„Som om den var designet“

Har du nogen sinde betragtet nattehimmelen gennem et teleskop? Mange der har, fortæller at de stadig husker da de første gang så planeten Saturn. Det er et næsten overvældende syn. På en baggrund af endeløst mørke hvorpå der er strøet utallige funklende stjerner, ser man denne strålende planet omkranset af smukke, flade ringe.

Hvad består disse ringe af? Da astronomen Galilei i 1610 første gang så Saturn gennem sit håndlavede teleskop, var billedet så uklart at det så ud som om planeten havde ører — en stor kugle med to mindre kugler på hver side af den. Med tiden fik man bedre og bedre teleskoper, og astronomerne fik derfor et mere klart billede af ringene omkring Saturn, men de diskuterede stadig hvad ringene bestod af. Mange hævdede at det var faste, massive skiver. Først i 1895 fik astronomer pålidelige beviser for at ringene var dannet af en masse sten- og ispartikler.

I bogen The Far Planets står der: „Saturns ringe, en række bånd bestående af utallige isbelagte fragmenter, er blandt solsystemets største vidundere. Planetens funklende ringsystem er kolossalt. Fra ringsystemets indre kant lige over planetens atmosfære er der 400.000 kilometer til dets ydre kant, der næsten er for svag til at kunne ses. Ringsystemet er desuden forbavsende fladt, i gennemsnit under 30 meter.“ I juni 2004 da rumsonden Cassini-Huygens nåede Saturn og sendte data og billeder tilbage til Jorden, begyndte forskerne at lære mere om hvor komplekse disse hundreder af ringe er.

I en artikel i bladet Smithsonian stod der for nylig: „Saturn ser ud som om den var designet — den er lige så fuldkommen som matematikken.“ Det må man give skribenten ret i, men man kan godt undre sig over at han sagde „som om“. Saturn er i virkeligheden blot én blandt utallige andre himmellegemer som følgende inspirerede ord — der blev nedskrevet for tusinder af år siden — passer på: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“ — Salme 19:1.

[Kildeangivelser på side 31]

Baggrund: NASA, ESA og E. Karkoschka (University of Arizona); indsatte billeder: NASA og The Hubble Heritage Team (STScl/AURA)