Manden der „satte Jorden i bevægelse“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I POLEN

„Nogle folk løber med tom snak og drister sig til at fælde dom, på trods af at de intet kender til matematik. Til egen fordel er det som om de skamløst fordrejer visse passager i Den Hellige Skrift og vover at kritisere og angribe mit værk; det rører mig ikke, jeg foragter deres kritik og betragter den som overmodig.“

NIKOLAUS KOPERNIKUS skrev ovennævnte ord i forordet til sit banebrydende værk Om himmelsfærernes kredsbevægelser, udgivet i 1543, til pave Paul III. Angående de synspunkter Kopernikus gav udtryk for i sit værk, sagde Christopher Clavius, en jesuitpræst fra det 16. århundrede: „Den kopernikanske teori indeholder mange absurde og fejlagtige påstande.“ Og den tyske teolog Martin Luther sagde kritisk: „Den nar forsøger at vende op og ned på hele den astronomiske videnskab.“

Hvem var Nikolaus Kopernikus? Hvorfor var hans synspunkter så kontroversielle? Og hvilken indflydelse har det han udrettede, haft?

En ung mand der tørstede efter viden

Han blev født i Toruń i Polen den 19. februar 1473, og han fik navnet Mikołaj Kopernik. Først senere, da han begyndte at skrive sine videnskabelige værker, tog han det latiniserede navn Nikolaus Kopernikus. Hans far var købmand i Toruń og havde fire børn, hvoraf Nikolaus var den yngste. Da Nikolaus var 11 år, døde hans far, og en morbror ved navn Lucas Watzenrode tog sig af ham og hans søskende. Morbroderen hjalp Nikolaus til at få en god uddannelse og tilskyndede ham til at blive præst.

Nikolaus påbegyndte sin uddannelse i sin hjemby, men læste videre i den nærliggende by Chełmno, hvor han lærte latin og studerede værker af oldtidens skribenter. Da han var 18, flyttede han til Kraków, der dengang var Polens hovedstad. Her tilmeldte han sig universitetet og dyrkede sin store interesse for astronomi. Da Nikolaus var færdig med studierne i Kraków, bad hans morbror — som i mellemtiden var blevet biskop af Warmia — ham om at flytte til Frombork, en by ved Østersøen. Lucas Watzenrode ville nemlig gerne have sin nevø udnævnt som kannik ved domkapitlet i denne by.

Men den nu 23-årige Nikolaus tørstede efter viden, og han fik overtalt sin morbror til at lade ham studere kirkeret, medicin og matematik ved de italienske universiteter i Bologna og Padova. Der stiftede Nikolaus bekendtskab med astronomen  Domenico Maria Novara og filosoffen Pietro Pomponazzi. Ifølge historikeren Stanisław Brzostkiewicz frigjorde Pietro Pomponazzis lære „den unge astronoms sind fra de anskuelser man ellers havde i middelalderen“.

I sin fritid studerede Kopernikus værker af oldtidens astronomer, og han blev så opslugt af disse værker at han begyndte at lære græsk så han kunne studere de originale tekster, da han fandt de latinske værker ufuldstændige. Efter at have fuldført sine studier fik Nikolaus en doktorgrad i kirkeret og var både matematiker og læge. Han var også ekspert i græsk, og han var den første til at oversætte et skrift direkte fra græsk til polsk.

Tilblivelsen af en revolutionerende teori

Da Kopernikus vendte tilbage til Polen, ansatte hans morbror, der var biskop, ham som sin private sekretær, rådgiver og læge — en fremtrædende stilling. I løbet af de næste årtier besad Kopernikus mange forskellige administrative stillinger, både inden for kirken og i samfundet. Men trods den store arbejdsbyrde, fortsatte han med at studere stjernerne og planeterne. Han indsamlede oplysninger til støtte for en revolutionerende teori — at Jorden ikke var universets ubevægelige midtpunkt, men derimod bevægede sig omkring Solen.

Denne teori stemte ikke overens med den højtagtede filosof Aristoteles’ lære, og den harmonerede heller ikke med de konklusioner som den græske matematiker Ptolemaios nåede frem til. Kopernikus’ teori stred mod det tilsyneladende indlysende „faktum“ at Solen står op i øst, bevæger sig hen over himmelen og går ned i vest mens Jorden forbliver ubevægelig.

Kopernikus var ikke den første til at konkludere at Jorden bevæger sig om Solen. I det tredje århundrede før vor tidsregning fremsatte den græske astronom Aristarchos fra Samos også denne teori. Og tilhængere af Pythagoras lærte at både Jorden og Solen bevægede sig om en central ild. Derimod skrev Ptolemaios at hvis Jorden bevægede sig, „ville dyr og anden vægt svæve rundt i luften, og Jorden ville meget hurtigt falde ud af himmelen“. Han tilføjede: „Alene det at folk kan forestille sig noget sådant, gør dem latterlige.“

Ptolemaios støttede Aristoteles’ tanke om at Jorden stod ubevægelig i universets centrum omkranset af en række koncentriske gennemsigtige sfærer på hvilke Solen, planeterne og stjernerne var fæstet. Han antog at disse sfærers bevægelser lå til grund for planeternes og stjernernes bevægelser. Ptolemaios’ matematiske udregninger forklarede med en vis nøjagtighed planeternes bevægelser på nattehimmelen.

Men der var mangler ved Ptolemaios’ teori, og det fik Kopernikus til at søge efter en alternativ forklaring på planeternes gådefulde bevægelser. For at underbygge sin teori kopierede Kopernikus nogle af de instrumenter oldtidens astrologer havde brugt. Skønt instrumenterne var enkle i forhold til vor tids udstyr, kunne Kopernikus ved hjælp af dem beregne de relative afstande mellem planeterne og Solen. Han brugte flere år på at udregne de nøjagtige datoer for tidligere astronomers  vigtige observationer. Bevæbnet med disse oplysninger gik han i gang med at udarbejde det kontroversielle skrift der flyttede menneskene væk fra universets centrum.

Manuskriptet er årsag til strid

Kopernikus brugte de sidste år af sit liv på at finpudse og lave tilføjelser til de argumenter og matematiske udregninger der understøttede hans teori. Over 95 procent af det færdige værk indeholder tekniske detaljer til støtte for hans konklusioner. Dette originale håndskrevne dokument findes endnu på Det Jagiellonske Universitet i Kraków. Dokumentet har ikke nogen titel, og, som astronomen Fred Hoyle skriver, „ved vi egentlig ikke hvad Kopernikus ønskede at hans bog skulle hedde“.

Kopernikus’ værk vakte stor interesse allerede inden dets offentliggørelse. Han havde nemlig i forvejen udgivet et sammendrag af sine idéer i et værk kaldt Commentariolus, og som følge af det havde man i både Tyskland og Rom hørt om hans forskning. Pave Clemens VII hørte om Kopernikus’ teori allerede i 1533, og i 1536 skrev kardinal Schönberg til Kopernikus for at tilskynde ham til at udgive en fuldstændig redegørelse for sine idéer. Georg Joachim Rheticus, en professor ved Wittenberg-universitetet i Tyskland, var så betaget af Kopernikus’ værk at han besøgte ham, og de endte med at tilbringe to år sammen. I 1542 tog Georg Rheticus en kopi af Kopernikus’ manuskript med sig tilbage til Tyskland, hvor han overdrog det til en trykker ved navn Petreius og en teolog og korrekturlæser ved navn Andreas Osiander.

Andreas Osiander gav værket titlen De revolutionibus orbium coelestium (Om himmelsfærernes kredsbevægelser). Ved at bruge udtrykket ’om himmelsfærerne’ antydede Osiander at Kopernikus’ værk var præget af Aristoteles’ opfattelser. Osiander skrev også et anonymt forord hvori han nævnte at hypoteserne i bogen ikke var trosartikler og derfor ikke nødvendigvis var sande. Kopernikus fik først en kopi af den trykte bog med de uautoriserede ændringer og kompromiser nogle timer før sin død i 1543.

Revolutionerende „kredsbevægelser“

Osianders rettelser hindrede for en tid at bogen blev udsat for kritik. Den italienske astronom og fysiker Galilei skrev senere: „Da den først blev trykt,  accepterede den hellige kirke bogen, og den er blevet læst og studeret af alle uden det mindste anstrøg af kritik mod dens lærepunkter. Men nu da man har konkrete erfaringer og de nødvendige beviser for at bogen taler sandt, ønsker nogle at vanære forfatteren uden overhovedet at have set hans bog.“

Lutheranerne kaldte som de første bogen for „en absurditet“. Den katolske kirke var i begyndelsen neutral i sin bedømmelse, men senere blev det besluttet at bogen stred mod kirkens officielle lære, og i 1616 kom Kopernikus’ værk på listen over forbudte bøger. Og den blev ikke fjernet fra listen før 1828. I indledningen til en engelsk oversættelse af Kopernikus’ bog forklarer Charles Glenn Wallis: „Striden mellem katolikker og protestanter gjorde begge parter bange for enhver skandale der måtte undergrave folks respekt for dem som ’kirken der stod op for Bibelen’. Som en følge heraf blev deres fortolkning af Skriften alt for bogstavelig, og de var hurtige til at fordømme enhver påstand der kunne opfattes som værende i modstrid med en bogstavelig fortolkning af nogen som helst del af Bibelen.“ * Den tilsyneladende uoverensstemmelse mellem Kopernikus’ teori og Bibelen fik Galilei til at skrive: „[Kopernikus] ignorerede ikke Bibelen, men han var helt klar over at hvis det blev bevist at hans teori var sand, ville den ikke være i modstrid med Skrifterne når blot man havde den rette forståelse af dem.“

I dag betragter mange Kopernikus som den moderne astronomis fader. Hans beskrivelse af universet blev ganske vist korrigeret og forbedret af senere forskere som Galilei, Kepler og Newton. Men som astrofysikeren Owen Gingerich bemærker: „Det var Kopernikus der gennem sit arbejde viste os hvor spinkle videnskabelige opfattelser der har eksisteret i lange tider, kan være.“ Gennem forskning, observation og matematik nedrev Kopernikus stærkt rodfæstede, religiøse og videnskabelige fejlopfattelser. I manges øjne „standsede han Solen og satte Jorden i bevægelse“.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 17]

Om himmelsfærernes kredsbevægelser

Kopernikus opdelte sit værk i seks afsnit. Her følger nogle af hovedtankerne fra hans bog.

• Jorden er en ud af mange „rejsende“ hvis bevægelser styres af ’Solen der sidder som på en kongetrone’.

• Planeterne kredser om Solen i samme retning. Blandt disse planeter er Jorden. Den roterer om sin egen akse en gang om dagen, og den kredser om Solen en gang i løbet af et år.

• Nærmest Solen ligger Merkur, derefter følger Venus, Jorden og dens måne, Mars, Jupiter og til sidst Saturn.

[Kildeangivelse]

Titelbladet til Kopernikus’ værk: Zbiory i archiwum fot. Muzeum Okręgowego w Toruniu

[Illustration på side 14]

Et observationsinstrument som blev brugt af Kopernikus

[Kildeangivelse]

Zbiory i archiwum fot. Muzeum Okręgowego w Toruniu

[Illustration på side 15]

Ting fra Kopernikus’ arbejdsværelse i observatoriet i Frombork, Polen

[Kildeangivelse]

Zdjecie: Muzeum M. Kopernika we Fromborku; J. Semków

[Illustration på side 16]

Det geocentriske verdensbillede

[Kildeangivelse]

© 1998 Visual Language

[Illustration på side 16]

Det heliocentriske verdensbillede

[Kildeangivelse]

© 1998 Visual Language

[Illustration på side 16, 17]

Solsystemet som vi forstår det i dag