„Heste der danser i vinden“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I SPANIEN

„Hvem kan betragte de rytmiske trin, den harmoniske og sikre stil, den ophøjede ro og den flotte opstilling uden at føle sig tryllebundet?“ — RAFAEL ALBERTI, SPANSK DIGTER.

LYSET slukkes, og musikken begynder. Fra den bagerste del af arenaen kommer en rytter til syne på en hvid hest som danser i takt til musikken. Han følges op af en gruppe ryttere hvis heste bevæger sig i cirkler og ændrer retning i fuldkommen harmoni. Publikum sidder med tilbageholdt åndedræt i forbløffelse over at se de smukke dyr udføre så yndefulde bevægelser.

Den Kongelige Andalusiske Rideskole i Jerez de la Frontera i Spanien er verdensberømt for sine dansende heste. Forestillingen er en hesteballet, hvor koreografien er baseret på træningsøvelser i klassisk dressur og doma vaquera-ridning. * Forestillingen højnes yderligere af den traditionelle spanske musik og rytternes dragter fra det 18. århundrede.

Heste af ren spansk race

Hestene som bruges i dette show, er af ren spansk race og er også kendt som andalusiske heste. Den spanske hest er en meget gammel race som for flere tusind år siden levede i bjergene på den Iberiske Halvø. Racen var  velkendt blandt romerne som en god militærhest.

De fremtrædende træk ved en andalusisk hest er styrke, smidighed, stolthed og lærvillighed. Hesten er værdsat på grund af dens usædvanlige natur, for den er både temperamentsfuld og medgørlig. Takket være dens styrke og smidighed kan denne hest udføre meget vanskelige skridt og spring. Alligevel er det ikke let at forvandle dette prægtige dyr til en yndefuld danser.

Træning af det prægtige dyr

Den Kongelige Andalusiske Rideskole blev grundlagt af Álvaro Domecq i 1972. Skolen optræner hestene ved hjælp af særlige øvelser for at udvikle dyrenes muskler. Træningen sætter hestene i stand til senere at kunne udføre vanskelige dressurøvelser. Denne form for dressur bliver praktiseret på to kendte skoler: Den Spanske Rideskole i Wien og Den Kongelige Andalusiske Rideskole i Spanien. På begge skoler betages publikum af det smukke show, og selv den mest krævende berider vil blive imponeret.

Rytteren såvel som hesten har brug for en omfattende træning for at kunne udføre disse færdigheder med så fremragende dygtighed. Sædvanligvis træner både rytter og hest sammen fem dage om ugen i syv timer om dagen over en periode på fire år. Træningen begynder med den grundlæggende dressur hvor rytteren lærer hesten at gå fremad på hans kommando. Når hesten behersker dette til fulde, skal den lære at læne sig bagover mens den bevæger sig, så tyngdepunktet flyttes bagud. Denne øvelse sætter hesten i stand til at koncentrere sin styrke i bagparten, en teknik som er nødvendig for at udføre de mere vanskelige bevægelser.

De bevægelser som hesten lærer, inddeles i to grupper: de naturlige og de indøvede. I den første kategori er det et spørgsmål om at forbedre hestens naturlige bevægelser — skridtgang, trav og galop. De indøvede bevægelser, som er udformet på den kongelige skole, forudsætter at der er et meget nært bånd mellem rytter og hest. Disse bevægelser kræver stor præcision og enorm fysisk styrke. — Se „De grundlæggende bevægelser i en hesteballet“.

„For at udføre disse vanskelige øvelser som hest og rytter lærer på den kongelige skole, må der være et nært tillidsforhold mellem dem,“ siger José María Sánchez Cobos, der er leder af opvisningerne ved denne skole. „De andalusiske heste regnes for at have nogle af de mest udsøgte egenskaber af alle de forskellige hesteracer der findes, og der opstår let et varmt forhold mellem hest og rytter. Ikke desto mindre sker det indimellem at en bestemt hest og rytter ikke kommer godt ud af det med hinanden, og så er man nødt til at foretage en ændring.“

José María forklarer hvordan hestene reagerer på musikken: „De opfatter ikke musikken som vi gør, men den musik de hører under opvisningen, påvirker dem tydeligvis. Man kan se at de reagerer på den traditionelle musik, som er en væsentlig del af showet, og det virker også som om de reagerer på publikums klapsalver.“

Hestene trives godt på grund af den særlige pleje og opmærksomhed de får på skolen. Inden forestillingen bliver de omhyggeligt soigneret, og hver dag efter træningen bliver de bruset over for at fjerne sved og blive frisket op. En hest har en mere sart hud end et menneske, så den har brug for særlig pleje.

José María tilføjer: „Der er et spansk ordsprog der siger: ’Lad dine venner træne din hest de første 7 år; så kan du nyde hesten til den er 14; derefter egner den sig kun til din fjende.’ Men det passer ikke helt på vores skole. En af vores heste, Zamorano, optrådte stadig i en alder af 22 år.“

Slutresultatet af al den omhyggelige pleje og træning er opvisningen hvor hestene udfører deres indøvede bevægelser. Her kan publikum med egne øjne se hvordan hest og rytter udgør et fortræffeligt team, og hvordan disse graciøse og dog stærke dyr udfører trin til tonerne af traditionel spansk musik. Der er ikke noget at sige til at Rafael Alberti i den sidste linje af sit føromtalte digt beskrev disse graciøse dyr som „heste der danser i vinden“.

[Fodnote]

 [Illustration på side 17]

De grundlæggende bevægelser i en hesteballet

Med udtrykket „grundlæggende bevægelser“ hentydes der til de dressurøvelser som hestene udfører. Her følger nogle af grunddressurens elementer.

Piaffe: Hesten løfter benene i rytmisk trav foretaget på stedet.

Passage: Hesten traver langsomt mens den løfter sine hove højt over jorden, hvorved den giver indtryk af at danse.

Levade: Hesten løfter sine forben højt op og bevarer sin position i en vinkel på 45 grader med jorden. Det kræver stor muskelkontrol og fuldkommen balance.

Courbette: Hesten udfører en serie af spring på bagbenene uden at forbenene rører jorden.

Capriole: Hesten springer op i luften og trækker sine forben ind under sig i det øjeblik den når det højeste punkt, og samtidig slår den bagud med bagbenene.

Heste i seletøj

En anden disciplin i forestillingen er enganche, eller kørsel med hestevogn. Hestene trækker vognene i fuldkommen synkroniserede bevægelser. Dette kræver også flere års træning. Iført deres fineste udstyr udgør heste og ryttere et imponerende syn, som sætter publikum i stand til at genopleve den tid hvor transport hovedsagelig foregik med hestekøretøj.

[Kildeangivelser]

Piaffe, passage og capriole: Fotografía cedida por la Real Escuela Andaluza; courbette, levade og hestevogn: Fundación Real Escuela Andaluza del Arte Ecuestre

[Kildeangivelse på side 15]

Fotografía cedida por la Real Escuela Andaluza