Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Unge der søger svar

Unge der søger svar

Unge der søger svar

Da den 17. katolske Verdensungdomsdag blev afholdt i 2002 i Toronto, Canada, kom flere hundrede tusind rejsende dertil fra hele verden. Jehovas Vidner deltog ikke selv i begivenheden, men de forventede at der ville være en stor tilstrømning af unge mennesker til byen. Dette så de som en lejlighed til at tale med dem om Bibelen — med samme indstilling som de kristne i det første århundrede. — Apostelgerninger 16:12, 13.

Forkynderne roste de unge for deres interesse for åndelige anliggender. Det førte til mange gode samtaler. Da en forkynder spurgte en ung kvinde om hvorvidt Verdensungdomsdagen havde levet op til hendes forventninger, svarede hun: „Indtil videre har der været musik og dans, men ikke noget der har gjort min tro stærkere.“

Forkynderen tilbød hende derefter brochuren En bog for alle mennesker og forklarede at den besvarer mange af de spørgsmål folk har om Bibelen, for eksempel „Er den virkelig Guds ord?“ og „Hvordan kan vi være sikre på at den ikke er blevet ændret i tidens løb?“

Den unge kvinde sagde: „Det er også noget af det jeg går og spekulerer på. Jeg har brug for at få mine spørgsmål besvaret. Jeg vil læse den med det samme. Det bliver måske det mest betydningsfulde der sker for mig på denne tur.“

Dette var blot en af de mange samtaler som Jehovas Vidner havde med nogle af deltagerne i den katolske Verdensungdomsdag. Hvis du også kunne tænke dig at modtage den 32-siders brochure En bog for alle mennesker, skal du blot udfylde og indsende kuponen på denne side.

□ Jeg vil gerne uden nogen forpligtelse modtage brochuren En bog for alle mennesker.

Angiv på hvilket sprog. . . .

□ Kontakt mig venligst angående et gratis bibelkursus.