Butikstyveri — Hvem betaler?

I JAPAN greb en forretningsindehaver en dreng i at stjæle og ringede til politiet. Da betjentene kom, stak drengen af, og de satte efter ham. Idet drengen løb over et jernbanespor, blev han ramt af et tog og dræbt.

Episoden fik stor omtale, og nogle fordømte forretningsindehaveren fordi han havde tilkaldt politiet. Manden lukkede sin forretning indtil det værste postyr havde lagt sig. Da han genåbnede forretningen, blev han på ny plaget af butikstyve. Men belært af erfaring var han nu blevet bange for at melde tyvene, og hans forretning blev derfor kendt som et let mål. Kort tid efter måtte han dreje nøglen om.

Denne episode var ganske vist usædvanlig tragisk, men den understreger noget vigtigt: Butikstyveri koster dyrt — både økonomisk og menneskeligt. Lad os se nærmere på de høje omkostninger der er ved denne form for forbrydelse.

Omkostninger for forretninger

I hele verden koster butikstyveri årligt detailhandlerne et kæmpebeløb — nogle anslår at tabene i USA alene overstiger 40 milliarder dollars. Hvor mange forretninger har råd til at tabe deres del af en sådan sum? Adskillige forretninger er gået nedenom og hjem. Når tyve invaderer en forretning, kan det true et helt livsværk.

„Ud over konkurrence er butikstyveri endnu en ting at bekymre sig om. Jeg ved ikke hvor længe endnu jeg kan beholde forretningen,“ siger Luke, en forretningsindehaver i New York. Han har ikke råd til et elektronisk sikkerhedssystem. Om dem der stjæler, siger han: „Alle kunne egentlig mistænkes for at gøre det, selv mine gode kunder.“

Nogle synes ikke at Lukes problem er særlig alvorligt. De siger: ’Forretningerne tjener en masse penge, så dét jeg stjæler, har ikke den store betydning.’ Men er fortjenesten ved detailhandel egentlig særlig stor?

Nogle steder lægger forretninger 30, 40 eller 50 procent på den pris de selv giver for en vare, men det er ikke deres nettofortjeneste. Detailhandleren bruger en del af fortjenesten til at betale driftsomkostninger, som for eksempel husleje, skatter og afgifter, lønninger og goder til de ansatte, vedligeholdelse af forretningen, forsikring, elektricitet, vand, varme, telefon, sikkerhedssystem og reparation af udstyr. Når udgifterne er betalt, er udbyttet måske kun på 2 eller 3 procent. Så når nogen stjæler fra en forretning, går en del af detailhandlerens udkomme tabt.

Hvad med smårapseri?

En lille dreng som er sammen med sin mor i en forretning, går alene hen til slikafdelingen. Der tager han en chokoladestang og stikker den i lommen. Har den slags smårapserier nogen indvirkning på forretningen?

U.S. Small Business Administration, som er en central offentlig instans for små og mellemstore virksomheder, oplyser i sin brochure Curtailing Crime — Inside and Out: „Småtyve der stjæler en kuglepen hér og en lommeregner dér, betragter måske ikke rapseri som en alvorlig forbrydelse. Men for en lille virksomhed som kæmper for at overleve, kan det betyde den visse død.“ Eftersom nettofortjenesten ofte er lille, skal en detailhandler der har et årligt tab på 5000 kroner på grund af butikstyveri, hver dag sælge 900 flere chokoladestænger eller 380 flere dåser med suppe end normalt for at kompensere for tabet. Hvis mange små drenge stjæler chokoladestænger, er det altså en stor trussel mod omsætningen. Det er dér problemet ligger.

 Millioner af mennesker, unge og gamle, rige og fattige, fra alle racer og med vidt forskellig baggrund, stjæler i supermarkeder og andre forretninger. Med hvilket resultat? USA’s kriminalpræventive råd rapporterer at næsten en tredjedel af alle forretninger i USA er nødt til at lukke på grund af tyveri. Situationen er uden tvivl den samme i andre lande.

Kunden betaler

Når folk stjæler fra forretninger, medfører det prisstigninger. I nogle områder må forbrugerne årligt betale gennemsnitlig 1500 kroner ekstra på grund af butikstyveri. Hvis man for eksempel tjener 300 kroner om dagen, bruger man altså en hel uges løn om året til at betale for hvad andre stjæler. Har du råd til det? For pensionister samt enlige mødre som kæmper for at forsørge deres familie, kan det være svært at skulle undvære en uges løn. Men det er ikke den eneste omkostning ved butikstyveri.

Når den lokale købmand er nødt til at lukke sin forretning, kan det gå ud over hele nabolaget. Da et apotek i et lille samfund i USA for nylig måtte dreje nøglen om, skyldtes det efter forlydende butikstyveri. Mange ældre og svagelige må nu hente deres medicin på et andet apotek som ligger to og en halv kilometer væk. „Prøv at gøre det i en kørestol,“ har en embedsmand sagt.

Den høje pris forældre betaler

Bruce er en mand med høje moralnormer, og han lærer sine børn at være ærlige. En dag blev hans datter taget i at stjæle. „Jeg var knust,“ siger han. „Forestil dig hvordan det er at blive ringet op og få at vide at ens datter er blevet grebet i at stjæle fra en forretning. Vi har brugt år på at opdrage hende til at være et ordentligt menneske, og så sker det her. Vi havde aldrig troet at hun ville gøre oprør på den måde.“

Bruce var meget bekymret for sin datter og for hvordan det ville gå hende i fremtiden. Han trak sig også tilbage fra at tjene som frivillig religiøs lærer. „Hvordan kunne jeg se menigheden i øjnene når jeg stod på talerstolen? Og hvordan kunne jeg med god samvittighed vejlede menighedens medlemmer angående opdragelsen af deres børn? Det havde jeg det ikke godt med.“ Hans datter havde åbenbart ikke tænkt særlig meget over hvordan hendes lovovertrædelse ville komme til at berøre ham.

 Omkostninger for butikstyve

Når forretningsindehavere førhen pågreb butikstyve, gav de dem i mange tilfælde en alvorlig advarsel og lod dem gå. I dag melder indehaverne ofte tyven allerede første gang han bliver taget i at stjæle. Tyvene finder da ud af at deres forbrydelse har alvorlige konsekvenser. Det erfarede en ung kvinde ved navn Natalie.

„Jo mere jeg stjal, jo mere selvsikker blev jeg,“ fortæller hun. „Jeg tænkte at selv hvis jeg blev pågrebet, ville omkostningerne ved en sagfører og retssag stadig være mindre end hvis jeg skulle have betalt for alt det lækre tøj jeg havde stjålet.“ Men Natalie tog fejl.

Hun blev grebet i at stjæle en kjole, og politiet førte hende væk i håndjern. På politistationen blev der taget fingeraftryk af hende, og hun blev låst inde i en celle sammen med andre forbrydere. Der ventede hun i flere timer mens hendes forældre sørgede for at få hende løsladt mod kaution.

Til alle der leger med tanken om at stjæle, siger Natalie: „Lyt til mit råd: Køb dog det dumme tøj i stedet for at stjæle det.“ Hvis man stjæler, „vil man fortryde det i meget lang tid,“ siger hun.

En plettet straffeattest kan ødelægge meget. De der er blevet dømt for butikstyveri, opdager måske til deres store ærgrelse at overtrædelsen ikke forsvinder i glemselen, men bliver draget frem igen og igen til stor gene for dem, ligesom en plet på en kjole eller skjorte. Hvis tidligere butikstyve for eksempel vil søge ind på et universitet, skal de måske oplyse om deres overtrædelse. Det kan også være vanskeligt for dem at få bestemte uddannelser, som for eksempel en læge-, en tandlæge- eller en arkitektuddannelse. Virksomheder kan måske have betænkeligheder ved at ansætte en der har begået butikstyveri. Og sådanne problemer kan opstå til trods for at vedkommende har betalt den bøde han blev idømt, og ikke siden har stjålet.

Selvom det skulle lykkes en butikstyv at undgå straf, kan det koste ham dyrt. Det erfarede Hector, som er nævnt tidligere. „Jeg slap altid godt fra det,“ siger han. „Jeg blev aldrig taget i at stjæle.“ Men hans tyverier var ikke uden konsekvenser. Han fortæller: „Der er én ting unge må forstå: Du høster som du sår. Selvom politiet aldrig fanger dig, vil du komme til at mærke følgerne.“

Butikstyveri har sine ofre, og det stjålne skal der kompenseres for. Alle der begår butikstyveri, gør klogt i at holde helt op med at stjæle. Men hvordan får en butikstyv styrke til at gøre det? Og vil denne forbrydelse nogen sinde blive afskaffet?

[Illustration på side 7]

Butikstyveri medfører at forretninger må lukke

[Illustration på side 7]

Alle må betale for butikstyveri

[Illustrationer på side 8]

Butikstyveri påvirker din fremtid

[Kildeangivelse]

Fingeraftryk: © Morocco Flowers/Index Stock Imagery