Vi betragter verden

Spædbørn har musikalsk sans

„Spædbørn har en bemærkelsesværdig evne til at reagere på musik, endog før de har tilegnet sig et sprog,“ skriver tidsskriftet Scientific American. Ifølge artiklen er spædbørn i stand til at opfatte forskelle i toner og forandringer i tempo såvel som i rytme. De kan også genkende melodier, selv når de spilles i en anden toneart. Spædbørn viser allerede fra tomånedersalderen tegn på at foretrække musik med naturlige harmonier frem for disharmoniske lyde. „Peter Hepper fra Queen’s University i Belfast opdagede at fostre cirka to uger inden fødselen kunne høre forskel på musik de ikke havde hørt før, og musikken fra et [populært] tv-program som deres mor gennem nogle uger havde hørt hver dag,“ siger artiklen.

 Fred og sikkerhed i bilen

„Skænderier skal for enhver pris undgås under bilkørselen,“ advarer det tyske testcenter TÜV, som det berettes i avisen Berliner Morgenpost. „Føreren bliver ubevidst mere aggressiv i sin kørsel, og derved øges risikoen for ulykker.“ Opstår der en diskussion i bilen, kan den hurtigt udvikle sig, skriver artiklen, især fordi der inden for bilens snævre rammer ikke er mulighed for at gå sin vej. Det anbefales derfor at man under kørselen undgår følsomme emner som kan føre til skænderier. Alle i bilen gør vel i at betragte sig selv som en del af et team med et fælles mål. Artiklen giver dette råd: „Inden man tager af sted, bør man have aftalt hvad forsædepassagerens rolle er i forbindelse med at finde vej, indstille radioen og klare vanskelige situationer.“

Sortehavet er i bedring

I Sortehavet er der nu flere delfiner, krabber og rejer — dyr der sædvanligvis ikke lever i forurenet vand — end tidligere, siges der i Demokratychna Ukraina, en ukrainsk avis. Selv i Odessa havn, der betragtes som den mest forurenede del af Sortehavet, er der igen kommet en stor bestand af søheste. „Efter lang tids sygdom forbedres økosystemet langsomt men sikkert i Sortehavet og Det Asovske Hav,“ siger Borys Aleksándrov, der er leder af Sydhavets biologiske instituts afdeling i Odessa. Hvad er årsagen? Science News skriver: „Med kommunismens fald har de dårlige økonomiske vilkår i Rusland, Ukraine, Moldova, Rumænien og Bulgarien medført en kraftig reducering af kunstgødningsforbruget. Nitratudledningen i Sortehavet er derfor faldet brat i 1990’erne.“ Men selvom den mindre brug af kunstgødning har gavnet Sortehavet, „er økonomisk sammenbrud eller nedgang for landbruget en dårlig måde at kontrollere døde [hav]zoner på,“ siger Science News. Den britiske oceanograf Laurence Mee, der er professor ved University of Plymouth i England, anbefaler følgende løsning: „Vi må lære at vise lidt mere omtanke inden for landbruget så vi begrænser udledningen af disse nitrater.“

Vanding med spildevand

„En tiendedel af alle industrielle nytteplanter i verden bliver vandet med spildevand,“ skriver den østrigske avis Der Standard. Afgrøder lige fra tomater til kokosnødder dyrkes på denne måde. „Spildevandet er i det store hele ubehandlet og flyder direkte fra storbyen over i kunstvandingssystemet,“ skriver avisen. Chris Scott fra det internationale institut for vandressourceforvaltning (IWMI) i Sri Lanka citeres i avisen for at have sagt: „I mange områder omkring de hastigt voksende storbyer, er man nødt til at ty til dette på grund af vandmangel.“ På omkring 20 millioner hektar landbrugsjord rundt om i verden har landmændene ikke så mange alternativer — spildevand indeholder ikke alene gratis gødning, men er ofte det eneste vand der findes, eller som de har råd til, står der i rapporten.

Handel med mennesker

„Næst efter narko- og våbenhandel er menneskehandel blevet den største indtægtskilde for internationale organisationer af kriminelle. Det drejer sig om et anslået beløb på mellem 6 og 9 milliarder dollars om året,“ rapporterer den internationale udgave af The Miami Herald. Ved en nylig pressekonference i Mexico City udtalte John Miller, leder af USA’s udenrigsministeriums afdeling for overvågning og bekæmpelse af menneskehandel, at der hvert år bliver sendt omkring 17.500 mennesker ind i USA, hvoraf en tredjedel enten kommer fra eller via Mexico. „Jeg taler ikke om illegal immigration, men om mænd, kvinder og børn som tvinges ind i slavelignende forhold,“ sagde John Miller. Han kaldte menneskehandel med henblik på seksuel udnyttelse og tvungen arbejdskraft „et af de største menneskerettighedsproblemer i det 21. århundrede“.

Solen og gravide kvinder

„En undersøgelse af gravide kvinder viser at et alarmerende antal af dem lider af udtalt D-vitamin-mangel, og det udgør en risiko for deres ufødte barn,“ skriver den australske avis Sun-Herald. Mangel på D-vitamin hos spædbørn kan føre til at de får deformerede ben, krampeanfald og knoglesygdommen rakitis, også kendt som engelsk syge. En undersøgelse af 1000 gravide kvinder foretaget på St. George Hospital i Sydney viste at „hver tiende kvinde med lys hud og hver femte kvinde med mørk hud manglede D-vitamin“. Løsningen på problemet virker enkel. Mennesker får 90 procent af deres D-vitamin-behov dækket ved at huden udsættes for moderat sollys. „De fleste kvinder har egentlig bare behov for omkring 10 minutters sollys om dagen eller omkring en time om ugen for at få dækket deres D-vitamin-behov,“ siger avisen.

Idrætskvinders syndrom

Kvinder der regelmæssigt træner ekstremt hårdt, kan være i fare for at udvikle osteoporose, spiseforstyrrelser og amenorré, ophør af menstruationscyklussen, beretter den brasilianske avis Folha. Turíbio Leite de Barros Neto, koordinatoren for instituttet for idrætsmedicin ved São Paulo-universitetet i Brasilien, siger: „Ideelt set skal en kvinde have 10 procent mere kropsfedt end en mand. Hun skal med andre ord ikke have mindre end 15 procent kropsfedt.“ Hvis en kvinde har mindre end det, kan det være svært for hendes legeme at producere de hormoner der skal regulere hendes månedlige cyklus, og så danner hun ikke længere tilstrækkeligt med kalk i knoglerne, hvilket fører til osteoporose, siger avisen.