Fem forslag til jobsøgende

HVEM får det bedste job? Bliver det altid den bedst kvalificerede ansøger der får det? „Nej,“ svarer jobkonsulenten Brian. „Arbejdet går gerne til den mest effektive jobsøger.“ Hvordan kan du blive en mere effektiv jobsøger? Se nærmere på fem forslag.

Vær metodisk

Når man har mistet et godt job eller har været arbejdsløs i nogen tid, taber man let modet. „Da jeg lige var blevet sagt op, troede jeg at jeg hurtigt ville finde et nyt job,“ fortæller Katharina, en kjolesyerske i Tyskland. „Men efterhånden som månederne gik uden at jeg kunne finde arbejde, blev jeg nedslået. Til sidst kunne jeg næsten ikke tale med mine venner om det.“

Hvordan bekæmper man følelsen af håbløshed? „Det er vigtigt at man lægger en ’arbejdsplan’ så man lige fra dagens begyndelse véd hvad man skal foretage sig,“ siger bogen Get a Job in 30 Days or Less. Forfatterne anbefaler at man „sætter sig daglige mål og skriver ned hvad man har udrettet“. Desuden foreslår de at man „begynder hver dag med at klæde sig som om man skulle på arbejde“. Hvorfor? Fordi „det giver ekstra selvtillid at være ordentligt klædt, også når man taler i telefon“.

Ja, du må gøre det til dit job at finde et job, uanset hvor lang tid det tager. Katharina greb det professionelt an. Hun fortæller: „Fra arbejdsformidlingen skaffede jeg adresser og telefonnumre på mulige arbejdspladser. Jeg reflekterede på stillingsannoncer. Og ved hjælp af telefonbogen lavede jeg lister over firmaer der kunne have ledige stillinger som endnu ikke var opslået. Jeg kontaktede dem og sendte dem desuden en beskrivelse af mine kvalifikationer.“ Ved hjælp af systematisk jobsøgning fandt Katharina et godt job.

Søg på det skjulte jobmarked

Den der fisker med det største net, har størst chance for at fange fisk. Så hvis du ved hvordan du ’gør dit net større’, øger du dine chancer for at få fat i et job. Svarer du kun på stillingsannoncer i aviser eller på internettet? Så risikerer du at de fleste jobmuligheder smutter forbi dit net. Mange stillinger bliver aldrig opslået. Hvordan får du adgang til det skjulte jobmarked?

Det er vigtigt at du ligesom Katharina gør mere end at svare på stillingsannoncer. Brug også tid hver uge på at henvende dig til firmaer som kunne tænkes at have et job til dig. Vent ikke på at de opslår stillinger. Hvis den  ansvarlige siger at han ikke mangler arbejdskraft, så spørg om han kender firmaer med behov. Bed om navnet på den du skal henvende dig til. Hvis du får et forslag, så anmod den pågældende virksomhed om en aftale, og oplys hvem der henviste dig dertil.

Sådan fandt Tony, der blev omtalt i den foregående artikel, et job. „Jeg tog initiativet og kontaktede forskellige firmaer selvom de ikke søgte arbejdskraft,“ fortæller han. „Ét firma svarede at der umiddelbart ikke var nogen stilling ledig, men at jeg kunne prøve tre måneder senere. Det gjorde jeg, og jeg fik et job.“

Primrose, en enlig mor i Sydafrika, gjorde noget lignende. Hun beretter: „Mens jeg gik til et kursus i førstehjælp, lagde jeg mærke til at der blev opført en bygning på den modsatte side af vejen. Jeg fandt ud af at det skulle være et plejehjem. Igen og igen forsøgte jeg at komme til at tale med forstanderen. Langt om længe meddelte han at der ikke manglede medarbejdere. Men jeg blev ved med at komme igen og spørge efter arbejde, eventuelt som frivillig. Efter nogen tid blev jeg midlertidigt ansat. Jeg gjorde mit bedste uanset hvilke opgaver jeg fik, så efterhånden blev jeg mere kvalificeret og blev fast ansat på plejehjemmet.“

Du kan også bede familie, venner og bekendte om at holde øje med det skjulte jobmarked. Sådan fandt den sydafrikanske sikkerhedsleder Jacobus arbejde. Han fortæller: „Da det firma jeg arbejdede for, lukkede, lod jeg mine venner og min familie vide at jeg ledte efter arbejde. En dag hørte en af mine venner to kvinder tale sammen mens han stod i kø i et supermarked. Den ene spurgte den anden om hun kendte nogen der søgte arbejde. Min ven brød ind og fortalte kvinden om mig. Jeg kom til samtale og fik jobbet.“

Vær fleksibel

Hvis du er fleksibel, øger du dine chancer for at finde arbejde. Jaime, der blev nævnt i den første artikel, har gjort denne iagttagelse: „Det er usandsynligt at man finder sit drømmejob. Man må lære at være tilfreds med et job der ikke er helt ideelt for én.“

At være fleksibel kan betyde at du må overvinde fordom mod  bestemte typer arbejde. Det gjorde Ericka fra Mexico. Hun var uddannet som afdelingsleder, men kunne for en tid ikke finde det job som hun foretrak. Hun beretter: „Jeg lærte at tage al slags passende arbejde. En tid var jeg ekspedient. Jeg solgte også tacos på gaden og gjorde rent hos andre. Siden fandt jeg arbejde inden for mit fag.“

Da Mary, der også blev omtalt i den foregående artikel, mistede sit job som kontorassistent, indså hun også at hun måtte være fleksibel. Hun fortæller: „Jeg ledte ikke udelukkende efter et job som det jeg havde haft. Jeg fulgte op på alle tilbud, også de job andre betragter som ringere. Det lykkedes mig at finde arbejde så jeg kunne forsørge mine to børn.“

En god beskrivelse af dine kvalifikationer

Hvis man søger en lederstilling, skal man udarbejde og aflevere en beskrivelse af sine kvalifikationer. * Faktisk er det en fordel uanset hvilket job man søger. „En beskrivelse af ens kvalifikationer fortæller ikke blot en mulig arbejdsgiver hvem man er, men også hvad man har erfaring med, og hvorfor han har brug for én,“ siger Nigel, en jobkonsulent i Australien.

Hvad hører med til en sådan profil af dig selv? Skriv dit fulde navn, din adresse, dit telefonnummer og din e-mail-adresse. Angiv formålet med at du skriver. Oplys hvilken uddannelse du har, og fremhæv alle færdigheder  og al erfaring der gør dig egnet til det job du søger. Beskriv din erhvervserfaring i detaljer. Giv desuden eksempler på mål du har nået, og grunde til at du har været en værdifuld medarbejder på hidtidige arbejdspladser. Nævn de faglige erfaringer som kvalificerer dig til det job du søger. Beskriv desuden dig selv — dine egenskaber, dine interesser og dine eventuelle hobbyer. Behovene varierer fra firma til firma, så måske skal beskrivelsen tilpasses til hver ansøgning.

Er der grund til at sammensætte en beskrivelse hvis det er din første jobansøgning? Ja. Mange aktiviteter kan tælle med som joberfaring. Har du for eksempel som hobby at arbejde i træ eller reparere biler? Det er værd at nævne. Har du udført frivilligt arbejde? Så beskriv det og de mål du har nået. — Se rammen „Eksempel på den første jobansøgning“.

Hvis du ikke kan få en jobsamtale, så efterlad et kort, helst i størrelsen 10 centimeter gange 15 centimeter, med oplysning om navn, adresse, telefonnummer, e-mail-adresse og et sammendrag af dine færdigheder og din erfaring. Hvis det er passende, kan du på bagsiden anbringe et fotografi af dig selv alene eller sammen med din familie. Del kopier af kortet ud til alle der måske kunne sætte dig på sporet af et job. Bed dem om at  aflevere et til alle tænkelige arbejdsgivere inden for dit fag. Måske får det en af dem til at sige ja til en jobsamtale der kunne munde ud i at du bliver antaget.

En skriftlig profil giver dig desuden en følelse af at være situationens herre. Førnævnte Nigel siger: „Når man skal beskrive sine kvalifikationer, organiserer man sine tanker og mål. Det forstærker desuden ens selvtillid fordi man er forberedt på de spørgsmål man måske skal svare på under en jobsamtale.“ — Se rammen på side 7.

Forbered dig grundigt til en jobsamtale

Hvordan forbereder man sig til en jobsamtale? Det er godt at vide noget om det firma som man håber at blive ansat i. Jo mere du ved om firmaet, desto bedre indtryk gør du under samtalen. Undervejs finder du også lettere ud af om du har lyst til at arbejde dér og i det specifikke job.

Så skal du overveje hvordan du vil være klædt til samtalen. Hvis du søger et manuelt arbejde, så tag praktisk, pænt og rent tøj på. Et præsentabelt udseende viser den potentielle arbejdsgiver at du gør noget ud af dig selv og derfor sandsynligvis også vil gøre noget ud af dit arbejde. Hvis du søger plads på et kontor, så klæd dig enkelt og forretningsmæssigt efter den lokale standard. Nigel siger: „Vælg påklædning i god tid før jobsamtalen så du ikke skal skynde dig og derfor bliver unødigt stresset.“

Nigel anbefaler også at man møder op et kvarters tid før aftalt. Det er naturligvis ikke klogt at komme alt for tidligt; men hvis du kommer for sent, risikerer du at spolere din chance. Ifølge nogle eksperter er de første tre sekunder af jobsamtalen afgørende. På de få øjeblikke danner intervieweren sig en ret fast mening om dig på grundlag af dit udseende og din holdning. Kommer du for sent, gør du et meget negativt indtryk. Husk at du ikke kan rette op på førstehåndsindtrykket.

Husk også at intervieweren ikke er din fjende. Sandsynligvis har han selv prøvet at søge sit job, så han er klar over hvordan du har det. Måske er han endda nervøs fordi han mangler erfaring i at vurdere ansøgere. Hvis det er chefen selv, har han meget at tabe ved at ansætte den forkerte.

 Kom godt fra start ved at smile og give intervieweren et fast håndtryk. Hold tankerne samlet om hvorfor arbejdsgiveren har brug for dig, og hvad du har at tilbyde. Hvad skal du passe på? Nigel siger: „Lad være med at sidde uroligt eller synke sammen. En rank holdning vækker tillid. Vær ikke snakkesalig eller overdrevent uformel, og brug endelig ikke bandeord. Nedvurdér heller ikke tidligere foresatte og kolleger. Det vil sikkert få intervieweren til at tro at du også vil være negativ på det nye arbejde.“

Her følger nogle eksperters råd om hvad man skal sige og gøre under samtalen: Se hele tiden intervieweren i øjnene, brug naturlige gestus når du taler, og tal tydeligt. Vær koncis og ærlig når du svarer på spørgsmål, og stil relevante spørgsmål om firmaet og det job du søger. Hvis du bagefter stadig er interesseret i stillingen, så sig at du gerne vil have den. Det viser at du mener det alvorligt.

Hvis du følger rådene, har du måske snart et job. Så er det aktuelt at spørge hvad du kan gøre for at beholde det.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6]

Eksempel på den første jobansøgning

Dit navn

Din adresse

Dit telefonnummer og din e-mail-adresse

Formål: Ønsker ansættelse som ufaglært arbejdskraft i produktionen.

Uddannelse: Studentereksamen fra Hjemby Gymnasium i 2004.

Valgfrie fag: Spansk og edb.

Færdigheder: God til manuelt arbejde. Udfører regelmæssigt service på familiens bil. Har fremstillet stole og et bord i sløjd og har i den forbindelse haft gavn af regnefærdigheder. Har arbejdet som tagdækker på et frivilligt byggeprojekt. Kan bruge de fleste typer computere og lærer gerne nye programmer at kende.

Personlighed: Pålidelig: Kun to fraværsdage i sidste skoleår. Ærlig: Afleverede en tabt tegnebog med alle pengene i. Hjælpsom: Deltager regelmæssigt i frivilligt, samfundsgavnligt arbejde og hjælper gerne ældre venner. Sport: Spiller basketball. Hobbyer: Kan godt lide at reparere biler og arbejde i træ.

Anbefalinger: Kan fremskaffes på anmodning. *

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 7]

Hvad du kan blive spurgt om under en jobsamtale

❑ Hvad er grunden til at du søger dette job?

❑ Hvorfor vil du gerne arbejde for vores firma?

❑ Hvor meget kender du til arbejdet/firmaet/branchen?

❑ Har du haft den type arbejde før?

❑ Hvilke maskiner kan du betjene?

❑ Hvilke erfaringer har du inden for dette fag?

❑ Hvilke forudsætninger har du for at klare jobbet?

❑ Hvordan vil du beskrive dig selv med fem tillægsord?

❑ Kan du arbejde under pres?

❑ Hvorfor holdt du op på din foregående arbejdsplads?

❑ Hvorfor har du været arbejdsløs så længe?

❑ Hvad syntes din seneste arbejdsgiver om dig?

❑ Hvor tit var du fraværende fra dit seneste job?

❑ Hvad er dine fremtidsplaner?

❑ Hvornår kan du begynde?

❑ Hvad er dine største fortrin?

[Ramme/illustration på side 9]

Job via internettet?

Et af de største amerikanske firmaer der formidler job via internettet, har 17 millioner ansøgerprofiler liggende og udbyder 800.000 stillinger. Undersøgelser tyder på at hen imod 96 procent af jobsøgerne i visse lande prøver at finde arbejde ved hjælp af internettet. Men data indsamlet i 40 lande viser at kun 5 procent af ansøgerne finder arbejde ad den vej.

Hvis man lægger sin ansøgning og sin profil ud på internettet, orienterer man flere potentielle arbejdsgivere om at man søger job, men vær forsigtig. Det øger nemlig også risikoen for at du bliver bedraget. Eksperter giver følgende råd om hvordan man garderer sig:

1. Læs hvad firmaet gør for at beskytte privatlivets fred — før du lægger dine oplysninger på deres hjemmeside. Nogle jobagenturer sælger personlige data til andre firmaer og interesserede.

2. Læg kun din profil hos nogle få velrenommerede formidlere. Det er vigtigt at du beskytter dig mod misbrug af dine personlige oplysninger. Giv aldrig oplysninger som andre kan misbruge. Det kan medføre nærmest endeløse økonomiske problemer. Hæderlige arbejdsgivere har ikke brug for at kende din nøjagtige fødselsdato eller nummeret på din bankkonto eller dit kreditkort.

3. Pas på tilbud i vage vendinger. Pam Dixon, en medarbejder hos World Privacy Forum, siger at uspecifikke formuleringer og utroværdighed gerne følges ad. „Vage vendinger som ’Vi har tusinder af stillinger’, eller ’Vi samarbejder med store firmaer’ er et advarselssignal,“ siger hun og tilføjer: „Hvis man bliver bedt om at indsende sine oplysninger igen, kan det også være et faresignal.“

Husk: Ikke engang de hæderligste jobformidlere kan kontrollere hvad der sker med dine oplysninger når en mulig arbejdsgiver eller en anden har hentet dem ind på sin computer.

[Diagram/illustration på side 5]

ANSÆTTELSE

Forbered dig grundigt til en jobsamtale

Udarbejd en god beskrivelse af dine kvalifikationer

Vær fleksibel

Søg på det skjulte jobmarked

Vær metodisk

[Illustration på side 7]

Hvis man vil finde et job, må man være indstillet på at lede grundigt og længe

[Illustration på side 8]

Det er en fordel at gribe en jobsamtale sagligt an