Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Fra vore læsere

Bedrageri I kan ikke forestille jer hvor taknemmelig jeg blev for tema-artiklerne „Beskyt dig mod bedrageri“. (22. juli 2004) Jeg driver en lille forretning derhjemme og blev bedraget. De følelser jeg fik, var nøjagtig som dem der blev beskrevet i artiklerne — skam, skyldfølelse og forlegenhed over at have været så dum. Jeg gjorde nøjagtig det som artiklerne foreslog. Jeg indrømmede min del af fejlen, bad til Jehova og talte med en ældste som er min personlige ven. Disse artikler har hjulpet mig til at lægge det bag mig. Hvilken befrielse!

T.G., USA

Sex før ægteskabet Artiklen „Unge spørger: Hvad galt er der ved at have sex før man er gift?“ gav mig lige den styrke jeg havde brug for. (22. juli 2004) Jeg har haft de samme tanker som de unge der blev citeret i artiklen. Det der især gik rent ind, var ordene fra Salme 84:11 om at ’Jehova ikke forholder dem der vandrer uangribeligt, noget godt’.

T.U., Tyskland

Jeg er ung og har altid gjort hvad jeg kunne for at forblive ren i Jehovas øjne, men nogle gange er det en udfordring. Denne artikel har hjulpet mig til at forny min beslutning og mindet mig om at jeg ikke er den eneste der udsættes for pres fra Satans verden. Det er dejligt at vide hvor meget Jehova holder af os unge.

F.B., Botswana

Udseendet Jeg vil gerne sige tak for artiklen „Når bekymring over udseendet bliver en tvangstanke“. (22. juli 2004) Jeg er 21 år, og jeg har altid været meget bevidst om at jeg er større end andre. Nu ønsker jeg at bevare den indre skønhed. Det var som om artiklen var skrevet til mig!

N.U., Japan

Sørgeligt nok bliver vi i dag forledt til at tro at vi skal have den perfekte krop. Nogle gange er det en kamp, og jeg bliver ofte ked af at jeg ikke vinder kampen. Men jeg vil blive ved med at arbejde på det, og denne artikel er en kolossal hjælp!

D.P., Tyskland

Postpoliosyndrom Tak for Jack Meintsmas beretning „Smittet én gang, syg to gange“. (22. juli 2004) Jeg har i de sidste 23 år haft ledbetændelse, men mine symptomer er de samme som dem der nævnes i artiklen. Jeg vil gerne takke broder Meintsma for de oplysninger han gav om nyttige hjælpemidler og om at undgå at overanstrenge de berørte muskler.

U.K., Østrig

Jeg fik polio da jeg var to og et halvt år gammel, og postpoliosyndrom som 25-årig. Lægerne kendte ikke til dette syndrom og havde meget svært ved at diagnosticere det. Jeg har ikke tidligere fundet så omfattende oplysninger om emnet som jeg fandt i denne artikel.

J.E., Frankrig

Min mor fik polio da hun var seks år gammel. Den nøjagtige beskrivelse af sygdommen har hjulpet mig til at forstå hendes tilstand.

T.V., Italien

Jeg fik polio da jeg var 18 måneder gammel, men er ikke lige så hårdt angrebet som broder Meintsma. Jeg er dog i nogen grad tappet for kræfter på grund af mine svage muskler. Artiklen hjalp mig til at forstå hvordan jeg kan spare på kræfterne. Det mest opløftende var dog at læse at Jehova ser hvordan vi har det, og tager sig af os.

L.J., USA