Gå direkte til indholdet

Gå til Indhold

Et besøg på „Ildens bjerg“

Et besøg på „Ildens bjerg“

Et besøg på „Ildens bjerg“

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I ITALIEN

DER er ikke mange steder i verden hvor man kan opleve det storslåede syn af en og samme vulkan uanset om man befinder sig ude på landet, på havet eller i byen. Og hvis byen er Catania, kan vulkanen kun være den 3300 meter høje Etna, den højeste aktive vulkan i Europa. Vulkanen ligger ved østkysten i det nordlige Sicilien.

En længe observeret vulkan

Araberne, der beherskede Sicilien i en længere årrække, kaldte vulkanen for „Ildens bjerg“, og Etna har så sandelig levet op til navnet ved jævnlig at udspy hvidglødende lava fra sit indre. To af de ældste vidnesbyrd man har om dette, er nedfældet af forfatteren Pindar og digteren Aischylos, der begge beskrev et udbrud der fandt sted i 475 f.v.t. Ved mere end én lejlighed har en imponerende lavastrøm bugtet sig ned ad bjerget som en slange af ild for til sidst at ende i havet. Dette skete i 396 f.v.t. og i 1329 og 1669 e.v.t.; det sidstnævnte udbrud anses for at være det bedst kendte i nyere tid. Dengang strømmede en to kilometer bred og 25 kilometer lang „lavaflod“ ind over Catanias bymure og opslugte mere end 27.000 menneskers hjem — for til sidst at fylde en stor del af byens havn.

Der er bred enighed om at vulkanens aktivitet øgedes i det 20. århundrede, hvor der var mange udbrud. Det største, i 1928, ødelagde byen Mascali. Og igennem de seneste år har udspyet lava og aske konstant været årsag til problemer og bekymring for lokalbefolkningen.

Profil af „la Grande Mamma“

Nogle siger at dannelsen af Etna begyndte for mindst 170.000 år siden. På flankerne af vulkanens hovedkegle ligger omkring 250 mindre kegler som er opstået under forskellige faser af Etnas vulkanske aktivitet. De mindre kegler kan minde om små børn omkring deres mor, og vulkanen har derfor fået tilnavnet „la Grande Mamma“, som er italiensk og betyder den store mor.

Hvis du kører en tur rundt om Etna i bil eller tager den maleriske rundtur med toget, vil du blive præsenteret for et væld af fantastiske scenarier, for eksempel Monti Rossi (de røde bakker) i nærheden af Nicolosi, Silvestri-kraterne og den enorme udskridning Valle del Bove (oksedalen), der kan ses fra byerne Giarre og Zafferana.

Selvom man ikke forstår vulkanens geologiske historie til fulde, ved man at den går meget langt tilbage. Magmaudbrud på havbunden og langs kystlinjen har dannet kysten nord for Catania. Et stykke af denne kyst består af karakteristiske sorte klipper af lava og kaldes Riviera dei Ciclopi (kyklopkysten). Ud for klipperne ved Aci Trezza rager nogle bizarre klippeformationer kaldet Faraglioni op af havet.

En usædvanlig tilknytning

Er de der bor ved foden af denne vulkan, ikke bange for at den kan komme i udbrud når som helst? Når Etna er rolig, glemmer lokalbefolkningen at vulkanen overhovedet eksisterer. „Uhyret er roligt. Det sover i det fjerne,“ skrev den franske forfatter Guy de Maupassant fra det 19. århundrede i sin bog Voyage en Sicile (Rejsen til Sicilien). Hvis der stiger en røgsøjle op fra vulkanen, kaster indbyggerne måske et flygtigt blik på den. Men hvis de hører et dundrende brag midt om natten eller opdager at altaner og veje er dækket af aske, eller at de har aske i deres næse og øjne, er sagen en helt anden. Så nærer de klogeligt en sund respekt, eller frygt, for Etna — især når en rød lavaflod langsomt men ubarmhjertigt strømmer ned ad bjerget og opsluger alt på sin vej.

Men indbyggerne i området betragter alligevel Etna som „en venlig kæmpe“. For selvom den har forårsaget enorme skader — ødelagt byområder, afgrøder og for nylig også turistfaciliteter — har den kun krævet få menneskeliv. Når ødelæggende udbrud har fejet frugten af mange menneskers arbejde bort, går de lokale indbyggere ihærdigt i gang med at bygge det hele op igen.

Den italienske digter Giacomo Leopardi har rammende beskrevet den tilknytning som beboerne ved foden af vulkanen har til deres jord. Han sammenlignede sådanne mennesker med en gyvelbusk der ofte gror i vulkanske omgivelser. Buskens skinnende gule blomster står ranke og flotte. De nægter at overgive sig før lavastrømmene rammer dem. Når udbruddet er ovre og lavamasserne er afkølet, genoptager den standhaftige busk ufortrødent sin ’dont’ og vokser på ny.

Under stadig forandring

Ifølge vulkanologer lader det til at denne „venlige kæmpe“ forandrer sig. I nyere tid har Etna ikke haft karakter af at være eksplosiv, men bladet Focus siger: „Hvad vi før anså for at være en livlig, men ikke farlig vulkan, betragtes nu med stigende bekymring.“ Ifølge advarsler fra franske og italienske forskere „forandrer Etna sig langsomt fra at være en effusiv vulkan, hvilket betyder at den har langsomtflydende lava og kun udsender små mængder gas, til at blive en eksplosiv vulkan“. Paola Del Carlo, der er forsker ved det italienske nationalinstitut for geofysik og vulkanologi i Catania, har i den forbindelse sagt „at den effusive såvel som den eksplosive aktivitet [i vulkanen] er intensiveret væsentligt i de sidste 30 år, og det er svært at forudse præcist hvad der vil ske i fremtiden“.

Et imponerende skue

Selvom Etna indgyder frygt og respekt, er den et imponerende skue. Hvad enten bjerget er indhyllet i hvidt om vinteren, klædt i mørkebrunt om sommeren, knejser fredfyldt ved kysten, ryster jord og hjerter eller oplyser aftenerne med ild, vidner det om Skaberens enorme kraft. (Salme 65:6; 95:3, 4) Hvis du nogen sinde får mulighed for at besøge det smukke Sicilien, må du ikke glemme Etna. Man kan se bjergets karakteristiske søjle af røg på lang afstand. „Du skal ikke blive bange hvis du hører en rumlen,“ siger de lokale. „Det er bare Etnas måde at sige goddag på.“

[Kort på side 15]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

ITALIEN

SICILIEN

Etna

[Illustration på side 14]

Et maleri af Etna fra 1843

[Kildeangivelse]

Culver Pictures

[Illustration på side 15]

26. juli 2001

[Illustration på side 15]

28. juli 2001, med Catania i baggrunden

[Illustration på side 15]

30. oktober 2002

[Illustration på side 15]

12. september 2004

[Illustration på side 16]

Bizarre klippeformationer kaldet Faraglioni

[Illustration på side 17]

Lokalbefolkningen omtaler Etna som en „venlig kæmpe“

[Kildeangivelser på side 15]

Alle fotografier: © Tom Pfieffer; kort: Mountain High Maps® Copyright © 1997 Digital Wisdom, Inc.

[Kildeangivelser på side 16]

Baggrund: © WOLFGANG KAEHLER 2005, www.wkaehlerphoto.com; Faraglioni: Dennis Thompson/Unicorn Stock Photos