Vi betragter verden

Verdens ældste universitet?

Et hold af polske og egyptiske arkæologer har afdækket det sted hvor universitetet i den ægyptiske oldtidsby Alexandria har ligget. Ifølge avisen Los Angeles Times fandt arkæologerne 13 lige store forelæsningssale der alt i alt havde plads til 5000 studerende. Avisen fortæller at salene „har rækker af trin til at sidde på der strækker sig langs tre af salens vægge, og visse steder er rækkerne forbundet med hinanden i den ene ende så der dannes et ’U’“. I midten er der en forhøjning, formentlig til lektoren. „Det er første gang nogen sinde at man i middelhavsområdet har fundet et sådant kompleks af forelæsningssale fra græsk-romersk tid,“ siger arkæologen Zahi Hawass, der er den øverst ansvarlige for Egyptens oldtidsfund. Zahi Hawass mener at det måske er „verdens ældste universitet“.

 Hvidløgsis?

Hvidløget har længe været højt skattet for dets helbredende egenskaber. Nu har statsuniversitetet Mariano Marcos i det nordlige Filippinerne fremstillet hvidløgsis af „helbredsmæssige“ grunde, skriver avisen Philippine Star. Man håber at det nye produkt vil komme til at gavne folk med lidelser som det formodes at hvidløg kan lindre. Som eksempel kan nævnes feber, forhøjet blodtryk, forkølelse, gigt, kighoste, slangebid, sår, tandpine, tuberkulose, vejrtrækningsproblemer og endda skaldethed. Så, hvad siger du til en gang hvidløgsis?

De arktiske egne var engang subtropiske

Et internationalt forskerhold som har foretaget boringer i havbunden i Det Nordlige Ishav mellem Sibirien og Grønland, siger at der i dette område engang var subtropisk klima. The Arctic Coring Expedition fik hjælp af tre isbrydere under arbejdet og tog prøver af sedimentaflejringer næsten 400 meter under havbunden. Små forsteninger af vandplanter og havdyr som blev fundet i prøverne, viser at havtemperaturen engang har været cirka 20 °C i stedet for de -1,5 °C i dag. BBC News citerer professor Jan Backman fra Stockholms Universitet for at sige at „Ishavets tidlige historie vil blive revurderet på baggrund af forskningsresultaterne fra ekspeditionen“.

Elektroniske tavler erstatter kridt og svamp

I Mexico har man i over 21.000 klasseværelser erstattet den traditionelle tavle med en elektronisk tavle der er forbundet til en computer, skriver El Universal, en avis i Mexico City. Tavlen er cirka to meter bred og en meter høj, og den bruges i øjeblikket i femte og sjette klasse. Der findes syv bøger i elektronisk form som man benytter i undervisningen i blandt andet historie, naturvidenskab, matematik og geografi. Man kan også se videofilm på tavlerne. Som følge heraf har eleverne i en klasse „besøgt pyramiderne i Tikal og Palenque, oplevet mayaernes traditioner og hørt deres musik“. Hvordan har det gavnet dem? Ifølge deres lærer „hører børnene bedre efter, lærer mere og deltager mere“.

En million selvmord om året

Selvmord udgør på verdensplan omkring halvdelen af alle voldsomme dødsfald. Hvert år er der helt op til én million som begår selvmord, et tal der i 2001 oversteg antallet af mord- og krigsofre. For hvert selvmord er der mellem 10 og 20 mislykkede selvmordsforsøg. Tallene er offentliggjort af Verdenssundhedsorganisationen (WHO), der har hovedkvarter i Genève i Schweiz. WHO påpeger at der for hvert selvmord er „mange familier og venner som bliver stærkt berørt rent følelsesmæssigt, socialt og økonomisk“. Rapporten bemærker at „et højt selvværd“, støtte fra venner og familie, stabile forhold samt en religiøs eller åndelig tilknytning er med til at forhindre selvmord.

Advarsler om støvstorme

Brugen af firhjulstrækkere i ørkenen „har været medvirkende til en tifoldig stigning i antallet af støvstorme over hele jorden, og det skader miljøet og menneskers helbred,“ skriver Londonavisen The Times. Køretøjerne ødelægger ørkenens skrøbelige overflade, hvilket fører til at støvpartiklerne blæses væk. „I dag kører der mange af disse firhjulstrækkere rundt i ørkenen,“ siger professor Andrew Goudie fra Oxford University. „Før i tiden plejede nomaderne i Mellemøsten at ride på kameler, men nu vogter de deres hjorde i firhjulstrækkere.“ Andrew Goudie advarer om at støvstormene ikke alene hvirvler støv op fra ørkenen, men også „presser ukrudtsmidler og pesticider op af landbrugsjord og udtørrede søbunde og sender dem op i atmosfæren“. Luftbårne partikler bærer desuden allergener og sporer, som begge kan give alvorlige helbredsproblemer. Miljøforskere er bekymrede for at dele af Afrika måske vil opleve et fænomen som minder om det der skete i USA i 1930’erne da store støvstorme, der var opstået på grund af overpløjning og tørke, hærgede de sydvestlige prærier.

Dumdristige bjergbestigere

Hvert år dør hundreder af bjergbestigere i bjergene. Nogle bliver ofre for nedfaldende sten eller uforudsete helbredsproblemer, såsom et hjerteanfald. Men ifølge den tyske avis Leipziger Volkszeitung er dumdristighed en af hovedårsagerne til dødsfald i bjergene. Og der er ikke kun tale om de unge og uerfarne. Miggi Biner, formand for bjergførerforeningen i Zermatt i Schweiz, siger at „uanset om der er tale om erfarne eller uerfarne, skyldes det ofte at man har overvurderet sine evner eller ikke har holdt tilstrækkeligt øje med vejret og forholdene“. Nogle tror at når blot de har en mobiltelefon med, kan de altid ringe efter en helikopter hvis der opstår en nødsituation.

Monsterbølger

Det siges at der hver uge i gennemsnit synker to store skibe et eller andet sted på Jorden. Selv supertankere og store containerskibe der er over 200 meter lange, er blevet ofre for havet. Man mener at mange af disse katastrofer skyldes enorme bølger. Beretninger om tårnhøje bølger der kan sænke store skibe, er i lang tid blevet afvist som de rene skipperskrøner. Men en EU-støttet forskergruppe har bekræftet sådanne beretninger. Radarbilleder af verdenshavene optaget via satellit er blevet scannet for gigantiske bølger. Lederen af projektet, Wolfgang Rosenthal, udtaler i avisen Süddeutsche Zeitung: „Vi har påvist at monsterbølgerne forekommer oftere end hidtil antaget.“ I løbet af en treugers periode identificerede forskerne mindst ti monsterbølger. Bølgerne er næsten lodrette, kan blive op til 40 meter høje og kan, hvis de vælter ind over et skib, beskadige det alvorligt eller endda få det til at synke. Det er kun få skibe der kan modstå dem. „Nu skal vi finde ud af om det er muligt at forudsige bølgerne,“ siger Wolfgang Rosenthal.