Hvorfor lever mange i frygt?

MENNESKEHEDEN er indhyllet i en atmosfære af frygt. Det er en usynlig men mærkbar atmosfære — en stemning som næsten alle mennesker, bevidst eller ubevidst, berøres af. Hvad er årsagen til denne stemning, eller atmosfære? Hvorfor er nogle bange for at forlade deres hjem? Hvorfor føler mange sig utrygge på deres arbejde? Hvorfor er mange forældre bekymrede for deres børns sikkerhed? Hvorfor er nogle bange i deres eget hjem?

Der er selvfølgelig mange årsager til frygt, men vi vil se nærmere på fire ting der kan føles som en konstant trussel — vold i byerne, sexchikane, voldtægt og hustruvold. Lad os først se på volden i byerne, et emne der er særlig aktuelt da næsten halvdelen af jordens befolkning bor i byområder.

Farer i byerne

De første byer opstod sandsynligvis fordi folk ønskede beskyttelse, men mange mennesker betragter nu byer som farezoner. Det der engang virkede som en beskyttelse, er nu blevet noget man er bange for. Overbefolkede byer skaber ideelle forhold for voldsmænd, og i nogle byer er visse fattigkvarterer med dårlig  gadebelysning og for lidt politiovervågning farlige at færdes i.

Folks frygt for vold er ikke altid uberettiget; et foruroligende antal mennesker lider faktisk en voldelig død. Årligt mister 1,6 millioner mennesker livet som følge af vold, oplyses det i en rapport fra Verdenssundhedsorganisationen. I Afrika er vold hvert år skyld i skønsmæssigt 60,9 dødsfald pr. 100.000 indbyggere.

Mange personer, steder og organisationer som tidligere ikke udgjorde nogen fare, ses nu som en trussel mod ens sikkerhed. For eksempel bliver mange legepladser, skoler og forretninger betragtet som stærkt kriminelle områder. I nogle tilfælde har religiøse ledere, socialarbejdere og lærere — personer som burde yde andre beskyttelse — svigtet folks tillid. Rapporter om at sådanne personer har gjort sig skyldige i børnemisbrug, har fået nogle forældre til at tøve med at overlade deres børn i andres varetægt. Det er politibetjentes opgave at beskytte borgerne, men i nogle byer er korruption og magtmisbrug inden for politiet et udbredt problem. Hvad angår „sikkerhedsstyrker“, har mange stadig minder om borgerkrige hvor deres kære forsvandt efter at være blevet hentet af militæret. I forskellige dele af verden har politibetjente og soldater øget frygten blandt folk snarere end mindsket den.

Bogen Citizens of Fear — Urban Violence in Latin America siger: „Indbyggere i latinamerikanske hovedstæder lever i konstant frygt og under nogle af de farligste forhold i verden. Årligt lider cirka 140.000 mennesker i dette store område en voldelig død, og hver tredje borger har været direkte eller indirekte offer for vold.“ I andre dele af verden er hovedstæderne også tit skueplads for politiske protestaktioner. Når sådanne demonstrationer bliver voldelige, benytter mange sig af de urolige forhold til at plyndre butikker, med endnu større kaos til følge. Folk der arbejder eller ordner ærinder i byen, kan let blive fanget midt i en vred folkemængde.

I mange lande har den store forskel på riges og fattiges levestandard skabt en ulmende vrede. Horder af mennesker som føler at de er berøvet de vigtigste fornødenheder, har plyndret eksklusive boligkvarterer. Det er endnu ikke forekommet i alle byer, men situationen synes at være som en tikkende bombe der helt sikkert vil eksplodere — men ingen ved hvornår.

Som om tyve og oprørere ikke giver problemer nok, er der også andre ting som bidrager til frygten i samfundet.

Frygten for sexchikane

For millioner af kvinder gør mænds piften, sjofle gestus og lystne blikke hver dag livet til et mareridt. Tidsskriftet Asia Week siger: „Spørgeundersøgelser viser at hver fjerde japanske kvinde er blevet udsat for sexchikane på offentlige steder; 90 % af tilfældene fandt sted i toget. . . . Kun 2 % af ofrene protesterer når de bliver forulempet. De fleste angiver frygt for angriberens reaktion som den væsentligste grund til at de tier stille.“

I Indien er faren for at blive udsat for sexchikane steget betydeligt. „Kvinder er bange hver gang de forlader deres hjem,“ siger en stedlig journalist. „For hvert skridt de tager, bliver de udsat for ydmygelser og uanstændige bemærkninger.“ Fra en indisk by hvor indbyggerne er  stolte af at det er forholdsvis ufarligt at færdes på gaden, kommer der denne rapport: „[Byens] problem er ikke det der foregår på gaden, men på kontorerne. . . . Femogtredive procent af en gruppe adspurgte kvinder sagde at de havde været udsat for sexchikane på deres arbejdsplads. . . . Tooghalvtreds procent sagde at de på grund af frygt for sexchikane på arbejdspladsen foretrækker at have et lavtlønnet job . . . hvor de kun skal omgås andre kvinder.“

Frygten for voldtægt

Kvinder er dog ikke kun bange for at miste deres værdighed. I sexchikane ligger der undertiden en trussel om voldtægt. Voldtægt er forståeligt nok en forbrydelse som mange kvinder frygter mere end mord. En kvinde kan pludselig befinde sig alene et sted hvor hun er bange for at blive voldtaget. Måske får hun øje på en mand hun ikke kender, eller som hun er utryg ved. Hendes hjerte hamrer mens hun desperat prøver at få et overblik over situationen. ’Hvad kan han finde på at gøre? Hvor kan jeg løbe hen? Skal jeg skrige?’ Hvis en kvinde ofte kommer i sådanne situationer, kan det efterhånden gå ud over hendes helbred. Mange vælger at bo uden for byområderne og afholder sig så vidt muligt fra at tage ind til byen på grund af en sådan frygt.

„For mange af de kvinder som bor i byerne, er frygt, angst og bekymring en del af deres hverdag,“ siger bogen The Female Fear. „Kvinders frygt for voldtægt giver dem en følelse af at de altid skal være årvågne og på vagt, en følelse der gør dem angstfyldte når nogen følger tæt efter dem, især om aftenen. Det er . . . noget kvinder aldrig er fri for.“

Mange kvinder er berørt af voldsforbrydelser. Men næsten alle kvinder er berørt af frygten for vold. FN-publikationen The State of World Population 2000 siger: „I hele verden er mindst hver tredje kvinde blevet slået, tvunget til sex eller misbrugt på anden måde — som regel af en hun kender.“ Men frygten kommer til udtryk på endnu en måde. Hvor almindeligt er det at leve i frygt i sit eget hjem?

Frygten for hustruvold

Den skjulte praksis at underkue sin kone ved at slå hende er en grov uretfærdighed der finder sted overalt i verden. Mange steder er hustruvold først for nylig blevet anerkendt som en kriminel handling. Ifølge en rapport fra Indien „bliver mindst 45 procent af de indiske kvinder slået, sparket eller pryglet af deres mænd“. På verdensplan er vold mellem ægtefæller en alvorlig trussel mod liv og helbred. Den amerikanske efterforskningsmyndighed FBI oplyser at kvinder mellem 15 og 44 år i USA oftere lider overlast som følge af vold i hjemmet end som følge af bilulykker, røveri og voldtægt tilsammen. Vold i hjemmet er noget andet og langt alvorligere end et skænderi hvor parterne langer lidt ud efter hinanden. Mange kvinder lever i frygt for at blive kvæstet eller endda slået ihjel i deres eget hjem. En landsdækkende undersøgelse i Canada viser at en tredjedel af ofrene for hustruvold på et tidspunkt havde frygtet for deres liv. To forskere i USA konkluderer: „Hjemmet er det farligste sted for kvinder og ofte gerningssted for grusomhed og tortur.“

Hvorfor er så mange kvinder fastlåste i sådanne farlige forhold? Mange tænker: ’Hvorfor søger hun ikke hjælp? Hvorfor flytter hun ikke bare?’ I de fleste tilfælde er svaret frygt. Frygt er blevet kaldt det mest fremherskende træk ved hustruvold. Nogle mænd styrer deres kone ved hjælp af vold og får hende til at tie ved at true hende med at han vil slå hende ihjel. Selv hvis den voldsramte kvinde har mod til at søge hjælp, er det ikke altid at hun får den. Der er en tendens — selv blandt dem der afskyr andre former for vold — til at bagatellisere, ignorere eller retfærdiggøre vold udøvet af  ægtemænd. Over for andre virker den voldelige ægtemand måske rar og charmerende, og ofte har venner derfor svært ved at tro på at han slår sin kone. Mange voldsramte kvinder som ikke bliver troet og heller ikke har noget sted at flygte hen til, føler ikke at de har andet valg end at leve i konstant frygt.

Nogle voldsramte kvinder som forlader hjemmet, bliver udsat for en anden slags chikane, nemlig at deres mand belurer, forfølger eller på anden måde generer dem. En undersøgelse der omfattede over tusind kvinder i den amerikanske stat Louisiana, viste at 15 procent af dem var blevet forfulgt af deres mænd. Forestil dig hvordan det er. En som har truet dig, bliver ved med at dukke op hvor du end er. Han ringer til dig, følger efter dig, iagttager dig og venter på dig. Han slår måske endda dit kæledyr ihjel. Det er en terrorkampagne!

Nu har du måske ikke den form for frygt inde på livet. Men hvor stor indflydelse har frygt ellers på dig i din hverdag?

Er du påvirket af frygt i din hverdag?

Da vi lever i en atmosfære af frygt, lægger vi måske ikke mærke til i hvor høj grad vi lader vores daglige beslutninger blive styret af frygt. Hvor ofte påvirkes dine handlinger af denne følelse?

Har frygten for vold fået dig og andre i din familie til at undgå at tage alene hjem om aftenen? Har frygt indflydelse på din brug af offentlige transportmidler? Har farerne ved transporten til og fra arbejdet haft betydning for hvilket job du vælger? Har frygten for kolleger eller folk du må have med at gøre, påvirket dit valg af arbejde? Har frygt haft indflydelse på dit sociale liv eller valg af underholdning? Har frygten for at møde fulde mennesker eller at befinde sig i en ukontrollabel menneskemængde fået dig til at lade være med at gå til visse sportsbegivenheder og koncerter? Har frygt indflydelse på din adfærd når du er i skole? For mange forældre er frygten for at deres børn skal komme ud i noget kriminelt, bestemmende for hvilke skoler de vælger til dem. Det er også på grund af frygt at mange forældre henter deres børn i skolen i stedet for at lade dem gå hjem selv eller bruge offentlige transportmidler.

Ja, vi lever i en atmosfære af frygt. Men frygten for vold har eksisteret i størstedelen af menneskets historie. Kan vi forvente at det nogen sinde bliver anderledes? Er et liv uden frygt kun en drøm? Eller er der god grund til at tro at der kommer en tid hvor der ikke er noget at frygte?