 1500 almindelige krokodiller i parken.

 Tobak, fattigdom og sygdom

„Verdenssundhedsorganisationen (WHO) advarer om at næsten 84 procent af alle rygere lever i fattige lande hvor tobak og fattigdom udgør en ond cirkel,“ står der i den spanske avis Diario Medico. I alle lande tilhører „de der ryger mest og oplever flest problemer i forbindelse med at bruge tobak, også den fattigste del af befolkningen“. Selvom tobaksforbruget er dalet i de fleste industrilande, er brugen af tobak i hele verden nu „den fjerde største årsag til sygdom,“ siger avisen. I Spanien, hvor antallet af årlige dødsfald der sættes i forbindelse med tobak, er oppe på 60.000, er rygning „den største årsag til sygdom, invaliditet samt dødsfald der kunne have været undgået“.

Får kan genkende dyr og mennesker

„Vi har fundet ud af at får kan genkende mindst 50 andre får og 10 mennesker,“ skriver neurobiologen Keith Kendrick i tidsskriftet New Scientist. Keith Kendrick og hans medarbejdere lagde mærke til at får der gennem et par uger havde set 60 bestemte dyr og mennesker, efter „to år, og måske endnu længere,“ stadig kunne huske dem alle. Fårene kunne ikke alene genkende dem, men i lighed med mennesker kunne de også „opfange forskellige følelser ud fra ansigtsudtrykket“. Tidsskriftet siger at får „kan se forskel på menneskers forskellige ansigtsudtryk, og at de bemærker når et foruroliget får ændrer udtryk. Fårene foretrækker mennesker der smiler frem for dem der ser sure ud.“ Forskerne fandt frem til at „de mennesker der tager sig af fårene, ender med at blive betragtet som et medlem af flokken“. Keith Kendrick siger: „Flinke mennesker bliver med andre ord æresmedlemmer af flokken. Det viser at får tilsyneladende føler en stærk tilknytning til deres hyrder.“

Australien, forurening og drivhusgasser

„Af alle industrialiserede lande har Australien det højeste udslip af drivhusgas pr. indbygger,“ konstaterer forskningsinstituttet Australia Institute. I løbet af 2001 udledte Australien gennemsnitlig 27,2 tons kuldioxid og andre drivhusgasser for hver indbygger i landet. En rapport fra forskningsinstituttet viser at det høje tal skyldes Australiens brug af kul til elproduktion, udslip fra motorkøretøjer og aluminiumsproduktionen. De næststørste udledninger af drivhusgasser pr. indbygger kom fra Canada (22 tons) og USA (21,4 tons). Letland stod nederst på listen med 0,95 tons drivhusgas pr. indbygger. På trods af et lavt indbyggertal overstiger Australiens udledning af drivhusgas „det der udledes fra europæiske lande med en stor økonomi som Frankrig og Italien (hver med omkring tre gange så mange indbyggere som Australien),“ står der i rapporten.

Nattergales forsøg på at overdøve trafikken

„Når støjniveauet hæves, synger nattergale højere,“ oplyser den tyske avis Berliner Zeitung. En undersøgelse foretaget af Henrik Brumm ved Institut für Biologie der Freien Universität Berlin viser at lydniveauet for fuglenes sang, som har til hensigt at forsvare et territorium og at tiltrække hunner, varierede med op til 14 decibel, alt efter hvor meget støj der var i området. „Det lyder ikke af meget,“ siger Brumm, „men det svarer til et lydtryk der er op til fem gange kraftigere end normalt, og det betyder at trykket i fuglens lunger også er fem gange stærkere.“ I områder med mindre støj lå fuglesangen på 75 decibel. Men på steder hvor der var meget trafik, nåede fuglesangen op på 89 decibel. „Forskerne blev især overraskede over at fuglene tilsyneladende kan tilpasse sig dag for dag. I weekenden hvor der ikke er så meget trafik, sang fuglene generelt lavere end i hverdagene,“ står der i avisen.

Kriminalitet i polske skoler

„I 2003 blev der [i Polen] begået tyve tusind røverier i skolerne,“ siger det polske tidsskrift Zwierciadło. Og, siges der videre, „80 procent af [de polske] skoleelever kan ikke lide skolen fordi de føler sig ensomme, og fordi de har svært ved at komme ud af det med de andre elever og med lærerne.“ Hvorfor oplever skolerne så mange problemer? „Skolerne er ikke adskilt fra resten af samfundet. De er en afspejling af det der foregår i samfundet,“ siger Wojciech Eichelberger, en ekspert i mentalhygiejne. „Vi skaber selv de sociale normer og værdier som skolerne er præget af.“ For at modvirke problemet anbefaler Wojciech Eichelberger at forældre bruger tid sammen med deres børn og på den måde viser børnene at de betragter dem som betydningsfulde.

Forvrænget kropsopfattelse

„Unge — især piger — har i en stadig yngre alder en forkert kropsopfattelse, og det kan få alvorlige konsekvenser for deres helbred,“ siger den canadiske avis Globe and Mail. Man spurgte piger mellem 10 og 14 år om deres spisevaner, og ud af 2200 piger var „under 7 procent overvægtige, men over 31 procent beskrev sig selv som ’for tykke’, og 29 procent sagde at de i øjeblikket var på slankekur,“ meddeler Globe and Mail. Hvorfor ønsker sunde piger at tabe sig? Ifølge avisen ligger en stor del af ansvaret på børnenes voksne forbilleder som konstant er på slankekur, og som latterliggør dem der er overvægtige. „Teenagere bliver også stærkt påvirket af at medierne hele tiden fremviser idealer som er ultratynde,“ siger Globe and Mail. Gail McVey, der er forsker på Toronto Hospital for Sick Children, gør opmærksom på at børn, forældre og lærere alle må indse at „det er normalt og nødvendigt for børn som er ved at nå teenagealderen, at tage på i vægt“.