Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Næsten lige til at spise

Næsten lige til at spise

Næsten lige til at spise

Af Vågn op!-skribent i Japan

DU KAN ikke få øjnene væk fra en lækker ret mad. Du bliver sulten, og dine tænder begynder at løbe i vand. Men „maden“ har mærkeligt nok ingen aroma, smag eller næringsværdi. Den vil aldrig blive fordærvet og behøver ikke at stå i køleskab. Hvad er det for noget? I Japan er der kun et svar — plasticmad. Plasticmad er vinylefterligninger af de retter man kan finde på et menukort i en restaurant. De er fremstillet så de har præcis samme størrelse, form og farve som de rigtige.

Disse vinylefterligninger fås i mange forskellige afskygninger — lige fra traditionelle japanske retter som sushi til vestlige retter som pizza og spaghetti. Der findes også efterligninger af drikkevarer, forretter og desserter. Variationen er enorm. Én producent laver mere end 10.000 forskellige efterligninger af fødevarer!

Vinylefterligningerne ligner rigtig mad. Små detaljer — såsom de bittesmå knopper på skindet af en kylling, de „vilkårligt“ placerede kerner i et stykke vandmelon og den lette krumning på et salatblad — er mesterligt udarbejdet. Men hvorfor er plasticanretningerne så populære i restauranterne i Japan?

Sidst i det 19. århundrede udstillede flere restauranter nogle portionsanretninger i vinduerne for at introducere noget udenlandsk mad for japanerne. Forbipasserende kunne på den måde se hvad restauranten nu kunne byde på, uden at behøve at gå derind. Maden i vinduerne tiltrak ikke kun mennesker, men også fluer og andre insekter. Desuden blev maden let fordærvet i varmen og den fugtige luft, og det var dyrt at lave nye retter til udstillingsvinduet hver dag.

Med tiden blev anretningerne erstattet med efterligninger af voks. Men da voks har den store ulempe at den smelter når der bliver varmt, erstattede man siden hen voks med vinyl eller plastic. Endelig havde man fundet et materiale der var holdbart, og som kunne tåle varmen, samtidig med at det tiltrak de rigtige kunder — mennesker. Men hvordan fremstilles plasticmad?

Først laves en form eller en skabelon. Et stykke stegt oksekød lægges for eksempel i en firkantet beholder som fyldes op med silikone. Når silikoneformen er stivnet, vendes den. Bøffen fjernes og efterlader et aftryk. Farvet vinyl, eller plastic, hældes derefter ned i formen og bages ved 80 grader. Når plasticbøffen er afkølet, tages den ud. Nu er den klar til at blive malet.

Skal man lave en sandwich, må hver del — brød, kød, ost og salat — fremstilles hver for sig. Herefter minder fremgangsmåden om det man gør når man laver en rigtig sandwich. De forskellige dele placeres oven på hinanden mellem to skiver brød. Men i en plasticsandwich skal der lim til for at holde sammen på det hele.

Det kan ligefrem være en form for kunst at fremstille plasticmad. „Hemmeligheden ved at få plasticmad til at virke naturtro er at studere den rigtige mad omhyggeligt,“ siger Katsuji Kaneyama, der har været i branchen i 23 år. „Almindeligvis tænker folk på mad som noget der skal spises. Vi tænker på mad som noget der skal fremstilles.“

Ved et nærmere kig på en skål friskkogte japanske ris ser det ud til at de enkelte riskorn er nøje placeret i forhold til hinanden. Risene i skålen „topper på midten,“ forklarer Katsuji Kaneyama. For at opnå samme effekt må hvert eneste kunstige riskorn formes separat. Det er ikke nok blot at hælde risene op i en skål, for så ville de ligge helt fladt. Nej, riskornene må møjsommeligt limes på plads så de til forveksling ligner en skål rigtige ris. De små detaljer får maden til at se indbydende ud for selv den mest kræsne.

Det kræver mange års erfaring at blive dygtig til at lave plasticmad. En lærling arbejder måske de første par år med at lave lidt enklere efterligninger, som for eksempel svampe, og lærer derved de grundlæggende færdigheder. For at kunne lave en overbevisende efterligning af en friskfanget fisk med komplekse tegninger og farver, skal man typisk have været i branchen i omkring ti år; og måske helt op til 15 år før man kan kalde sig ekspert på området.

Hvis du skulle komme til Japan og derved får mulighed for at se de lækre anretninger restauranterne udstiller i deres vinduer, så tænk på det store arbejde der er forbundet med at fremstille de kunstige retter. Måske får det dig også til at tænke over hvad der er mest krævende — at tilberede et måltid mad eller at lave et tilsvarende måltid i plastic.

[Ramme på side 27]

I rampelysets skær

Næste gang du ser noget mad i et tv-program, en film eller i et reklameindslag, så kig godt efter. Det kan være lavet af plastic. Ifølge Chris Oliver, der er madstylist i Los Angeles, er plasticmad ideelt til brug i scener som tager meget lang tid at optage. Han fortæller: „Det er dyrere end rigtig mad, men mere praktisk.“ Ja, i rampelysets skær er plasticmad en fortræffelig erstatning for rigtig mad.

[Illustration på side 26]

Kan du se hvilken der er den rigtige? (Se svaret på side 27)

Svaret: Det er maden på fadet i kvindens højre hånd der er den rigtige.

[Kildeangivelse på side 26]

Billederne nederst: Hachiman Town, Gujyo City, Gifu Prefecture, Japan