Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Papillomavirus — Hvad kvinder bør vide

Papillomavirus — Hvad kvinder bør vide

Papillomavirus — Hvad kvinder bør vide

DA CHRISTINA * havde været gift i halvandet år, var hun til sin første gynækologiske undersøgelse. Resultatet af en såkaldt Pap-smear (undersøgelse af en celleprøve) foruroligede gynækologen, og hun anbefalede Christina at få foretaget en kolposkopi (en undersøgelse af skeden og livmoderhalsen). Lægen fandt et sår på livmoderhalsen og udtog en vævsprøve til brug for diagnosen.

Christina fortæller: „To uger senere orienterede lægen min mand og mig om resultatet. Hun fortalte at såret skyldtes en infektion med humant papillomavirus, og at tilstanden var fremskreden. Infektionen kunne udvikle sig til livmoderhalskræft, og behandlingen skulle påbegyndes omgående.

Da jeg hørte diagnosen, græd jeg. Min mand og jeg var rystede. Der blev aftalt et lille indgreb næste dag. Den eftermiddag var jeg både ked af det og ængstelig. Jeg spurgte mig selv hvorfor det skulle ramme mig.“

Christina havde læst at virusset overføres ved seksuel kontakt, så hun kunne ikke forstå hvordan hun var blevet smittet. Både hun og hendes mand havde altid respekteret Bibelens høje moralnormer.

En udbredt infektion

Verden over er millioner af kvinder smittet med humant papillomavirus (HPV). Man mener at det er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i verden. Ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) er det den primære årsag til livmoderhalskræft. *

Hvert år får mange hundrede tusind kvinder stillet diagnosen HPV, og årligt dør mange tusind af livmoderhalskræft der er fremkaldt af infektionen. HPV er en af hovedårsagerne til kræftdødsfald blandt kvinder i ulandene. I verden som helhed er livmoderhalskræft den næsthyppigste form for livmoderkræft. Det er forståeligt at WHO kalder HPV „et globalt sundhedsproblem“. Hvad mere bør man vide om dette virus?

Humant papillomavirus kan fremkalde vorter, deriblandt kønsvorter (kondylomer), hos både mænd og kvinder. Vorterne er generelt godartede. Der findes over hundrede typer af HPV, men kun nogle få kan fremkalde kræft. Livmoderhalskræft kan kun opstå ved langvarig infektion med bestemte typer HPV. Takket være kroppens immunforsvar går de fleste HPV-infektioner over af sig selv.

Risikofaktorer

De mest udsatte er kvinder der bliver seksuelt aktive i en ung alder, har mange mandlige partnere eller har seksuelt samkvem med en mand der har haft mange seksualpartnere. Ofte har den mandlige smittebærer ingen synlige symptomer.

Det sker dog også at kvinder som har holdt sig til deres ægtefælle, eller som aldrig har haft seksuelt samkvem med nogen mand, bliver smittet. For eksempel tyder nye undersøgelser på at virusset kan blive overført fra mor til barn ved fødselen, og at man muligvis også kan blive smittet af andre end sin mor. Sygdommen kan være mange år om at bryde ud.

Hvordan man kan vide om man er smittet

Kvinder spørger måske sig selv hvordan de kan vide om de har pådraget sig en infektion med HPV. Det er et vigtigt spørgsmål, for sygdommen er normalt symptomfri. Derfor må man ligesom Christina begynde med at få undersøgt celler fra livmoderhalsen ved hjælp af den såkaldte Pap-smear. *

Fra livmoderhalsen udtages ved hjælp af en spatel, en børste eller lignende en lille celleprøve der undersøges for tegn på infektion, betændelse og celleforandringer. Efter alt at dømme har Pap-smear skånet mange kvinder for at få livmoderhalskræft eller for at dø af sygdommen.

I den forbindelse skriver WHO: „Det vigtigste våben i den globale bekæmpelse af sygdommen er at man ved hjælp af celleprøver tidligt bliver opmærksom på sår der er forstadier til kræft. Sådan vil det efter al sandsynlighed være i en overskuelig fremtid.“ Hvis prøven efterlader tvivl, undersøges det mistænkelige område for sår med et kolposkop (et forstørrelsesapparat). Hvis der bliver fundet et sår, tages der en vævsprøve, og en behandling sættes i gang.

I dag har man endnu mere avancerede laboratorieprøver som gør det muligt at fastslå med stor sikkerhed om kvinden er smittet.

Behandling og forebyggelse

Der findes adskillige behandlinger mod HPV. Specialisterne benytter topisk behandling. Det vil sige at de behandler det angrebne sted. Nogle af behandlingerne dræber de virusbærende celler, og andre stimulerer immunforsvaret. I nogle tilfælde fjernes det angrebne væv ved hjælp af elektrokirurgi, laserkirurgi eller kryokirurgi (frysning). Men da det er bedre at forebygge end at helbrede, vil mange sikkert gerne vide hvordan man kan beskytte sig mod HPV.

For et par år siden blev der i Mexico City holdt et symposium om emnet „Livmoderhalskræft og HPV i det nye årtusind“. Dr. V. Cecil Wright, en canadisk gæsteforelæser og HPV-ekspert, gav følgende råd: „Vent med sex til du er gift.“ Dr. Alex Ferenczy, der er professor i patologi ved McGill University i den canadiske by Montreal, sagde samstemmende: „Hvis man skal forebygge livmoderhalskræft . . . , må man anbefale at partnerne holder sig til hinanden.“

De der overholder Bibelens moralnormer, har derfor væsentlig mindre risiko for at pådrage sig HPV og få kræft. Bibelen taler nemlig klart imod seksuelle forhold uden for ægteskabet, tilskynder ægtefæller til at være tro mod hinanden og råder den kristne til kun at gifte sig med en der også retter sig efter Bibelens bud. — 1 Korinther 7:39; Hebræerne 13:4.

Oplysning er et af de bedste midler til at forebygge HPV. På den anden side må man ikke glemme at infektionen kan behandles, også når sygdommen er brudt ud. WHO skriver: „Hvis livmoderhalskræft bliver opdaget på et tidligt, symptomfrit stadium, kan det næsten altid kureres.“

Det er vigtigt at kvinder ikke blot kender de moralske aspekter, men også bliver oplyst om sygdommen og forstår at det er vigtigt at blive undersøgt regelmæssigt. * Så kan de blive behandlet hvis for eksempel en Pap-smear viser at ikke alt er som det skal være. Dr. Montserrat Flores, der er specialist i kolposkopi, fremhæver værdien af den rigtige holdning til behandling: „Hvis en kvinde har præcis viden om sin tilstand, kan hun undgå de to farlige yderligheder. Den ene er at hun tager let på sygdommen og risikerer at få kræft fordi hun ikke lader sig behandle. Den anden er at hun bliver så bange for kræft at hun får en unødvendig operation.“

Videnskaben forsker efter billigere og mere effektive metoder til at opdage HPV. Desuden er man ved at udvikle vacciner og medicin mod sygdommen.

Resultatet af Christinas seneste undersøgelse var tilfredsstillende, men hun går stadig til kolposkopi hvert halve år. Nu hvor hun ved en hel del om sin sygdom, siger hun: „Selvom man har HPV, er der meget man kan gøre for sit helbred.“

[Fodnoter]

^ par. 2 Navnet er ændret.

^ par. 7 Livmoderhalsen er den nederste og snævre del af livmoderen.

^ par. 14 Metoden er opkaldt efter den græskfødte læge George N. Papanicolaou, der fandt på at farve celleprøver til brug ved undersøgelser.

^ par. 23 Ifølge National Cancer Institute i USA bør kvinder begynde at gå til undersøgelse enten når de fylder 18 eller ved deres seksuelle debut.

[Ramme på side 22]

Fornuftige forholdsregler

Kvinder bør regelmæssigt få foretaget en Pap-smear. De bør desuden holde sig fra tobak og spise sundt — især grøntsager, frugt og kornprodukter. Visse undersøgelser tyder på at en kost der er rig på A-, C- og E-vitamin samt karotin og folinsyre, mindsker risikoen for livmoderhalskræft.

[Ramme/illustration på side 23]

Et virus der kan være dødbringende

Det menes at humant papillomavirus (HPV) er den mest udbredte seksuelt overførte sygdom i verden. Det er en af hovedårsagerne til livmoderhalskræft i udviklingslandene. Livmoderhalskræft er den næsthyppigste form for livmoderkræft i verden.

[Kildeangivelse]

© Science VU/NCI/Visuals Unlimited

[Illustration på side 23]

Dr. George Papanicolaou, der udviklede Pap-smear