Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Hvad går der i biografen?

Hvad går der i biografen?

Hvad går der i biografen?

HVAD kunne du tænke dig at foretage dig til sommer? Hvis det bliver varmt, kan det være at du har lyst til at tilbringe tiden i det fri — måske tage til stranden eller på skovtur.

Filmbranchen regner dog med at millioner af mennesker vil tilbringe en hel del timer om sommeren indendørs i biografen. Der er over 35.000 biografer alene i USA, og i de seneste år er cirka 40 procent af biografernes indtægter i dette land kommet ind om sommeren. * „Biograferne tjener lige så meget om sommeren som detailhandelen gør ved juletid,“ siger Heidi Parker fra bladet Movieline.

Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden var sommeren en død periode for de amerikanske biografer, og mange af dem var tvunget til at køre på nedsat tid eller at holde lukket. Men i midten af 1970’erne havde biograferne fået aircondition, og det virkede tillokkende på millioner af mennesker som ville væk fra varmen. Desuden havde børnene sommerferie og var derfor et nyt potentielt marked som filmproducenterne blev opmærksomme på. Det varede ikke længe før man begyndte at producere de såkaldte blockbusters, der havde premiere om sommeren. * Som vi skal se, fik disse film en afgørende indflydelse på den måde man producerer og markedsfører film på.

[Fodnoter]

^ par. 3 I USA begynder sommersæsonen for film i maj og fortsætter ind i september.

^ par. 4 På amerikansk bliver ordet „blockbuster“ normalt brugt om en film som har indtjent 100 millioner dollars eller mere. Men ordet bruges også om film der opnår stor popularitet, uanset hvor meget de indtjener gennem billetsalget.