Pas på din hud!

„Folk kender ikke den alvorlige risiko ved direkte sollys . . . og den skade det kan forårsage på hudens dna. Hvis man i tidens løb får for meget sol, risikerer man at hudkræften ligger som en tidsindstillet bombe.“ — Dr. Mark Birch-Machin, en ekspert i hudkræft.

HUDEN er legemets største organ. Mænd har i gennemsnit cirka 1,8 kvadratmeter hud, og kvinder knap 1,6. I huden findes der nerveceller som registrerer smerte, berøring og temperatur. Den er vandtæt og er organismens yderste barriere mod hede, kulde, læsioner, giftstoffer og forurenende partikler. Huden har dog en potentiel fjende — solen. Men er sollys ikke livsvigtigt?

Jo, sollys er en livsbetingelse, ikke mindst for de planter vi er afhængige af. Desuden stimulerer små mængder sollys vores organismes produktion af D-vitamin, som øger optagelsen af calcium og derved styrker knoglerne. Men her kan man ikke følge devisen ’jo mere, jo bedre’. Solens ultraviolette stråler (uv-stråler) kan skade huden permanent, blandt andet ved at ælde huden for tidligt.

Bogen Saving Your Skin advarer mod en endnu større fare: „Ultraviolet lys skader vores dna [det genetiske materiale der styrer processerne i cellen, blandt andet celledeling], undertrykker immunforsvaret og aktiverer måske stoffer der stimulerer de processer som fremkalder kræft.“ Tanken om kræft er skræmmende. Men hvor udbredt er hudkræft? Er der grund til at slå alarm?

Flere og flere bliver ramt af hudkræft

Publikationen The Merck Manual oplyser at hudkræft er verdens mest udbredte kræftform. I USA er det næsten hver sjette der bliver ramt. * Og hyppigheden stiger. I bogen The Skin Cancer Answer udtaler dr. I. William Lane at „skønsvis halvdelen af dem der bliver 65, vil udvikle hudkræft i en eller anden form“. Malignt melanom (modermærkekræft) forårsager ifølge American Academy of Dermatology cirka 7500 dødsfald om året i USA, og lidelsen bliver mere og mere udbredt. Hos mørkhudede forekommer hudkræft sjældnere, men de er ikke uden for fare.

Hvorfor bliver flere og flere ramt af hudkræft? Mange faktorer kan spille ind, for  eksempel hvor højt man bor over havets overflade, på hvilken breddegrad, hvordan skydækket er og ozonlagets tilstand. Men hovedårsagen er sikkert at mange får alt for meget sol. Ændrede levevilkår har gjort det populært og muligt for mange der arbejder indendørs, at holde badeferie og dyrke friluftsaktiviteter som skisport og bjergbestigning. Også bademoden er skiftet. Gamle dages ærbare badetøj dækkede meget af kroppen, men det er som bekendt krympet en del. Og når man blotter huden, blotter man sig også for hudkræften. Mon beduinerne og andre ørkenboere med deres hovedbeklædning og lange, flagrende gevandter længe har vidst noget som vi nok har ignoreret?

Hudkræft — en reel risiko

De tre hyppigste former for hudkræft er basocellulært karcinom (basalcellekarcinom), spinocellulært karcinom og malignt melanom (modermærkekræft). Basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom opstår i overhuden, som i gennemsnit kun er en millimeter tyk. Man formoder at disse såkaldte non-melanome kræftformer skyldes at man daglig opholder sig i solen, som hvis man arbejder i det fri. De rammer næsten udelukkende de utildækkede områder af huden, for eksempel ansigt og hænder. * Disse karcinomer begynder i mange tilfælde som en lille knude eller et sår der vokser, ikke vil heles og ofte også bløder. Kræften kan brede sig til det omliggende væv. Cirka 75 procent af samtlige hudkræfttilfælde er basalcellekarcinom. Spinocellulært karcinom er mindre hyppigt, men det spreder sig lettere i organismen. Det er vigtigt at få stillet diagnosen tidligt, for de non-melanome hudkræftformer er ganske vist de letteste at helbrede, men de kan være livsfarlige hvis de ikke behandles.

Malignt melanom, som kun tegner sig for 5 procent af alle tilfælde af hudkræft, opstår også i overhuden. En af hovedårsagerne er formentlig intens, periodisk uv-bestråling, som når man arbejder indendørs, men opholder sig i solen i ferierne. Cirka halvdelen af de maligne melanomer udvikler sig i modermærker, især øverst på ryggen og nederst på benene.

Det er den farligste type hudkræft, for hvis den ikke bliver behandlet på et tidligt stadium, kan den brede sig til læderhuden, hvor der findes blodkar og lymfekar. Herfra kan den hurtigt sprede sig. En kræftspecialist, dr. Larry Nathanson, siger: „Det paradoksale ved melanom er at det let kan helbredes ved rettidig behandling. Men når det har dannet metastaser, er det forholdsvis resistent over for medicin og strålebehandling.“ Faktisk lever kun 2-3 procent af de patienter der har metastaser, i fem år efter at behandlingen er påbegyndt. (Se rammen på side 7 med beskrivelse af tidlige symptomer på melanom).

Hvem er det især der får hudkræft? Ud over de førnævnte — dem der konstant opholder sig i solen eller som i perioder får meget sol  — er det dem der har lys hud, lyst hår, lyse øjne, modermærker og fregner og/eller er i familie med nogle der har haft hudkræft. Faren er væsentlig mindre for dem der har mørk hud. Betyder det at risikoen for hudkræft falder i takt med at man bliver mere solbrændt? Nej, for den proces der bruner huden for at beskytte den mod uv-stråler, er skadelig og øger risikoen for hudkræft.

Behandlingsformer

Afhængig af svulstens type og størrelse, hvor den sidder, og hvilken behandling den tidligere har fået, kan man skære eller skrabe den bort, fjerne den med laserstråler, brænde den med en elektrisk nål, frysebehandle den eller bestråle den. Det er vigtigt at få fjernet alle kræftceller. I USA anvendes et kirurgisk indgreb ved navn „Mohs surgery“, der er vellykket hos 95-99 procent af patienterne. Det består i fjernelse af kræftcellerne i tynde lag under mikroskopisk kontrol. Den er effektiv mod basalcellekarcinom og spinocellulært karcinom. Ved den metode bevares mest muligt af det sunde væv med et minimalt ar. Men uanset behandlingsformen kan det være nødvendigt med kosmetisk efterbehandling.

National Institute on Aging i USA oplyser at „alle tilfælde af hudkræft kunne helbredes hvis de blev konstateret og behandlet inden de nåede at sprede sig“. Det er derfor livsvigtigt at sygdommen bliver opdaget på et tidligt stadium. Men hvad kan man gøre for at forebygge hudkræft?

Lær at beskytte dig mod solen

Det er nødvendigt at man allerede som barn lærer at beskytte sig mod solen. Ifølge The Skin Cancer Foundation ’har de fleste mennesker inden de er fyldt 18 år, fået cirka 80 procent af den sol de får i hele deres levetid. Blot én solskoldning i barndommen fordobler antageligvis risikoen for at få melanom senere.’ Det kan tage 20 år eller mere før sygdommen bryder ud. (Se rammen på side 8 med råd om hvordan man beskytter sig mod solen).

I Australien er hudkræft, især melanom, meget udbredt. * Årsagen er at hovedparten af befolkningen er lyshudede nordeuropæiske indvandrere eller deres efterkommere. Flertallet bor langs kysten med dens solbeskinnede strande. En undersøgelse har vist at jo yngre de var ved indrejsen, desto større er risikoen for at de pådrager sig melanom. Det understreger behovet for at lære forsigtighed i en ung alder. Det offentlige har iværksat en massiv kampagne for at oplyse om farerne ved at få for meget sol. Kampagnen har et slogan der lyder: „Slip, Slap and Slop.“ Det står for „Slip on a T-shirt, Slap on a hat, and Slop on sunscreen“ („Smut i en T-shirt, smæk en hat på, og smør dig ind i solcreme“). Disse enkle forholdsregler har reduceret forekomsten af melanom blandt yngre australiere.

Det er fornuftigt at bruge en solcreme eller sololie der filtrerer både uv-A- og uv-B-stråler fra. Rådet gælder også når det er skyet, for 85 procent af uv-strålerne kan trænge igennem skyer. De passerer også klart vand. Nogle eksperter anbefaler produkter med faktor 15 som minimum. (Faktortallet angiver hvor mange gange længere man kan opholde sig i solen med solcreme end uden før man bliver forbrændt). Det tilrådes at man mindst hver anden time påfører huden et nyt lag, men dette giver ikke ekstra beskyttelse.

 Desuden advarer The Skin Cancer Answer mod at man luller sig ind i en falsk tryghedsfornemmelse når man bruger solcreme. Ingen solcreme garderer 100 procent mod solskoldning, og ingen af dem garanterer beskyttelse mod hudkræft. Faktisk kan brugen af solcreme indirekte øge risikoen for hudkræft — nemlig hvis det får én til at opholde sig længere i direkte sol. Bogen siger: „Der findes ingen erstatning for at være forsigtig med at opholde sig i solen. Det at tildække kroppen og holde sig indendørs mens solen er stærkest, anses for ’effektive’ våben mod hudkræft.“

Hvad så med at gå i solarium? Det menes at så lidt som 20 minutter i solarium svarer til cirka 4 timer i solen. Engang anså man solarier for ufarlige fordi de hovedsagelig afgiver uv-A-stråler, som tilsyneladende ikke gav forbrændinger. Men The Skin Cancer Answer oplyser følgende: „Man ved nu at uv-A-stråler trænger dybere ned i huden end uv-B-stråler og kan fremkalde kræft. Måske undertrykker strålerne også immunforsvaret.“ Den internationale udgave af avisen The Miami Herald har citeret en undersøgelse der viste at kvinder der gik i solarium én gang om måneden eller hyppigere, „øgede risikoen for at udvikle melanom med 55 procent“.

Det er derfor nødvendigt at passe på at man ikke får for meget sol. Husk at hvis du bliver skoldet i dag, kan det føre til at du får hudkræft om 20 år eller mere. Hvilke problemer har nogle hudkræftpatienter haft, og hvordan har de kunnet tackle problemerne?

[Fodnoter]

[Ramme/illustrationer på side 7]

VIGTIGE SYMPTOMER PÅ MALIGNT MELANOM

1. ASYMMETRISK FORM. På de tidlige stadier er de fleste melanomer asymmetriske, mens almindelige modermærker er runde og symmetriske.

2. UJÆVN AFGRÆNSNING. På de tidlige stadier har melanomer ofte ujævne, måske ligefrem takkede, kanter. Almindelige modermærker har en jævn kant.

3. MISFARVNING. Ofte er det første symptom på melanom at et modermærkes farve får flere nuancer af brunt eller sort. Med tiden kan melanomet få røde, hvide eller blå farver. Almindelige modermærker er som regel ensfarvet brune.

4. STØRRELSE. På de tidlige stadier er melanomer som regel større end almindelige modermærker og bliver gerne over seks millimeter i diameter.

[Kildeangivelse]

Kilde: The Skin Cancer Foundation

Hudeksempler: Fotos med tilladelse af Skin Cancer Foundation, New York, NY, www.skincancer.org

 [Ramme/illustrationer på side 8]

HVORDAN MAN BESKYTTER SIN HUD

1. Pas på at du ikke får for meget sol, især i tidsrummet mellem 10 og 16, hvor uv-strålingen er stærkest.

2. Undersøg din hud fra top til tå hver tredje måned eller tiere.

3. Når du opholder dig i det fri, så brug en solcreme med mindst faktor 15. Smør rigeligt på en halv time før du skal ud i solen, og påfør mere creme hver anden time. (Det frarådes at bruge solcreme til børn under seks måneder).

4. Lær dine børn at beskytte sig mod solen mens de er små. Husk at mange voksne har hudkræft fordi de fik for meget sol i barneårene.

5. Sørg for en fornuftig påklædning, det vil sige lange benklæder, en langærmet skjorte eller bluse og en bredskygget hat. (Af hensyn til øjnene bør man desuden bære solbriller med uv-filter).