Har du smagt bærret der kan hoppe?

Af Vågn op!-skribent i Canada

LANDMANDEN spreder svovl ud på jorden for at gøre den mere sur. Om efteråret når afgrøden er ved at være moden, lader han markerne oversvømme. Og efter høsten smider han med vilje bærrene for at se om de kan hoppe.

Er han gået fra forstanden? Nej, tværtimod, denne landmands tilsyneladende destruktive adfærd sikrer ham et produkt af højeste kvalitet. Det han dyrker, er tranebær. Kunne du tænke dig at vide mere om disse hårdføre bær?

Bær fra mosen

Da de første europæere ankom til Nordamerikas nordøstlige kyst, tilbød de indfødte dem nogle røde, syrlige og let bitre bær i bytte for andre varer. Pequotindianerne som boede i det område der i dag hedder Cape Cod, kaldte bærret for i-bimi, eller „bitter frugt“. Indvandrerne kaldte det for tranebær, måske fordi plantens stængel og blomst minder om halsen og hovedet på en trane. Det kan også være at bærret fik sit navn fordi tranerne på stedet var meget glade for at spise det.

Indianerne plukkede tranebær i lavtliggende tørvemoser. Den fugtige, forrådnende vegetation i disse moser gjorde jorden usædvanlig sur, og det forhindrede de fleste planter i at gro. Men tranebær trives i den slags jord. De lavtvoksende, jordbærlignende planter voksede helt fra Virginia i syd til Canada i nord.

En nybygger i New Jersey ved navn Mahlon Stacy beskrev i 1680 bærret for sin bror som boede i England. Han skrev: „Tranebær minder meget om kirsebær i farve og størrelse og kan opbevares lige til næste sæson. Man kan lave en dejlig sovs af dem som bruges til vildt, kalkun og andet stort fjerkræ. Og man kan lave bedre tærter med dem end med stikkelsbær eller kirsebær. Indianerne bringer tranebærrene til vores hjem i store mængder.“

Brugt som mad, medicin og konserveringsmiddel

Indianerne udnyttede tranebærrets konserverende virkning. De tilberedte en fødevare der blev kaldt pemmikan. Det var tranebær og tørret kød eller fisk der blev blandet og knust. Denne masse blev formet til kager og tørret i solen. De indeholdt både proteiner og vitaminer og var derfor sund kost i de lange vintermåneder. Bærret har  en god konserveringsevne fordi det er fyldt med pektin. Det er også rigt på C-vitamin, og derfor tog sømænd, som ellers let fik skørbug, førhen i tøndevis af tranebær med sig på lange sørejser.

Indianerne brugte også tranebær som medicin. De lavede en blanding af bær og majsmel som de lagde på sår for at forhindre blodforgiftning. Nyere lægeforskning viser at det at drikke tranebærsaft tilsyneladende kan forhindre visse urinvejsinfektioner, da det forhindrer skadelige bakterier i at sætte sig fast i urinvejene.

Kan det virkelig hoppe?

Hvis du skærer et modent tranebær over, vil du kunne se at der er fire luftblærer indeni, og det er på to måder en fordel for dem der dyrker tranebær i kommercielt øjemed. For det første behøver de ikke møjsommeligt at plukke bærrene med hånden. De oversvømmer i stedet markerne og lader maskiner ryste planterne så de modne bær falder af. De små luftblærer får så bærrene til at flyde. * Derefter skovles bærrene op fra vandoverfladen og bliver sorteret.

I slutningen af 1800-tallet opdagede landmændene endnu en fordel ved luftblærerne i tranebær. Ifølge legenden kom en tranebæravler til at tabe en spand bær ned ad en trappe, og han blev forbløffet over at se at de bedste bær hoppede hele vejen ned ad trappen, mens de bløde eller rådne bær sad fast på trinnene. Luftblærerne fik de bedste bær til at hoppe som nypumpede dæk, mens de mindre gode teede sig som flade dæk.

I 1881 fik man de første maskiner som kunne udnytte bærrets evne til at hoppe. De samme principper anvendes i moderne sorteringsmaskiner. De bedste bær hopper ned ad en slags trin og bliver solgt som hele bær, mens de bløde bær falder ned i maskinen og bruges til saft og gelé.

 I den nordøstlige og nordvestlige del af USA og i Canada bliver der i særligt opdyrkede moser hvert år produceret over 250 millioner kilo tranebær. Hvis du får lejlighed til det, skulle du prøve at smage dette syrlige bær. Det er fyldt med vitaminer og mineraler og indeholder desuden antioxidanter der muligvis kan beskytte dig mod hjertesygdomme og kræft. Ja, det kan give dig ny energi.

[Fodnote]

[Ramme på side 17]

Vokser tranebær kun i Nordamerika?

Det er en tradition at tranebær indgår i et måltid som spises på Thanksgiving Day, en helligdag som man i USA fejrer den fjerde torsdag i november og i Canada den anden mandag i oktober. Det siges at indianerne tog tranebær med sig da de i 1621 deltog i den første Thanksgivingfest hvor man festede og morede sig i tre dage. Festen var sponsoreret af William Bradford, der var guvernør for kolonien i Plymouth. På grund af de mange traditioner der er forbundet med tranebær, og fordi planten er en af de få hjemmehørende arter der dyrkes kommercielt i Nordamerika, tror mange at bærret kun findes på det nordamerikanske kontinent.

Men tranebær (Vaccinium oxycoccus) vokser ikke kun i Nordamerika, de findes også i Nord- og Centraleuropa samt i Asien. Og bærret bliver ikke kun brugt i det nordamerikanske køkken. Encyclopædia Britannica siger: „Tranebærgelé og tranebærsovs betragtes efterhånden som et amerikansk fænomen, men skandinaverne sætter også stor pris på deres naturligt hjemmehørende tyttebær (Vaccinium vitisidaea), et bær der er meget lig det amerikanske tranebær [Vaccinium macrocarpon], men er mere krydret i smagen.“

[Illustration på side 15]

Tranebærblomster

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Charles Armstrong, tranebærekspert, Univ. of Maine Cooperative Extension, USA

[Illustration på side 16, 17]

Tranebærhøst i en oversvømmet mose

[Kildeangivelse]

Keith Weller/Agricultural Research Service, USDA

[Illustrationer på side 17]

Høst af hvide tranebær

[Kildeangivelse]

Indsatte fotos: Med tilladelse af Ocean Spray Cranberries, Inc.