Hvad er årsagen til boligproblemet?

AFSPIL

Hvad er årsagen til boligproblemet?

JOSEPHINE, som er 36 år, bor i udkanten af en afrikansk storby sammen med sine tre sønner i alderen 6 til 11 år. Hun tjener til livets ophold ved at samle tomme plasticbeholdere, som hun sælger til en nærliggende genbrugsfabrik. Ved dette slidsomme arbejde tjener hun mindre end 12 kroner om dagen. Prisniveauet i storbyen gør det meget svært for hende at skaffe mad til sine børn og betale for deres skolegang.

Når dagen er omme, tager hun tilbage til det hjem hun må affinde sig med at bo i. Murene er lavet af soltørrede lersten som holdes sammen af tynde kviste. Taget består af plasticstykker og løse, rustne blikplader. Oven på taget ligger der nogle sten, træstykker og gamle, tunge metalplader der skal holde det på plads når det blæser kraftigt. Noget laset sækkelærred tjener som husets ’dør’ og ’vindue’, men det yder kun ringe beskyttelse mod dårligt vejr, for slet ikke at tale om ubudne gæster.

Ikke engang dette beskedne hjem ejer hun dog. Josephine og hendes børn lever i konstant frygt for at blive sat på gaden. Grunden som deres mangelfulde bolig ligger på, skal nemlig bruges i forbindelse med udvidelsen af en nærliggende vej. Verden over befinder mange mennesker sig sørgeligt nok i en lignende situation.

Usunde boliger

Robin Shell, som er senior-vicepræsident for et internationalt program der har til formål at hjælpe folk med boligproblemer, siger: „I fattigkvartererne skammer børnene sig over deres hjem, . . . familiens medlemmer er altid syge, og . . . de ved aldrig om en myndighedsperson eller udlejeren kan finde på at komme og rive [deres bolig] ned.“

I familier med sådanne levevilkår bekymrer forældrene sig konstant over deres børns sikkerhed og helbred. I stedet for at kunne arbejde på at forbedre situationen går det meste af deres tid og energi ofte med at dække deres børns grundlæggende behov, som for eksempel føde, søvn og husly.

Set udefra kunne det virke som om fattige kan forbedre deres levevilkår blot ved at vise lidt mere initiativ. Men at fortælle folk at de bare skal tage sig sammen, er ikke løsningen. De dårlige boligforhold skyldes nogle magtfulde faktorer som ingen enkeltpersoner har indflydelse på. Forskere peger på at de væsentligste årsager til problemet er befolkningstilvæksten, hurtig urbanisering, naturkatastrofer, politiske uroligheder og vedvarende fattigdom. Som fem fingre i en knyttet hånd er disse faktorer ved at klemme livet ud af mange af verdens fattige.

Befolkningstilvækst

Det anslås at verden årligt skal huse mellem 68 og 80 millioner flere mennesker. Ifølge FN’s Befolkningsfond nåede verdensbefolkningen op på 6,1 milliard i 2001, og det forventes at tallet vil stige til mellem 7,9 og 10,9 milliarder inden 2050. Endnu mere alvorligt er det at 98 procent af denne vækst i de næste to årtier antagelig vil ske i ulandene. Disse tal viser hvor stort problemet er med at skaffe passende boliger til alle. Og i de fleste lande forværres problemet af at de hurtigstvoksende områder ligger i byer der i forvejen er overbefolkede.

Kraftig urbanisering

Store byer — eksempelvis New York, London og Tokyo — bliver ofte betragtet som betydningsfulde symboler på et lands økonomiske vækst. De tiltrækker tusinder fra landdistrikterne som søger nye ’græsgange’ i byerne, hovedsagelig for at få uddannelse og arbejde.

I Kina er økonomien i hastig vækst, og en rapport anslår at der alene i storbyerne vil være brug for mere end 200 millioner nye boliger i løbet af de næste par årtier. Det er næsten dobbelt så mange boliger som der findes i hele USA. Hvilket boligbyggeprogram ville nogen sinde kunne dække så stor en efterspørgsel?

Ifølge Verdensbanken „er der i ulandenes byer en årlig tilvækst på 12 til 15 millioner husstande, hvilket kræver et tilsvarende antal boliger“. Eftersom der ikke er nok boliger til en overkommelig pris, er mange fattige byboere nødt til at tage til takke med hvad de kan få — ofte steder hvor ingen andre vil bo.

Naturkatastrofer og politiske kriser

Fattigdom har tvunget mange til at leve i områder der ofte rammes af oversvømmelser, mudderskred eller jordskælv. For eksempel bor der i Caracas i Venezuela skønsmæssigt over en halv million mennesker „i ulovlige bosættelser på stejle skrænter hvor der ofte sker jordskred“. Mange husker også miljøkatastrofen i 1984 i den indiske by Bhopal, hvor tusindvis af mennesker blev dræbt og endnu flere kom til skade. Hvorfor gik ulykken ud over så mange? Hovedsagelig fordi der lå en barakby blot 5 meter fra fabriksområdet.

Politisk begrundede stridigheder, som for eksempel borgerkrige, er i stigende grad skyld i at mange ikke har et ordentligt sted at bo. En rapport udgivet af en menneskerettighedsgruppe i 2002 anslår at der i årene 1984 til 1999 var så mange som 1,5 millioner mennesker i det sydøstlige Tyrkiet der blev fordrevet fra deres hjem under den krig der var. Mange, hvoraf de fleste var landsbybeboere, blev tvunget til at finde husly hvor som helst det var muligt, og måtte ofte stuve sig sammen med slægtninge og naboer i værelser, lader, på byggepladser eller under andre interimistiske forhold. Det fortælles at nogle af familierne boede i stalde, med 13 eller flere i hvert rum. De havde kun ét fælles toilet og én vandhane i gården. „Vi kan ikke holde ud at leve på denne måde,“ har en af flygtningene sagt. „Vi bor et sted der er beregnet til dyr.“

Økonomisk stagnation

Der er bestemt også en klar forbindelse mellem boligproblemet og fattigdom. Førnævnte rapport fra Verdensbanken oplyser at alene i 1988 levede 330 millioner mennesker i ulandene i fattigdom, en situation som antageligvis ikke vil ændre sig særlig meget i de kommende år. Når folk er for fattige til at købe livsnødvendigheder som mad og tøj, hvordan skulle de så have råd til at leje eller bygge en ordentlig bolig?

På grund af høje renter og inflation er det umuligt for mange familier at betale af på deres banklån, og stigende priser på el, gas og vand gør det svært for folk at forbedre deres økonomiske situation. I nogle lande er der 20 procents arbejdsløshed, og det betyder at det næsten er umuligt for mange at få det hele til at løbe rundt.

Disse og andre faktorer har tvunget hundredmillioner af mennesker overalt på jorden til at bo under usle kår. Folk bor i containere, papkasser og gamle busser. De bor under trapper, store plasticstykker eller affaldstræ. Nogle har slået sig ned på forladte industrigrunde.

Hvad bliver der gjort?

Mange enkeltpersoner, organisationer og regeringer investerer mange kræfter i at gøre noget ved situationen. I Japan har man oprettet adskillige organer som skal sørge for at der bliver bygget boliger til rimelige priser. Et boligbyggeprojekt som blev iværksat i Sydafrika i 1994, har resulteret i at der er blevet opført over en million fireværelses boliger. I Kenya har man den ambitiøse målsætning hvert år at opføre 150.000 boliger i byområderne og dobbelt så mange i landdistrikterne. Andre lande, som for eksempel Madagaskar, sætter ind på at finde metoder til at opføre billige boliger.

Internationale organisationer som UN-HABITAT (FN’s program for bolig- og bebyggelsesmiljø) er blevet oprettet med det formål at pege på verdenssamfundets pligt til at „forebygge og forbedre problemer skabt af den voldsomme byvækst“. Almennyttige og ikkestatslige organisationer prøver også at yde hjælp. Én almennyttig organisation har hjulpet over 150.000 husholdninger i forskellige lande til at forbedre deres boligsituation. Organisationen regner med at den i 2005 vil have hjulpet en million mennesker med at finde enkle, gode og billige boliger.

Mange af disse organisationer har udgivet publikationer med praktiske oplysninger for at hjælpe folk der har dårlige boligforhold, til at få det bedste ud af deres situation eller at forbedre den. Hvis man har brug for hjælp, kan man gøre brug af sådanne foranstaltninger. Der er også mange grundlæggende ting man selv kan gøre. — Se rammen „Din bolig og dit helbred“ på side 7.

Uanset om man kan bedre sin situation eller ej, er der ikke meget håb om at nogen enkeltperson eller organisation kan løsne det greb som de globale kræfter der er årsag til denne krise, har om verdens fattige. Det internationale samfund sakker længere og længere bagud med hensyn til at dække det presserende og voksende behov for økonomisk udvikling og humanitært arbejde. Hvert år er millioner af de børn der fødes, dømt til at leve i fattigdom. Er der noget håb om en varig løsning?

[Ramme på side 7]

DIN BOLIG OG DIT HELBRED

Ifølge Verdenssundhedsorganisationen bør en bolig af sundhedsmæssige hensyn være udstyret med følgende:

▪ Et godt tag for at holde regnen ude

▪ Solide vægge og døre som kan yde beskyttelse i dårligt vejr og forhindre dyr i at komme ind

▪ Trådnet for vinduer og døre for at holde insekter ude, især myg

▪ Afskærmning af ydermurene, for eksempel ved hjælp af markiser, så de beskyttes mod direkte sollys når det er varmt

[Ramme/illustrationer på side 8]

TRADITIONELLE AFRIKANSKE HYTTER

I Afrika var de traditionelle hytter i mange år et almindeligt syn. De fandtes i forskellige størrelser og udformninger. Nogle af stammerne, som for eksempel kikuyu og luo i Kenya, foretrak cirkelrunde mure og et kegleformet, stråtækt tag. Blandt andre stammer, herimellem masaierne i Kenya og Tanzania, var husene almindeligvis rektangulære. I østafrikanske kystområder havde nogle af hytterne et stråtækt tag der nåede helt ned til jorden og lignede en bikube.

Eftersom mange af de byggematerialer der skulle bruges, var lettilgængelige, kunne næsten alle få tag over hovedet. Mudder kunne fås ved ganske enkelt at blande jord med vand. Træ, græs, siv og bambus kunne hentes i de mange nærliggende skove. Så uanset hvor rig eller fattig en familie var, kunne den som regel have sit eget hus.

Der var dog visse ulemper ved sådanne huse. Da de fleste tage var fremstillet af brændbare materialer, udgjorde de en stor brandfare. Ubudne gæster kunne også let få adgang blot ved at lave et hul i lervæggen. Forståeligt nok er mange traditionelle afrikanske hytter langsomt ved at blive erstattet af andre mere holdbare hustyper.

[Kildeangivelser]

Kilde: African Traditional Architecture

Hytter: Med tilladelse af Bomas of Kenya Ltd - A Cultural, Conference, and Entertainment Center

[Illustration på side 5]

EUROPA

[Kildeangivelse]

[Illustration på side 6]

AFRIKA

[Illustration på side 6]

SYDAMERIKA

[Illustration på side 7]

SYDAMERIKA

[Illustration på side 7]

ASIEN

[Kildeangivelse på side 6]

[Kildeangivelse på side 7]

VÅGN OP!