Forekommer naturkatastrofer hyppigere end før?

„Der er grund til at frygte at ekstreme begivenheder der kan sættes i forbindelse med klimaforandring, vil få endnu alvorligere konsekvenser i fremtiden. Det betyder at vi må regne med nye typer vejrforstyrrelser og større tab af liv og ejendom. . . . Ud fra princippet om at det er bedre at forebygge end at helbrede, gør vi klogt i at være forberedt på at der vil komme dramatiske forandringer.“ — „Topics Geo — Jahresrückblick Naturkatastrophen 2003.“

I SOMMEREN 2003 blev visse dele af Europa ramt af en kraftig hedebølge. De høje temperaturer var en medvirkende årsag til cirka 30.000 dødsfald i Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Portugal, Spanien og Storbritannien. En hedebølge der ramte Bangladesh, Indien og Pakistan inden regntiden, resulterede i 1500 dødsfald, og i Australien var tørke og rekordhøje varmegrader skyld i skovbrande som ødelagde et areal på over 3 millioner hektarer.

Ifølge Den Meteorologiske Verdensorganisation „opstod der i hurricanesæsonen i 2003 16 navngivne storme over Atlanterhavet, hvilket langt overstiger det gennemsnitlige årlige antal hurricanes på 9,8 der indtraf i årene mellem 1944 og 1996. Udviklingen stemmer dog med den mærkbare stigning i det årlige antal tropiske vejrsystemer der har været siden midten af 1990’erne.“ Dette mønster fortsatte i 2004, idet ødelæggende hurricanes fejede ind over Caribien og Den Mexicanske Golf, hvor de dræbte 2000 og trak et spor af ødelæggelse efter sig.

I 2003 blev Sri Lanka ramt af en cyklon som forårsagede alvorlige oversvømmelser med mindst 250 dødsfald til følge. I 2004 opstod der  i det vestlige Stillehavsområde et rekordstort antal af mindst 23 tyfoner. Ti af dem ramte Japan, hvor de anrettede store ødelæggelser og krævede over 170 menneskeliv. I Sydasien, især i Bangladesh, blev næsten 30 millioner mennesker berørt af oversvømmelser forårsaget af kraftig monsunregn. Millioner mistede deres hjem, næsten tre millioner måtte flygte, og over 1300 mistede livet.

I 2003 indtraf der nogle voldsomme jordskælv. Et jordskælv i Algier i Algeriet den 21. maj resulterede i 10.000 tilskadekomne og 200.000 hjemløse. Den 26. december, klokken 5:26, begyndte jorden at ryste voldsomt 8 kilometer syd for byen Bam i Iran. Jordskælvet målte 6,5 på richterskalaen, og det ødelagde 70 procent af byen, krævede 40.000 menneskeliv og gjorde over 100.000 hjemløse. Det var årets mest dødbringende naturkatastrofe. Jordskælvet ødelagde også byens 2000 år gamle citadel, Arg-e-Bam, hvorved området mistede en turistattraktion der var en vigtig indtægtskilde.

Nøjagtig et år senere indtraf der et jordskælv ud for Sumatras nordvestlige kyst som skabte de mest dødbringende tsunamier i historien. Skælvet målte 9,0 på richterskalaen. Over 200.000 omkom som følge af dræberbølgerne, og mange flere blev såret, hjemløse eller begge dele. Selv Afrikas østkyst, over 4500 kilometer vest for epicentret, blev berørt af den dødbringende tsunami.

Er der mørkere skyer i udsigt?

Er sådanne begivenheder en forsmag på hvad der vil ske i fremtiden? Mange forskere mener at menneskeskabte forandringer i atmosfæren er ved at ændre Jordens klima og bidrager til de ekstreme vejrforhold. Hvis det er rigtigt, så varsler det ikke godt for fremtiden. Problemet forværres af at stadig flere mennesker frivilligt — eller ufrivilligt — nu bor i katastrofetruede områder.

Statistikker viser at 95 procent af alle dødsfald forårsaget af naturkatastrofer sker i udviklingslande. Men selvom de velhavende lande har en lav dødelighed i forbindelse med naturkatastrofer, har de 75 procent af de samlede økonomiske tab. Nogle forsikringsselskaber er usikre på om de har tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at dække disse enorme tab.

I den følgende artikel vil vi se på nogle af de naturlige processer som fører til katastrofer, og på hvordan vi mennesker muligvis er med til at øge katastrofernes omfang og virkninger. Vi vil også se nærmere på om mennesker har magten og viljen til at foretage de forandringer der skal til for at gøre Jorden til et mere sikkert sted at leve for kommende generationer.

[Illustration på side 3]

FRANKRIG 2003 Hedebølgen i Europa koster 30.000 mennesker livet; temperaturen i Spanien når op på 44,8 grader

[Kildeangivelse]

Alfred/EPA/Sipa Press

 [Illustrationer på side 4, 5]

IRAN 2003 Jordskælv i Bam dræber 40.000; kvinder sørger over deres slægtninge ved en massegrav

[Kildeangivelse]

Baggrund og kvinder: © Tim Dirven/Panos Pictures