Er det så vigtigt at få motion?

„Dyrk motion to gange om ugen for at holde dig i form. Motionér 30 minutter om dagen. Undgå alkohol for at beskytte dig mod kræft. Drik alkohol for at beskytte dig mod hjertesygdom. Føler du undertiden at du bliver bombarderet med gode råd? Den ene uge siger medierne ét, den næste siger de noget andet. . . . Hvorfor kan forskerne ikke blive enige? Hvorfor er kaffe farligt den ene uge og uskadeligt den næste?“ — Barbara A. Brehm, professor i idræt.

SUNDHEDSEKSPERTER er ofte uenige om spørgsmål vedrørende ernæring og motion. Mange mennesker bliver forvirrede over alle de oplysninger de får om hvad man skal og ikke skal for at forblive sund og rask. Men når det drejer sig om behovet for moderat fysisk aktivitet, er der tilsyneladende enighed blandt forskerne: Vil man have et bedre helbred, skal man motionere regelmæssigt!

Den tiltagende fysiske inaktivitet er blevet et alvorligt problem, især i de industrialiserede lande. I generationer udførte mange mennesker i disse lande hårdt fysisk arbejde med landbrug, jagt og byggeri. Det hårde arbejde vores forfædre måtte udføre blot for at eksistere, var ofte en stor belastning for dem og forkortede endog deres liv. Ifølge Encyclopædia Britannica „var den forventede levealder i antikkens Grækenland og Rom cirka 28 år“. I slutningen af det 20. århundrede var den forventede levealder i de industrialiserede lande cirka 74 år. Hvad skyldes denne forandring?

Teknologi — et gode eller et onde?

Folk i dag har generelt et bedre helbred og en længere levetid end dem der levede for flere hundrede år siden. Det skyldes til dels den teknologiske revolution. Moderne opfindelser har forandret måden vi gør tingene på, og mange former for hårdt arbejde er ikke længere så anstrengende. Lægevidenskaben har gjort store fremskridt i kampen mod sygdom, hvilket har forbedret de fleste menneskers sundhedstilstand. Men medaljen har en bagside.

Mens den moderne teknologi har bidraget til en bedre sundhedstilstand, har den med tiden også fremmet en stillesiddende livsstil for store dele af befolkningen. Den amerikanske hjerteforening oplyser i en nyligt publiceret rapport med titlen International Cardiovascular Disease Statistics at „økonomisk forandring, urbanisering, industrialisering og globalisering har medført livsstilsændringer der fremmer hjertesygdomme“. Rapporten nævner „fysisk inaktivitet og usund kost“ som nogle af de største risikofaktorer.

For blot 50 år siden var det i mange lande sådan at mændene arbejdede hårdt i markerne med hest og plov, cyklede til byen  når de skulle i banken, og udførte reparationer i hjemmet om aftenen. Deres børnebørns livsstil er væsentlig anderledes. I dag arbejder mange foran en computer det meste af dagen, tager bilen selv til småture og tilbringer aftenen foran fjernsynet.

En rapport oplyser at svenske skovhuggere, som tidligere kunne forbrænde op mod 7000 kalorier om dagen ved at fælde træer og flytte tømmer, nu står og ser på mens avancerede maskiner gør størstedelen af det hårde arbejde. Mange af verdens veje blev førhen bygget og vedligeholdt af mænd med hakker og skovle. Men i dag bliver gravearbejdet, selv i udviklingslandene, udført ved hjælp af bulldozere og andre tunge maskiner.

I nogle dele af Kina er scooteren ved at erstatte cyklen som det mest foretrukne transportmiddel. I USA, hvor 25 procent af alle ærinder foregår inden for en radius af to kilometer, bliver 75 procent af disse korte distancer tilbagelagt i bil.

Den moderne teknologi har også skabt en generation af stillesiddende børn. En undersøgelse viser at efterhånden som computerspil er blevet „sjovere og mere virkelighedstro, tilbringer børn . . . længere og længere tid ved computeren“. Man er nået til lignende konklusioner i forbindelse med tv-kiggeri og andre former for inaktiv børneunderholdning.

Farerne ved en stillesiddende livsstil

Den drastiske reduktion af fysisk aktivitet har ført til mange fysiske, mentale og følelsesmæssige helbredsproblemer. En sundhedsinstans i Storbritannien skrev for nylig: „Inaktive børn lider oftere af lavere selvværd og mere angst og stress end aktive børn. De er også mere tilbøjelige til at ryge og tage stoffer. Ansatte med en inaktiv livsstil har flere fraværsdage end deres aktive medarbejdere har. Senere i livet mister inaktive mennesker den styrke og smidighed der skal til for at udføre daglige gøremål. Det resulterer ofte i at de ikke kan klare sig selv, og at de mentalt får det dårligere.

Cora Craig, som er direktør for Canadian Fitness and Lifestyle Research Institute, siger at „canadierne er meget mindre fysisk aktive på deres arbejde end førhen . . . Generelt står det sløjt til med fysisk udfoldelse.“ Avisen The Globe and Mail rapporterer: „Omkring 48 procent  af canadierne er overvægtige, heraf er de 15 procent svært overvægtige.“ Avisen tilføjer at 59 procent af den voksne befolkning i Canada har en stillesiddende livsform. Dr. Matti Uusitupa fra universitetet i Kuopio i Finland siger advarende at „forekomsten af type 2-diabetes er i hastig stigning verden over fordi flere og flere lider af fedme og har en stillesiddende livsstil“.

En nylig undersøgelse i Hongkong indikerede at omkring 20 procent af alle dødsfald blandt personer der er 35 år eller derover, kunne sættes i forbindelse med mangel på motion. Undersøgelsen, der blev ledet af professor Tai-Hing Lam ved universitetet i Hongkong og publiceret i Annals of Epidemiology i 2004, konkluderede at blandt den kinesiske befolkning i Hongkong „er risikoen ved fysisk inaktivitet større end risikoen ved rygning“. Forskere forudsiger at resten af Kina „vil opleve en tilsvarende stor dødelighed“.

Er en sådan bekymring overdrevet? Kan mangel på motion virkelig skade vores helbred, endda mere end rygning? Det er almindeligt kendt at i forhold til aktive mennesker har inaktive ofte et højere blodtryk og større tendens til at lide af fedme, samt er i større fare for at få slagtilfælde, hjerteanfald, visse kræfttyper og osteoporose. *

The Wall Street Journal skriver: „På alle kontinenter, selv i områder hvor der er udbredt fejlernæring, stiger antallet af personer der lider af overvægt eller fedme, med alarmerende  hast. Hovedårsagen: den samme kombination af en kalorierig kost og en stillesiddende livsstil som har ført til fedmeepidemien i USA.“ Dr. Stephan Rössner, som er ernæringsfysiologisk ekspert og professor ved Karolinska Institutet i Stockholm, er enig og går endda så vidt som til at sige: „Der er intet land i verden hvor der ikke er en stigende forekomst af fedme.“

Et globalt problem

Det har tydeligvis stor betydning for ens velvære at man regelmæssigt dyrker moderat motion. Men trods de meget omtalte risici ved fysisk inaktivitet, er en stor del af verdens befolkning praktisk talt inaktiv. Ifølge den internationale hjerteorganisation The World Heart Federation er mellem 60 og 85 procent af verdens befolkning „ikke tilstrækkelig fysisk aktiv til at få sundhedsmæssigt gavn af det, især for pigers og kvinders vedkommende“. Denne organisation hævder at „næsten to tredjedele af alle børn også er for inaktive“. I USA har cirka 40 procent af den voksne befolkning en stillesiddende livsstil, og omkring halvdelen af de unge mellem 12 og 21 får ikke regelmæssig, energisk motion.

En undersøgelse angående udbredelsen af en stillesiddende livsform i 15 europæiske lande viste at procentdelen af inaktive personer lå mellem 43 i Sverige og 87 i Portugal. I São Paulo i Brasilien har omkring 70 procent af befolkningen en inaktiv livsstil. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) rapporterer at „data fra internationale undersøgelser af folks helbredstilstand er bemærkelsesværdigt overensstemmende“. Det er derfor ikke så overraskende at der hvert år dør skønsmæssigt to millioner mennesker af årsager som er forbundet med fysisk inaktivitet.

Sundhedseksperter i hele verden finder denne udvikling alarmerende. Som en reaktion på det har myndigheder jorden over iværksat forskellige kampagner der skal gøre befolkningen opmærksom på værdien af moderat fysisk aktivitet. Australien, Japan og USA håber at kunne hæve motionsniveauet blandt deres indbyggere med 10 procent inden 2010. Skotland har som mål inden år 2020 at få halvdelen af landets voksne befolkning til at dyrke regelmæssig motion. En rapport fra WHO oplyser at også „Mexico, Brasilien, Jamaica, New Zealand, Finland, Den Russiske Føderation, Marokko, Vietnam, Sydafrika og Slovenien har henledt opmærksomheden på deres landsomfattende programmer for fysisk aktivitet“.

Uanset myndighedernes og sundhedsorganisationernes indsats er det helt og holdent den enkeltes ansvar at passe på sit helbred. Spørg dig selv: ’Er jeg aktiv nok? Får jeg tilstrækkelig motion? Hvis ikke, hvad kan jeg så gøre for at blive mere fysisk aktiv?’ Den næste artikel viser hvad du kan gøre for at få mere motion.

[Fodnote]

[Ramme på side 4]

Omkostningerne ved inaktivitet

Mange myndigheder og sundhedsorganisationer er alvorligt bekymrede over den økonomiske belastning som fysisk inaktivitet er blevet for samfundet.

• Australien - Årligt koster fysisk inaktivitet det australske samfund cirka 2,1 milliarder kroner.

• Canada - Ifølge World Heart Federation brugte Canada i løbet af blot ét år over 11 milliarder kroner på sundhedsudgifter „som skyldtes fysisk inaktivitet“.

• USA - I år 2000 brugte USA den astronomiske sum af cirka 417 milliarder kroner på sundhedsudgifter forårsaget af fysisk inaktivitet.

[Ramme/illustrationer på side 5]

Børn har brug for motion

Nye undersøgelser viser at et stigende antal børn ikke regelmæssigt er fysisk aktive. Inaktivitet er mere udbredt blandt piger end blandt drenge. Det lader også til at børn bliver mindre fysisk aktive med alderen. Blandt de gavnlige virkninger som regelmæssig motion har på børn, kan nævnes:

• Styrker knogler, muskler og led

• Forebygger overvægt og fedme

• Forebygger for højt blodtryk

• Forebygger type 2-diabetes

• Øger barnets følelse af selvværd og modvirker angst og stress

• Fremmer en aktiv livsstil som kan modvirke en stillesiddende tilværelse som voksen

[Ramme/illustration på side 6]

Ældres sundhedstilstand forbedres

Det er blevet sagt at jo ældre man er, jo mere gavn har man af at dyrke moderat motion. Mange ældre tøver dog med at gøre det af frygt for at komme til skade eller blive syge. Det er sandt at ældre bør rådføre sig med deres læge før de går i gang med et anstrengende motionsprogram. Men ifølge eksperter kan fysisk aktivitet i høj grad forbedre de ældres livskvalitet. Her er nogle områder hvor regelmæssig motion kan have en gavnlig effekt på ældre:

• Opfattelsesevne

• Balanceevne og smidighed

• Følelsesmæssigt velvære

• Evne til at komme sig efter en sygdom eller en skade

• Fordøjelsessystem og lever

• Stofskifte

• Immunsystem

• Knogletæthed

• Energiniveau