Noget at være stolt over
Noget at være stolt over
GUDS sande tjenere erkender vigtigheden af at være ærlige. Det er noget deres kærlighed til Skaberen tilskynder dem til at være. Som eksempel kan nævnes Lázaro. Da han for nogen tid siden arbejdede på et hotel i Huatulco, Mexico, fandt han et beløb svarende til knap 400 kroner der var blevet tabt i forhallen. Han afleverede hurtigt pengene til den ansvarshavende. Senere fandt han en pung på et badeværelse. Han afleverede den i receptionen til stor glæde for damen der havde tabt den.
Da hotelejeren hørte om hændelserne, spurgte han Lázaro om hvad det var der havde fået ham til at aflevere pengene og pungen. Lázaro svarede at det var de moralnormer han havde tilegnet sig ud fra Bibelen, som havde hindret ham i at tage noget der ikke var hans. I et brev som hotelejeren skrev som påskønnelse for det Lázaro havde gjort, stod der: „I dag er det vanskeligt at finde nogen der holder fast ved høje moralnormer. Vi sætter pris på din gode indstilling. Du har vist at du er ærlig og til at stole på, et eksempel for dine kolleger. Dette er noget du og din familie kan være stolte over.“ Lázaro blev udpeget som månedens medarbejder.
Nogle af Lázaros kolleger syntes at det var dumt af ham at aflevere pengene og pungen. Men da de så hvordan deres arbejdsgiver reagerede, lykønskede de Lázaro fordi han havde holdt fast ved sine moralnormer.
Bibelen tilskynder Jesu trofaste efterfølgere til at „gøre det der er godt mod alle,“ og til at „bære [sig] ærligt ad i alle ting“. (Galaterne 6:10; Hebræerne 13:18) Ja, når kristne lægger ærlighed for dagen, bringer det ære til Bibelens Gud, Jehova, som er „retfærdig og redelig“. — 5 Mosebog 32:4.