Den evige jagt efter guld

AF VÅGN OP!-​SKRIBENT I AUSTRALIEN

LANGT ude i den australske bush stavrer en guldgraver rundt i et udtørret vandløb. Middagssolen brænder hans ryg, og sveden gennemvæder hans støvede skjorte. Uanfægtet holder han fast om en lang metalstang hvorpå der sidder en anordning på størrelse med en tallerken. Han fører den avancerede metaldetektor frem og tilbage over jorden. Dens magnetfelt når en meter ned i den stenede jord. Med hovedtelefoner opfanger han et signal, en konstant, skinger fløjtelyd, fra metaldetektoren.

Da den skingre fløjten pludselig forvandles til en dyb klikkende lyd, begynder guldgraverens puls at slå hurtigere. Lyden er et sikkert tegn på at hans udstyr befinder sig lige over noget metal i jorden. Han falder på knæ og begynder at grave. Med hurtige bevægelser når han med sin lille hakke gennem den hårde jord. Det er sandsynligvis blot et rustent søm eller en gammel mønt han er stødt på, men efterhånden som hullet bliver større, stirrer han mere og mere intenst i håb om at der skulle vise sig en smule guld.

Ramt af guldfeber

Metoderne til at finde guld har ændret sig i tidernes løb, men gennem hele menneskehedens historie har man ivrigt søgt efter dette strålende gule metal. Ifølge World Gold Council er der i de sidste 6000 år udvundet over 125.000 tons guld. * I fortiden var civilisationer i Ægypten, Ofir og Sydamerika berømte for deres guldrigdomme, men over 90 procent af alt det guld der nogen sinde er blevet udvundet, er fundet inden for de sidste 150 år. — 1 Kongebog 9:28.

Det store opsving i søgen efter guld kom i 1848 da der blev fundet guld ved Sutter’s Mill, ved American River i Californien. Fundet udløste en såkaldt guldfeber der fik en strøm af forhåbningsfulde guldgravere til pludselig at invadere forskellige områder. De drømte alle om at blive rige af det der lå gemt i den californiske jord. For mange lykkedes det ikke, men andre havde enorm succes. Alene i 1851 blev der i de californiske guldfelter udvundet 77 tons guld.

På omkring samme tid blev der også fundet guld på den anden side af jorden i den nye koloni, Australien. Edward Hargraves, en mand der havde høstet stor erfaring ved at søge efter guld i Californien, kom til Australien og fandt guld i et vandløb tæt ved den lille by Bathurst i New South Wales. I løbet af 1851 gjorde man også store guldfund i nærheden af byerne  Ballarat og Bendigo i staten Victoria. Da nyheden om disse fund blev kendt, begyndte folk at strømme til. Nogle af de ankomne var professionelle minearbejdere, men mange var landarbejdere eller kontorfolk som aldrig havde brugt en guldgraverhakke før. Om situationen i en af guldgraverbyerne stod der i en af den tids lokale aviser: „Bathurst er igen blevet vanvittig. Guldfeberen er vendt tilbage, og den er værre end nogen sinde. Mænd mødes og stirrer sløvt på hinanden mens de fører usammenhængende samtaler om ingenting og venter på at der snart sker noget.“

Gjorde der så det? Ja, der fulgte nu en voldsom befolkningstilvækst. I løbet af det næste tiår fordobledes Australiens indbyggerantal i takt med at optimistiske guldgravere fra hele verden strømmede dertil. Der blev fundet guld i varierende mængder over hele kontinentet. Ikke så snart havde guldfeberen raset ud ét sted  før den begyndte et andet sted. Alene i løbet af 1856 udvandt australske guldgravere 95 tons guld. Og i 1893 begyndte man at udgrave guld fra jorden i nærheden af Kalgoorlie-Boulder i Western Australia. I dette område, der er blevet betegnet som „de 2,5 kvadratkilometer jord i verden der indeholder de største forekomster af guld“, har man siden da udvundet over 1300 tons guld. Der udvindes stadig guld i området, og stedet kan nu prale af at have verdens dybeste åbne guldmine — en menneskeskabt kløft der er over to kilometer bred, næsten tre kilometer lang og over 400 meter dyb!

I dag er Australien verdens tredjestørste guldproducent. Der er 60.000 ansatte i denne industri, og hvert år udvindes der omkring 300 tons guld til en værdi af tre milliarder euro. USA er verdens næststørste guldproducent. Men gennem de sidste hundrede år har Sydafrika været verdens største producent af guld. Næsten 40 procent af alt guld der nogen sinde er udvundet, kommer herfra. På verdensplan bliver der udvundet over 2000 tons guld om året. Hvad bruges alt det ædle metal til?

Værdifuldt og smukt

En vis mængde guld bliver stadig lavet til mønter. Perth Mint i Western Australia er i dag en af verdens førende producenter af guldmønter. Mønterne er ikke i almindelig cirkulation, men mange samler på dem. Derudover er omkring en fjerdedel af alt guld der er udvundet, lavet til guldbarrer — solide blokke af guld der repræsenterer velstand — som holdes bag  lås og slå i store bankbokse. De fleste af verdens guldbarrer findes i USA’s bankbokse.

I øjeblikket bruges omkring 80 procent af det guld der hvert år udvindes — omkring 1600 tons — til smykker. USA er nok det land der har mest guld i sine banker, men når man tager smykker med i beregningen, findes den største mængde guld inden for Indiens grænser. Guld er både værdifuldt og smukt, men dette bløde metal har andre egenskaber som gør det særdeles anvendeligt.

Moderne brug af et ældgammelt metal

Faraonerne i oldtidens Ægypten var øjensynlig bekendt med at guld er modstandsdygtigt over for tæring, og derfor anvendte de det til deres dødsmasker. Da arkæologer udgravede kong Tutankhamons grav, så man et slående eksempel på gulds holdbarhed. Selvom Tutankhamon havde været død i flere tusinde år, var den unge konges gyldne dødsmaske ikke spor anløben, den var stadig skinnende gul.

Guld bevarer sin glans fordi det ikke påvirkes af vand og luft, der ellers har en ødelæggende virkning på andre metaller som for eksempel jern. Guldets modstandsdygtighed over for tæring sammen med dets fremragende evne til at kunne lede elektricitet, gør det ideelt til brug i elektroniske komponenter. Hvert år bruges omkring 200 tons guld i fremstillingen af fjernsyn, videoapparater, mobiltelefoner foruden omkring 50 millioner computere. Desuden er cd’er af høj kvalitet belagt med et tyndt lag guld så der opnås en mere pålidelig opbevaring af data.

Et tyndt lag guld kan have usædvanlige egenskaber, for eksempel i forbindelse med lys. Når guld bearbejdes til en meget tynd belægning, bliver det transparent, og det betyder at grønne lysbølger kan passere igennem, mens infrarødt lys kastes tilbage. Vinduer der er coatede (belagt) med guld, lader lys trænge igennem, men tilbagekaster varme. Derfor er cockpitvinduer på moderne flyvemaskiner coatede med guld, og det samme er vinduerne i mange nye kontorbygninger. Desuden bruges en tykkere, ikke-transparent guldfolie omkring mere udsatte dele af rumfartøjer. Det beskytter mod stærk stråling og varme.

Guld er også modstandsdygtigt over for bakterier. Derfor bruges det af tandlæger til at reparere eller erstatte hullede eller ødelagte tænder. Man har i de senere år også fundet ud af at guld er ideelt til kirurgisk implantering af for eksempel stents — små slanke rør der anbringes i kroppen for at forstærke beskadigede vener eller pulsårer.

Guld kan bruges til utrolig mange formål, det har stor værdi og er samtidig meget smukt. Derfor vil der sandsynligvis fortsat være nogle der graver i jorden i håb om at finde dette attraktive metal.

[Fodnote]

Ramme på side 25]

Hvor findes der guld?

▪ Klipper: Der findes små mængder guld i alle vulkanske bjergarter. I visse områder indeholder klipperne tilstrækkeligt med guld til at man finder det værd at udvinde og kemisk udvaske metallet fra malmen. Malm af høj kvalitet indeholder kun omkring 30 gram guld for hver ton klippe.

▪ Åreaflejringer: I sjældne tilfælde kan man finde guld i tynde plader eller årer mellem lag af kvarts.

▪ Floder: Klipper kan med tiden blive nedbrudt af sol, regn og vind, og derved frigøres det guld der måtte være i dem. Guldet samler sig i vandløb og floder som små korn eller flager.

▪ Jordens overflade: I jordens overflade dannes der til tider klumper af guld der kan have de mærkværdigste former. Disse guldklumper kan blive imponerende store. Den største guldklump der nogen sinde er fundet i Australien blev kaldt The Welcome Stranger og vejede næsten 70 kilo! Den blev fundet i 1869 i den australske stat Victoria. Australien er det sted hvor man har fundet de fleste store guldklumper, idet 23 af de 25 største guldklumper der nogen sinde er fundet, kommer herfra. I vor tid er guldklumper, der kan være så små som hovedet på en tændstik, mere sjældne end ædle diamanter.

Ramme/illustration på side 27]

Hvordan virker en metaldetektor?

Hovedkomponenterne i en metaldetektor er almindeligvis to ledningsspoler. Der sendes strøm gennem en af disse spoler og derved dannes et magnetfelt. Når metaldetektoren føres hen over en metalgenstand, for eksempel en klump guld, fremkalder den et svagt magnetfelt i genstanden. Den anden spole i metaldetektoren registrerer dette svage magnetfelt og afgiver et signal til brugeren, enten ved hjælp af et lys, et viserudsving eller en lyd.

[Illustrationer på side 25]

Guldfund i midten af 1800-tallet:

1. Sutter’s Mill, Californien, U.S.A.

2. Bendigo Creek, Victoria, Australien

3. Golden Point, Ballarat, Victoria, Australien

[Kildeangivelser]

1: Library of Congress; 2: Gold Museum, Ballarat; 3: La Trobe Picture Collection, State Library of Victoria

[Illustrationer på side 26]

Moderne brug af guld

Cd’er af høj kvalitet er belagt med et tyndt lag guld

Guldfolie bruges til rumfartøjer

Guld bruges på mikrochips

Guldbelagte ledninger har en enestående evne til at lede elektricitet

[Kildeangivelser]

Foto: NASA

Carita Stubbe

Med tilladelse af Tanaka Denshi Kogyo

[Illustration på side 26]

Verdens dybeste åbne guldmine i Kalgoorlie-Boulder, Western Australia

[Kildeangivelse]

Med tilladelse af Newmont Mining Corporation

[Kildeangivelse på side 24]

Brasil Gemas, Ouro Preto, MG