Naturkatastrofer — og den menneskelige faktor

HVIS en bil er i god stand, er den et sikkert transportmiddel. Men hvis køretøjet er misligholdt, kan det være farligt at køre i. I visse henseender kan det samme siges om Jorden.

Mange forskere mener at menneskeskabte forandringer i Jordens atmosfære og i havene har gjort Jorden til et farligt sted at leve fordi de bidrager til hyppigere og alvorligere naturkatastrofer. Og fremtidsudsigterne ser usikre ud. „Vi er midt i et stort, ukontrolleret eksperiment på den eneste planet vi har,“ stod der i en leder om klimaforandring i tidsskriftet Science.

For bedre at kunne forstå hvordan menneskers aktiviteter kan have indflydelse på hyppigheden og omfanget af naturkatastrofer, må man vide lidt om de naturfænomener der ligger til grund for katastroferne. Hvad er det der for eksempel får voldsomme storme til at dannes?

Planetariske varmevekslere

Jordens klimasystem er blevet sammenlignet med en maskine som omdanner og fordeler solenergi. Eftersom troperne får den største mængde varme fra solen, sker der en ulige  opvarmning som sætter luften i bevægelse. * Jordens daglige rotation får denne fugtige luft i bevægelse til at danner hvirvler, hvorved der undertiden opstår lavtryksområder. Disse lavtryksområder kan udvikle sig til storme.

Hvis man undersøger hvilken kurs de tropiske storme følger, vil man kunne se at de ofte bevæger sig væk fra ækvator — enten mod nord eller syd — i retning af køligere områder. På den måde fungerer de også som enorme varmevekslere der er med til at regulere klimaet. Men når temperaturen i de øverste vandlag af oceanerne — „klimamaskinens fyrrum“ — overstiger 27 grader, tilføres tropiske storme tilstrækkelig energi til at de kan udvikle sig til cykloner, hurricanes eller tyfoner, regionale betegnelser for stort set samme fænomen.

Den værste naturkatastrofe i USA’s historie hvad angår tab af menneskeliv, blev forårsaget af en orkan som ramte havnebyen Galveston i Texas den 8. september 1900. Stormbølgerne krævede mellem 6000 og 8000 menneskeliv i selve byen og op mod 4000 i de nærliggende områder. Cirka 3600 huse blev ødelagt. Ikke en eneste menneskeskabt konstruktion i Galveston undgik skader.

Som nævnt i forrige artikel er der i de senere år indtruffet en række voldsomme storme. Forskere undersøger om det har forbindelse med den globale opvarmning, som muligvis tilfører stormsystemerne mere energi. Men noget tyder på at vejrforandringerne kun er et af symptomerne på global opvarmning. En anden potentiel skadelig konsekvens ses måske allerede nu.

Stigende vandstand og skovning

Ifølge en leder i tidsskriftet Science „er vandstanden steget mellem 10 og 20 centimeter i løbet af de sidste hundrede år, og der er mere i vente“. Hvilken forbindelse kan det have med global opvarmning? Forskere peger på to mulige mekanismer. Den ene er smeltningen af gletsjere og smeltningen af is der ligger på land i polarområder, som kan øge vandstanden i havene. Den anden faktor er termisk ekspansion — når temperaturen i havene stiger, øges vandets rumfang.

På de små Tuvalu-øer i Stillehavet erfarer man måske allerede nu virkningerne af stigende vandstand. Tidsskriftet Smithsonian oplyser at data samlet på atollen Funafuti viser at vandstanden dér er steget „gennemsnitlig 5,6 millimeter hvert år i de sidste ti år“.

I mange dele af verden fører befolkningstilvæksten til øget urbanisering, flere barakbyer og større nedbrydning af miljøet. Denne udvikling kan være med til at forværre virkningerne af naturkatastrofer. Her er nogle eksempler.

 I den tætbefolkede østat Haiti er skovning et stort problem. En nyhedsrapport siger at selvom Haiti har store økonomiske, politiske og sociale problemer, er der intet der truer landets eksistens mere end skovning. Det så man et tydeligt bevis på i 2004 da voldsomme regnskyl forårsagede mudderskred som kostede tusindvis af menneskeliv.

Den asiatiske udgave af Time opregner „global opvarmning, dæmninger, skovning og svedjebrug“ som nogle af de faktorer der har forværret situationen i forbindelse med de naturkatastrofer som har ramt Sydasien. Skovning kan forværre tørke da den forårsager en hurtigere udtørring af jorden. I de senere år har tørkeperioder i Indonesien og Brasilien ført til rekordstore brande i skove der normalt er for fugtige til at kunne brænde. Ekstremt vejr er dog ikke den eneste årsag til naturkatastrofer. Mange lande oplever katastrofer som har deres oprindelse dybt i Jordens indre.

Når jorden ryster

Jordens yderste skal består af lithosfæreplader i forskellige størrelser som bevæger sig i forhold til hinanden. Der er så meget bevægelse i jordskorpen at der årligt sker millioner af jordskælv, men mange af dem går selvfølgelig upåagtet hen.

Man mener at cirka 90 procent af alle jordskælv optræder langs forkastninger i kanten af lithosfærepladerne. I sjældnere tilfælde opstår jordskælv inde midt på pladerne, og de forvolder undertiden store ødelæggelser. Man mener at det mest dødbringende jordskælv der nogen sinde er registreret, var det der ramte tre provinser i Kina i år 1556. Jordskælvet kan have kostet helt op mod 830.000 menneskeliv!

Jordskælv kan også have dødbringende eftervirkninger. Den 1. november 1755 blev den portugisiske by Lissabon, som havde 275.000 indbyggere, jævnet med jorden af et jordskælv. Men ikke nok med det. Jordskælvet forårsagede ildebrande samt tsunamier der måske  har været op til 15 meter høje, og som med rasende fart skyllede ind over byen fra det nærliggende Atlanterhav. Dødstallet nåede op over 60.000.

Omfanget af sådanne ødelæggelser afhænger til en vis grad af det menneskelige element. En af de faktorer der spiller ind, er en høj befolkningstæthed i farezonerne. Forfatteren Andrew Robinson siger: „Næsten halvdelen af verdens storbyer ligger i seismisk aktive områder.“ En anden faktor er bygninger, både hvad materialer og kvalitet angår. Mundheldet ’det er ikke jordskælv der dræber mennesker, men bygninger’, har alt for ofte vist sig at være sandt. Men hvad kan folk der er for fattige til at bygge jordskælvssikrede bygninger, stille op?

Vulkaner — skabere og ødelæggere

„Mens du læser disse ord, vil mindst 20 vulkaner formentlig være i udbrud,“ siges der i en rapport fra Smithsonian Institution i USA. Ifølge teorien om pladetektonik optræder jordskælv og vulkaner generelt i samme slags områder — i forkastninger (især forkastninger i havbunden), i jordskorpen, hvor magma stiger op fra kappen gennem spalter, samt ved subduktionszoner, hvor én plade skyder sig ned under en anden.

Subduktionsvulkanisme er den største trussel mod mennesker både på grund af det store antal vulkanudbrud man har observeret, og deres forekomst i nærheden af befolkede områder. I den såkaldte Ring of Fire i Stillehavet er der hundredvis af sådanne vulkaner. Der findes også et lille antal over såkaldte hot spots inde på pladerne. Hawaiiøerne, Acorerne, Galápagosøerne og Selskabsøerne er efter alt at dømme et produkt af hot spot-vulkanisme.

Vulkaner har faktisk spillet en lang og konstruktiv rolle i Jordens historie. Ifølge et websted fra et universitet er helt op mod „90 procent af alle kontinenter og havbassiner et produkt af vulkanisme“. Men hvorfor er nogle vulkanudbrud ekstremt voldsomme?

Et udbrud begynder når magma trænger op fra Jordens hede indre. Nogle vulkaner har stille udbrud, hvor lavaen løber så langsomt at det ikke kommer som en overraskelse for folk. Men andre eksploderer så voldsomt at de frigør mere energi end en atombombe! Nogle af de væsentligste faktorer der spiller ind, er sammensætningen og viskositeten af det smeltede materiale der stiger op i vulkanen, samt mængden af gasser og overophedet vand i materialet. Når magmaen nærmer sig overfladen, sker der en hurtig udvidelse af det vand og den gas som er indespærret. Hvis magmablandingen har en bestemt sammensætning, indtræffer der en voldsom eksplosion der i princippet ligner det der sker når man åbner en sodavandsflaske.

 Heldigvis giver vulkaner ofte forvarsler om udbrud. Det var tilfældet med Mont Pelée på den caribiske ø Martinique i 1902. Men på grund af et forestående valg i den nærliggende by Saint Pierre opfordrede politikere befolkningen til ikke at flygte trods asken, sygdommene og frygten der plagede byen. De fleste forretninger havde faktisk været lukket i flere dage!

Den 8. maj var Kristi himmelfartsdag, og mange mennesker var taget hen til den katolske domkirke for at bede Gud om at frelse dem fra vulkanen. Lidt før klokken 8 om morgenen gik Mont Pelée i udbrud. Vulkanen udspyede aske, slagge, obsidian, pimpsten og overophedede gasser der var mellem 200 og 500 grader varme. En mørk, dødbringende sky der holdt sig nær til jorden, bevægede sig hurtigt ned ad bjerget og omsluttede byen. Den slog cirka 30.000 mennesker ihjel, smeltede kirkeklokken og satte ild til skibene i havnen. Det var det mest dødbringende vulkanudbrud i det 20. århundrede. Men så galt var det ikke gået hvis befolkningen havde givet agt på advarselssignalerne.

Vil naturkatastrofer tage til?

Det Internationale Forbund af Røde Kors- og Røde Halvmåne-selskaber skriver i deres World Disasters Report 2004 at antallet af geofysiske og vejrrelaterede katastrofer i det sidste årti er steget med over 60 procent. „Det tyder på en længerevarende tendens,“ hedder det i rapporten, som blev publiceret før den katastrofale tsunami indtraf den 26. december i Det Indiske Ocean. Hvis befolkningstallet i højrisiko-områder fortsat stiger, og skovene bliver ved med at forsvinde, er der ikke særlig stor grund til optimisme.

Mange industrilande fortsætter desuden med at slippe flere og flere drivhusgasser ud i atmosfæren. Ifølge en ledende artikel i tidsskriftet Science kan det at tøve med at reducere udslippet af drivhusgasser „sammenlignes med det at nægte at tage medicin mod en infektion under udvikling: Den pris der skal betales senere hen, vil med garanti være større.“ En canadisk rapport om reducering af naturkatastrofers virkninger oplyser i den forbindelse: „Klimaforandring må siges at være det mest omsiggribende og vidtrækkende miljøproblem det internationale samfund nogen sinde har beskæftiget sig med.“

Men lige nu kan det internationale samfund ikke engang blive enigt om hvorvidt menneskers aktiviteter bidrager til den globale opvarmning — og da slet ikke hvordan problemet skal tackles. Det understreger den bibelske sandhed: „Det står ikke til en mand . . . at styre sine skridt.“ (Jeremias 10:23) Men som vi skal se i den næste artikel, er situationen ikke håbløs. De katastrofer der sker i dag, og de stormfulde tilstande i samfundet er faktisk endnu et vidnesbyrd om at hjælpen er nær.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 6]

DA ANDET END MAJS VOKSEDE OP AF JORDEN

I 1943 så en landmand der dyrkede majs i Mexico, noget andet end majs vokse op af sine marker. Mens han var ude på marken, lagde han mærke til nogle sprækker i jorden. Den næste dag var sprækkerne blevet til en lille vulkan. I løbet af ugen voksede keglen 150 meter, og et år senere havde den hævet sig 360 meter. Til sidst nåede denne kegle, som ligger 2775 meter over havets overflade, sin nuværende højde på 430 meter. I 1952 holdt vulkanen, som fik navnet Paricutín, pludselig op med at være i udbrud.

[Kildeangivelse]

U. S. Geological Survey/Foto af R.E. Wilcox

[Ramme/illustration på side 8]

DA GUD FRELSTE NATIONER FRA EN KATASTROFE

HUNGERSNØD kan have naturskabte årsager. En af de tidligst dokumenterede tilfælde af hungersnød indtraf i det gamle Ægypten da Josef, der var søn af Jakob, eller Israel, levede. Hungersnøden varede i syv år og ramte Ægypten, Kana’an og andre lande. Den førte dog ikke til en hungerkatastrofe, for Jehova havde forudsagt hungersnøden syv år i forvejen. Han havde også forudsagt at der i de syv år før hungersnøden ville være overflod i Ægypten. Under tilsyn af den gudfrygtige Josef, som ved Guds forsyn var blevet førsteminister og fødevareadministrator, opmagasinerede ægypterne så meget korn at man „opgav at holde tal på det“. Ægypten blev således i stand til ikke blot at brødføde landets egne indbyggere, men også „folk fra hele jorden“, deriblandt Josefs familie. — 1 Mosebog 41:49, 57; 47:11, 12.

[Illustrationer på side 7]

HAITI 2004 — Drenge transporterer drikkevand i oversvømmede gader. Intensiv skovning bidrog til store mudderskred

[Kildeangivelser]

Baggrund: Sophia Pris/EPA/Sipa Press; indsat billede: Carl Juste/Miami Herald/Sipa Press

[Illustration på side 9]

Mange lande fortsætter med at slippe drivhusgasser ud i atmosfæren

[Kildeangivelse]

© Mark Henley/Panos Pictures