En dygtig svæveflyver
En dygtig svæveflyver
AF VÅGN OP!-SKRIBENT I FINLAND
DE FLESTE steder i verden findes der egern. Men det er kun de færreste der er så fascinerende som det europæiske flyveegern. * Kan denne lille gnaver virkelig flyve? Hvad er et flyveegern egentlig, og hvorfor ses det så sjældent?
Hvordan ’flyver’ de?
De egern der lever i træerne, springer fra det ene træ til det andet, men ingen af dem kan slå flyveegernet. Disse små gnavere kan svæve næsten 80 meter gennem luften! Hvordan gør de det?
Flyveegernet har aerodynamiske hudfolder som vil imponere enhver flyingeniør. „Flyvehuden . . . støttes fortil af en bruskstav der er fastgjort til håndroden,“ siger Lademanns Dyreleksikon. „Selvom flyvehuden kun ser ud til at bestå af to hudlag, rummer den i virkeligheden et tyndt muskellag ved hjælp af hvilket dens krumning kan ændres og øve indflydelse på svæveflugtens effektivitet og retning.“
Når det europæiske flyveegern svæver gennem luften, virker det helt fladt. Og når det ikke svæver, ser det nogle gange ud som om det er iført en grå pelsfrakke adskillige numre for stor.
Hvordan undgår egernet at flyve ind i noget? Det bruger sin hale til at styre med. Og lige inden det lander på grenen, retter det sig lodret op som en „bremsefaldskærm“. Det sker meget sjældent at et egern fejlbedømmer sit mål og havner på jorden.
Det er desuden en fordel for denne lodne „drageflyver“ at den ikke vejer så meget. Et voksent flyveegern vejer kun omkring 150 gram og er bortset fra halen 20 centimeter langt. Ørerne er små og har ingen duske der kan hæmme dets svæveflugt.
På natholdet
Flyveegernet har unikke øjne, som ligner store, sorte perler. I modsætning til andre egern er flyveegernet et natdyr. Det har derfor brug for sit gode syn når det skal finde sine livretter — rakler og blade fra løvtræer eller koglefrø fra nåletræer. Da der ikke er så meget mad at finde om vinteren, samler flyveegernet små vinterforråd om efteråret, som det gemmer i huller og sprækker i træerne.
Om foråret er nogle flyveegern så optaget af leg at de helt glemmer at tage deres eftermiddagslur, men der er også noget andet de har travlt med — at finde en mage. Når hunnen er blevet tilstrækkelig imponeret af hannens flyveopvisning, er det tid til at bygge rede. Det kan enten være i en fuglekasse, hvis der er en ledig, eller i et hult træ. Normalt har flyveegernet mange reder. Nogle bliver brugt som forrådssteder og andre som ekstra boliger. Nogle flyveegern kan endda finde på at bygge rede i en lade. Men i modsætning til andre egern slår flyveegernet sig aldrig ned i byerne.
Sidst på foråret eller først på sommeren får hunegernet to til tre unger. Herefter er hun, selv i dagtimerne, fuldt beskæftiget med at fodre dem. Skønt de ved fødselen ikke er større end en fingernegl, vil de inden efteråret er omme, være „fløjet“ fra reden.
Hvorfor ses det så sjældent?
Hvorfor ses flyveegernet så sjældent? Det er blandt andet fordi dette lille natdyr bevæger sig lydløst oppe i trækronerne og derfor sjældent tiltrækker sig opmærksomhed. Desuden lever det hovedsagelig i de nordlige blandingsskove i et område der strækker sig fra Finland og de baltiske lande til Kina og Japan.
De vidtstrakte skovområder i Sibirien skulle kunne sikre det europæiske flyveegerns overlevelse. Ikke desto mindre har dette egern, ligesom andre dyr der bygger reder i træer, mistet egnede redesteder på grund af skovrydning. I Finland er flyveegernet beskyttet af et EU-dekret. Blot et glimt af et flyveegern i en trætop eller fundet af dets efterladenskaber, kan midlertidigt eller helt standse et planlagt byggeprojekt.
De små flyveegern svæver naturligvis i lykkelig uvidenhed om de konsekvenser deres efterladenskaber kan få. Intet synes at gribe forstyrrende ind i deres vanlige gøremål. Når mørket falder på i de nordlige skove, stikker tusinder af egern deres lille snude frem fra hullerne i træerne. Duskede haler forsvinder op i trækronerne, grenene bevæger sig — de små flyveegern er igen på farten.
[Fodnote]
^ par. 3 Dette egern er blot én af de mere end 30 arter af flyveegern. Mange af arterne lever i Sydøstasien, deriblandt den store indiske taguan, som er på størrelse med en kat. De afrikanske skælhaleegern bliver normalt ikke kategoriseret sammen med andre flyveegern, selvom de ligner dem meget. Det der især adskiller dem fra de øvrige flyveegern, er deres hale, som kun har hår på spidsen og på lidt af haleroden.
[Illustration på side 23]
Rakler, en af flyveegernets livretter
[Illustration på side 24]
En europæisk flyveegern-unge
[Kildeangivelse på side 22]
Ilya Lyubechanskii/BCIUSA.COM
[Kildeangivelse på side 23]
Egern: Benjam Pöntinen
[Kildeangivelse på side 24]
Egern: Benjam Pöntinen
