Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Mød den brasilianske gaucho

Mød den brasilianske gaucho

Mød den brasilianske gaucho

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I BRASILIEN

„HVAD er en gaucho?“ spørger du måske. Det er en sydamerikansk cowboy. De argentinske gauchoer er bedst kendt, men der er også gauchoer i Uruguay, lige nord og øst for Argentina. Og tager du til Rio Grande do Sul, den sydligste delstat i Brasilien, kan du også møde gauchoer der. Måske går de med bombachas, gauchobukser, og arbejder med heste, kvæg og får på en ranch, måske ikke. Men uanset hvad, er de brasilianske gauchoer som de ser ud i dag, noget helt for sig selv. Måske har du lyst til at få lidt at vide om deres oprindelse?

Koloniseringen var med til at give gauchoerne det image mange forbinder dem med i dag. I det nittende og tyvende århundrede kom der store bølger af immigranter fra Europa til det sydlige Brasilien, ivrige efter at få bolig og arbejde. De bragte en faglig viden med sig inden for håndværk og agerdyrkning. Mange immigranter blev gauchoer og udviklede deres helt egen kultur. Meget af det der kendetegnede gauchoerne, holdes stadig i hævd af deres efterkommere, for eksempel deres mad, tøj, underholdning og indstilling til arbejde. Lad os først se på det med maden, som jo er noget der interesserer de fleste.

Ikke bare churrasco og maté

Man skal ikke forvente at møde mange vegetarer blandt gauchoerne. Gauchoernes foretrukne ret er uden diskussion churrasco. Den består af grillet fåre- eller oksekød, som oprindelig var hovednæringskilden på pampaen, hvor de røgtede dyrene. Medmindre du er vegetar eller dit kolesteroltal er for højt, vil du sikkert synes om den traditionelle rodizio, flere retter efter hinanden, på en gauchorestaurant eller et bøfhus. Du kunne også prøve deres café colonial, et tag selv-bord med specialiteter og drikkevarer som vin, te og kaffe. Den foretrukne drik er chimarrão, eller maté, en te brygget på knuste blade fra buske af kristtjørnfamilien. Teen er bitter, men gauchoerne kan godt lide at gå og nippe til den i løbet af dagen, især efter måltiderne.

Det er muligt at du ikke bryder dig om chimarrão’ens beske smag. Men du vil afgjort kunne lide den afslappede og venlige atmosfære der råder når du nyder din chimarrão og churrasco i behageligt selskab.

Gauchoernes klædedragt og musik

De traditionelle bombachas, ponchoen, støvlerne, det brede bælte, hatten og skærfet går tilbage til dengang gauchoerne tilbragte det meste af deres tid udendørs på pampaen, eller græssletterne. Som Insight Guides — Brazil siger: „Den enestående gaucho-kultur er et kendetegn for Rio Grande do Sul, hvor mørklødede cowboys strejfer om på den sydlige pampa med deres karakteristiske flade hatte med hagerem, deres posede pantaloner, deres røde tørklæder om halsen og deres læderstøvler.“ Ved festlige lejligheder er kvindernes klædedragter i dette område sædvanligvis farverige og ærbare. Både gæster og gauchoer glæder sig over dansene i traditionelle dragter. Men uanset om det gælder maden, tøjet eller underholdningen, er gauchoernes traditioner en blanding af kulturer som immigranterne har bragt med sig, ikke blot fra lande som Italien, Portugal, Spanien og Tyskland, men også fra Grækenland, Japan, Libanon, Polen, Rusland, Syrien og Ukraine samt fra flere afrikanske lande.

José Cláudio Paixão Côrtes, som har studeret gauchodragter og -danse i hen ved 50 år, har i et interview til Vågn op! fortalt at den enlige gaucho kom til at elske musik. Der er ikke noget at sige til at sang og musik blev en stor del af gauchoens liv, eftersom han ofte kun havde sin hest som følgesvend. Senere blev strengeinstrumenter som banjoen og guitaren suppleret med harmonikaen. Mange unge gauchoer foretrækker i modsætning til unge i andre dele af verden stadig den lokale countrymusik frem for moderne musik.

Gauchoerne kan også godt lide at danse. Selvom en gaucho flytter fra sin hjemstat, er han stadig meget glad for de traditionelle danse han har fået i arv. Foruden squaredance danser gauchoerne også sværddans og en dans udført med tre kugler, de såkaldte bolaer. Disse er lavet af ler, sten eller jern og er bundet sammen med løse lædersnore. Når gauchoen driver kvæg og får, kan han kaste disse bolde efter deres ben så snorene vikler sig rundt om dem og hæmmer dyrenes flugt.

De elsker deres land

Gauchoernes kultur og traditioner har overlevet i det område af Brasilien der grænser op til Argentina og Uruguay. En rejseguide siger: „På alle de vindblæste prærier, de sagnomspundne pampasletter, røgter gauchocowboyen stadig kreaturer og får, det som blev en guldgrube for Rio Grande do Sul.“

Men det er ikke kun chimarrão og churrasco gauchoerne går op i. De er så stolte af deres lands skønhed og variation at nogle spøgende hævder at Gud, dengang han skabte verden på seks dage, brugte de fem på Rio Grande do Sul.

Selv en gaucho der lever og arbejder i byen, værdsætter sine rødder. Hans baggrund, enten som immigrant eller som efterkommer af immigranter, har hjulpet ham til at udvikle egenskaber som selvværd, frimodighed, hjælpsomhed, mod og gæstfrihed.

Gauchoen drømmer ofte om tidligere tiders enkle hyrdeliv. Hvad enten gauchoen er vokset op med kvæg, heste, lassoer og bolaer eller med afgrøder som majs, vindruer, kartofler, ris, soyabønner og hvede, er han nært knyttet til sit land. Naturligvis kan også han blive berørt af fattigdom og fordom. Men mange gauchoer som har studeret Bibelen sammen med Jehovas Vidner, tror fuldt og fast på at jorden snart vil blive et fredfyldt paradis. Det samme håb kan du få. — Lukas 23:43; 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:1-4.

[Ramme/illustrationer på side 26]

Nogle typiske gauchoretter

GRILLSTEGT OKSEKØD

2 kg oksekød, 500 g groft salt

Fastgør kødet på et spyd, og drys det med salt. Læg kødet på grillen. Lad den fedtholdige side vende nedad indtil den er brunet, og vend derpå kødet. Lidt fedt på kødet gør det mere saftigt og velsmagende og hjælper til at mørne det. Retten kan også laves af svinekød, fjerkræ eller lam. — Opskriften er til fire personer.

CARRETEIRO-RIS MED SALTET, SOLTØRRET OKSEKØD

500 g soltørret oksekød, 200 g hakkede løg, 6 cl olie, 6 dl vand, 500 g ukogt ris, 2 hakkede hvidløgsfed

Vask det soltørrede kød og udblød det i vand i cirka 8 timer. Skift vand flere gange. Skær kødet i småstykker, brun det i olie på panden sammen med hvidløg og løg. Tilsæt de ukogte ris og rør godt rundt. Hæld vandet ved, og bring det i kog. Skru derefter ned for varmen, og lad det simre. Rør i det nu og da så alt bliver varmet igennem. Når risene er færdigkogte, lettes de med en gaffel, og retten serveres med bønner til. — Opskriften er til fire personer.

[Illustrationer på side 24, 25]

Rio Grande do Sul

[Kildeangivelse]

Indsatte fotos: M.A. Decusati

[Illustration på side 26]

Gauchoerne har deres traditionelle musik og dans