En milliard mennesker skal brødfødes

HVER dag må en milliard mennesker gå sultne i seng. Men ifølge FN burde dette frygtelige problem slet ikke eksistere.

„I har sagt at det har førsteprioritet at udrydde ekstrem fattigdom.“ Sådan sagde FN’s generalsekretær, Kofi Annan, til en forsamling af verdens topledere. De var samlet til FN’s Millennium-topmøde. Flere af disse ledere udtalte sig meget direkte om fattigdomsproblemet. „Ekstrem fattigdom er en fornærmelse mod menneskeheden,“ sagde Brasiliens vicepræsident. Den britiske premierminister gik endnu videre da han sagde: „De industrialiserede lande har en sørgelig række af fiaskoer i Afrika bag sig, en historie der er chokerende, og som beskæmmer vores civilisation.“

Disse to talere gjorde det klart at det har været til skændsel for landene at de har undladt at gøre hvad de kunne for at brødføde mennesker der sulter. Som et bevis på at deltagerne var villige til at arbejde på at forbedre levevilkårene for alle, forpligtede de sig ved topmødet til handling idet de underskrev en resolution med otte punkter, hvori der blandt andet stod: „Vi vil ikke undlade nogen bestræbelse på at befri vore medmennesker, mænd, kvinder og børn, for de uværdige og dehumaniserende vilkår forbundet med ekstrem fattigdom som over en milliard af dem for nærværende er underkastede . . . Vi beslutter videre: At halvere andelen af mennesker der lever for mindre end en dollar om dagen, og andelen af mennesker der lider af sult, inden 2015.“

Hvilke fremskridt er der gjort siden september 2000 for at nå dette ædle mål?

Handlinger siger mere end ord

Global Governance Initiative, som er en arbejdsgruppe under organisationen World Economic Forum, indledte i 2003 en vurdering af hvad der var blevet gjort for at nå de mål der er anført i FN’s Millennium-erklæring. I den officielle rapport som blev frigivet den 15. januar 2004, står der: „Verden er fuldstændig kommet til kort med hensyn til at gøre den indsats der er nødvendig for at realisere alle de vigtigste målsætninger.“ Om sult siger rapporten: „Problemet er ikke en decideret mangel på mad i verden — der er nok til alle. Problemet er at sund og nærende mad kun er tilgængelig for dem som har penge.“

 Og om det samlede fattigdomsproblem siger rapporten: „Ansvaret for den halvhjertede indsats ligger nu især hos regeringerne, rige såvel som fattige. Men et globalt økonomisk system der er opbygget af velstillede mennesker, lader ofte meget tilbage at ønske for de fattigste. De rige lande har vist at de, på trods af deres mange flotte ord, ikke er videre interesserede i en ændring af systemet eller i en væsentlig forøgelse af deres udviklingsbistand til de fattigste lande.“ Til trods for denne løftede pegefinger bliver politikerne ved med at diskutere i stedet for at handle, regeringerne fortsætter med at manøvrere tingene til egen fordel, og verdens fattige går stadig sultne i seng.

I en informationsbrochure fra World Economic Forum med titlen „From Aspiration to Action“ (Fra forhåbning til handling) advares der om at „hungersnøden i store dele af verden vil tiltage medmindre den internationale handelspolitik ændres, landene sætter større fokus på sultproblemet og der sker en mangedobling af succesrige tiltag på lokalplan.“ Hvem er det så der skal forbedre deres politik og gøre flere lokale tiltag? Det er de selv samme regeringer som i 2000 offentligt erklærede at de var besluttede på at forbedre forholdene for hele menneskeheden.

Et brudt løfte kan føre til skuffelse, men mange brudte løfter fører til mistillid. Ved ikke at indfri deres løfter om at hjælpe de fattige har verdens ledere mistet folks tillid. En mor til fem i et fattigt land i Caribien er kun i stand til at give sin familie ét måltid om dagen. Hun siger: „Det eneste der betyder noget for mig, er om vi har noget at spise. Det er lige meget hvem der sidder ved magten. Ingen af landets ledere har nogen sinde givet os noget.“

Bibelskribenten Jeremias sagde: „Jeg ved, Jehova, at menneskets vej ikke står til ham selv. Det står ikke til en mand der vandrer, at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Menneskelige regeringers manglende evne til at løse fattigdomsproblemerne bekræfter denne bibelske sandhed.

Men der findes en Hersker der ikke bare ønsker at løse menneskers problemer, men som også har den fornødne magt til gøre det, og Bibelen viser hvem det er. Når denne Hersker overtager magten, vil ingen nogen sinde sulte igen.

Et grundlag for håb

„Alles øjne hviler forhåbningsfuldt på dig, og du giver dem deres føde til tiden.“ (Salme 145:15) Hvem er det der her er opmærksom på menneskers behov for føde? Det er Skaberen, Jehova Gud. Til trods for at mennesker har lidt på grund af hungersnød og mange andre frygtelige ting i tusinder af år, har Jehova altid været interesseret i mennesker. Han har set hvordan jordiske regeringer har slået fejl, og hans ufejlbarlige ord, Bibelen, viser at han snart vil erstatte dem med sit eget styre.

Jehova siger: „Jeg er den som har indsat min konge på Zion, mit hellige bjerg.“ (Salme 2:6) Denne proklamation fra universets højeste autoritet giver grund til håb. Jordiske herskeres bestræbelser for at hjælpe mennesker har slået fejl igen og igen, men Jesus Kristus vil, som Guds udvalgte konge, tilvejebringe goder hvis lige de fattigste på jorden end ikke har drømt om at få del i.

Gennem denne konge vil Jehova sørge for mad nok til alle. „Hærskarers Herre vil for alle folkeslag berede et festmåltid med fede retter.“ (Esajas 25:6, New American Bible) Under Guds rige ved Kristus vil ingen nogen sinde, uanset hvor de bor, mangle god og nærende føde. Om Jehova siges der i Bibelen: „Du åbner din hånd og mætter alt levende med hvad det ønsker.“ — Salme 145:16.

[Tekstcitat på side 13]

„De industrialiserede lande har en sørgelig række af fiaskoer i Afrika bag sig, en historie der er chokerende, og som beskæmmer vores civilisation.“ — Den britiske premierminister, Tony Blair

[Illustration på side 12]

ETIOPIEN: I dette land er over 13 millioner mennesker afhængige af fødevarehjælp. Barnet på billedet ovenfor er en af dem

[Illustration på side 12]

INDIEN: Disse elever får mad i skolen

[Kildeangivelser på side 12]

Øverst: © Sven Torfinn/Panos Pictures; nederst: © Sean Sprague/Panos Pictures