Vi betragter verden

Luksusvand

„Det siger noget om den tid vi lever i,“ skriver det tyske blad Natur & Kosmos. „Smarte unge skoleelever har altid deres foretrukne mærke af mineralvand med sig. Og folk der er ’in’ mødes i New Yorks vandbarer. På femstjernede hoteller tilbyder tjenerne en række internationale mærker af mineralvand der er forsynet med kvalitetsvurderinger som man ellers kun finder på de bedste årgangsvine.“ Og vandet er ikke billigt. „Folk betaler meget for deres mineralvand, som de går rundt med i designerflasker,“ står der i artiklen. Nogle hoteller tager helt op til 62 euro for en liter vand af fornem herkomst. Og selvom de særlige mærker af mineralvand efterhånden er blevet et udtryk for den kræsne forbrugers individualisme, er vandet ikke nødvendigvis sundere. Nogle producenter af mineralvand lover ganske vist at deres vand giver mental og fysisk velvære, sundhed og skønhed, men mange eksperter finder det ikke spor bedre end postevand. I Tyskland, for eksempel, er vand fra hanen mindst lige så godt som det mineralvand der kommer fra den anden side af jorden, anføres det i artiklen. Og fordelen ved postevand er at det hverken behøver at blive hældt på plasticflasker eller at blive transporteret flere tusinde kilometer.

 Franskmænds kostvaner

„Franskmænd spiser mad der indeholder masser af mættede fedtsyrer,“ siges der i nyhedsbrevet UC Berkeley Wellness Letter. „Men de er alligevel slankere end amerikanere og har ikke nær så stor tilbøjelighed til fedme. Der er kun halvt så mange dødsfald på grund af hjertesygdomme i Frankrig som i USA, og tallet er lavere end i noget andet [EU]land.“ Hvordan er det muligt? Måske er forklaringen den at franskmænd „indtager færre kalorier,“ oplyser nyhedsbrevet. Ifølge en undersøgelse på restauranter i Paris og i Philadelphia i Pennsylvania, USA, fremgik det at portionerne i Frankrig var betydelig mindre end i USA. Der var også forskel på kogebøgerne. Det der ifølge franske kogebøger svarede til en passende mængde kød, var langt mindre end det der blev foreslået i amerikanske kogebøger. „Det mest iøjnefaldende var nok at franskmænd bruger betydelig mere tid på at spise deres små portioner,“ nævnte avisen. „I gennemsnit bruger franskmænd hver dag næsten 100 minutter på at spise, mens amerikanere sluger deres daglige brød (og hvad de ellers spiser) på kun 60 minutter.“ Hvad er konklusionen? Hold øje med kalorierne. Spis beskedne portioner nærende føde, og giv dig tid til at nyde maden. Får du serveret en stor portion, så del den med en ven eller tag halvdelen med hjem. „Sørg også for at måltiderne derhjemme er en fornøjelig oplevelse.“

Pas godt på dine bøger

„Tid og fugt er [bøgers] værste fjender,“ står der i en artikel i det mexicanske blad Día Siete. For at holde bøgerne i god stand foreslår artiklen at man støver dem af mindst én gang om året. Men vær forsigtig og hold stramt om bogen, ellers kan der komme støv ind mellem siderne. I et fugtigt miljø kan man drysse lidt talkum på siderne i bogen for at holde fugten nede. Derefter lægges der noget tungt oven på den i et par dage, og til sidst fjernes talkummet med en børste. Hvis der er kommet mug på en bog, kan det forsigtigt skrabes af med et barberblad; der tørres efter med lidt sprit. En bog må aldrig tages ud af en reol ved at man hiver i den øverste del af ryggen. Det er bedst at holde midt på ryggen med to fingre mens man rykker den lidt fra side til side så den kommer fri af de andre bøger, hvorpå man forsigtigt lirker den ud. Store bøger kan, især hvis de er meget gamle, blive ødelagt af deres egen vægt. For at undgå dét kan man lægge dem vandret i reolen.

Færre unitarer

„Et af [Storbritanniens] ældste trossamfund . . . er i drastisk tilbagegang og vil inden få årtier være forsvundet,“ skriver Londonavisen The Times. Storbritanniens unitariske kirkesamfund har færre end 6000 medlemmer, og halvdelen af disse er over 65. Denne prognose for trossamfundets ophør blev givet af Peter Hughes, en ældre præst inden for kirken. Han nævner samfundets ældste kirke i Liverpool som eksempel og siger: „De har ikke haft nogen præst siden 1976, og unitarismen er stort set død i denne del af landet.“ I Storbritannien har betegnelsen „unitar“ eksisteret siden 1673, skriver The Times. „Mange engelske presbyterianere blev unitarer og afviste troen på en treenighed i det 18. århundrede efter at en teologisk debat om Kristi guddommelighed forårsagede en splittelse inden for den engelske statskirke.“ Avisen tilføjer: „Men nu hvor det ikke længere er ulovligt at være antitrinitarisk, og kirken ser gennem fingre med at ’troende’ har et mere liberalt syn på de traditionelle læresætninger, er der ikke længere det samme behov for det unitariske trossamfund.“

Højden forandres med alderen

Efterhånden som folk når op i årene, bliver de som regel kortere. „Det skyldes især tyngdekraften,“ oplyser den australske avis The Daily Telegraph. I løbet af dagen forårsager tyngdekraften at et menneskes højde forandres. Den fulde højde vender dog tilbage under søvnen. „Men når legemet ældes og ikke længere er så robust, begynder forandringerne at blive permanente,“ siger avisen. „Når folk bliver ældre, mister de muskelmasse og fedt. Det hører med til den naturlige alderdomsproces og er forbundet med hormonale ændringer. Faktisk kan rygsøjlen begynde at degenerere og falde sammen — og blive over 2,5 centimeter kortere.“ Det er sandsynligvis osteoporose som forårsager dette sammenfald.

Børn der vokser op med to sprog

„Når børn oplæres med nænsomhed og tålmodighed, kan dét at være flersproget være en meget stor fordel for både børnene, deres familier og samfundet,“ meddeler avisen Milenio fra Mexico City. Undersøgelser har „vist at børn der taler to sprog, klarer sig bedre i skolen end børn der kun taler et sprog“. Til tider er forældre bekymrede for om deres børn vil blande ord fra de to sprog i samme sætning eller bruge reglerne for det ene sprog på det andet sprog. „Men disse grammatiske ’fejltagelser’ er små og lette at overvinde,“ siger professor Tony Cline der er psykolog med speciale i børns sprogudvikling. Hvis børnene lige fra de er helt små lærer begge forældres sprog at kende, vil de helt naturligt suge disse sprog til sig, og de vil med tiden forstå at adskille sprogene.