Vi betragter verden

Børn afvænnes fra tv-kiggeri

Gennem en femmåneders undersøgelse der indbefattede 16 børnehaver i den nordlige del af New York, fandt man at børn der fik letforståelig undervisning om alternativer til tv-kiggeri, „endte med at bruge tre timer mindre om ugen på at se fjernsyn,“ står der i The New York Times. Børnene blev opfordret til at læse og foretage sig sådanne ting som at lave dækkeservietter til brug ved familiens måltider og „nul tv“-skilte til hvert tv-apparat i hjemmet. Børnene foreslog også selv nogle ting de kunne foretage sig når de ikke så fjernsyn eller videofilm. Forældrene blev opfordret til at læse historier for deres børn hver dag og slukke for tv’et når det var spisetid. To gange i løbet af undersøgelsen tændte familierne ikke for tv’et i en hel uge. Dr. Barbara Dennison der ledede undersøgelsen, sagde at forældre ikke må tro at det er umuligt at bryde vanen med at se tv, for som hun bemærkede, „børn er forbavsende åbne for alternativer.“

 Tobak skader hele legemet

„Rygere risikerer ikke kun at skade deres lunger og årer: alt væv i legemet lider overlast,“ står der i bladet New Scientist. En rapport udgivet af USA’s medicinaldirektør Richard H. Carmona indeholder en liste over en række sygdomme der er blevet sat i forbindelse med brugen af tobak, sygdomme som lungebetændelse, leukæmi, grå stær, tandkødsbetændelse samt kræft i nyrer, livmoderhals, mave og bugspytkirtel. „Vi har i årtier vidst at det er skadeligt at ryge, men denne rapport viser at det er endnu farligere end vi troede,“ siger Richard Carmona. „Giftstoffer fra cigaretrøg følger med blodet rundt i hele kredsløbet.“ Til dem der tror at de kan undgå at skade helbredet ved at gå over til et cigaretmærke der har et lavere indhold af tjære og nikotin, tilføjer Richard Carmona: „Der findes ingen ufarlig cigaret, hvad enten den kaldes ’light’, ’ultra-light’ eller andet.“ Han peger på at rygere som regel dør 13 til 14 år tidligere end ikkerygere. „I alle stadier af livet forårsager rygning skade på næsten hvert eneste organ i legemet,“ siger Richard Carmona ifølge The New York Times.

Våben ’smedet om’ til legeredskaber

I Brasilien har man ført en kampagne for at mindske antallet af våben blandt befolkningen. Folk fik udbetalt fra 30 til 100 dollars som erstatning for hvert af de våben de frivilligt afleverede. Ifølge internetavisen Folha Online blev der fra juli til december 2004 i hele landet indsamlet over 200.000 våben. De våben man indsamlede i São Paulo, blev knust, sammenpresset, smeltet og omdannet til legepladsudstyr, der blev anbragt i en af byens parker. I parken er der nu en vippe, en rutsjebane og gynger, alt sammen fremstillet af materialer fra våben. Justitsminister Márcio Thomaz Bastos har sagt: „Et af de vigtigste formål med denne afvæbningskampagne er at få indført en fredskultur.“

Færre nonner

„I Argentina nærer færre og færre kvinder ønske om at blive nonne,“ stod der i Buenos Aires-avisen Clarín i 2004. Avisen tilføjede: „I løbet af de sidste fire år er antallet af nonner faldet med 5,5 procent, fra 9113 i år 2000 til 8612 i år. Sammenlignet med 1960 hvor der var 13.423 nonner, er antallet faldet dramatisk, med næsten 36 procent.“ Blandt årsagerne til dette nævnes blandt andet „religiøse ordeners dårlige ry“ og „frygten for at binde sig for livstid“ til et arbejde inden for kirken. Der var også et fald i antallet af præster inden for samme tidsperiode. „Mange mener at antallet fortsat vil dale i de kommende år,“ siger avisen, „og alle er enige om at det er et verdensomspændende fænomen.“

Ældreomsorg på krydstogter

De høje priser på ældrepleje har fået nogle til at foreslå at de ældre kan bo på krydstogtskibe i stedet for at bo i beskyttede boliger. Ifølge en artikel i tidsskriftet Journal of the American Geriatrics Society, „har krydstogtskibe mange af de samme bekvemmeligheder som beskyttede boligkomplekser, den månedlige udgift er omtrent den samme, og der er mange andre lighedspunkter.“ Faktisk yder en del krydstogtskibe serviceydelser der ikke altid bliver tilbudt beboere i beskyttede boliger. Det kan for eksempel være en læge der står til rådighed 24 timer i døgnet, personlig eskortering til måltiderne, husholdning og tøjvask. Andre fordele kan være det spændende ved at rejse og muligheden for at møde andre mennesker. Avisen nævner også at „flere måske ville få lyst til at ’besøge bedstemor’ hvis hun boede på et krydstogtskib“.

Panikangst

„Panikangst kan gøre at man får anfald når som helst. Nogle vågner endog midt om natten med symptomer som smerter i brystet, åndedrætsbesvær, stærk angstfølelse, kvælningsfornemmelse, svedeture og en trang til at flygte,“ siger avisen Vancouver Sun. På grundlag af interviews med 36.894 personer som deltog i en undersøgelse, har man udarbejdet en rapport der viser at 3,7 procent af Canadas befolkning over 15 år, svarende til omkring en million mennesker, tilsyneladende lider af panikangst. Der var flere kvinder (4,6 procent) end mænd (2,8 procent) som sagde at de havde haft panikanfald. Folk der har denne lidelse, „tyr til alkohol næsten dobbelt så hyppigt for at klare tilværelsen, og de ryger tre gange så meget som folk der ikke lider af panikangst,“ siger avisen. Som noget positivt søgte næsten 70 procent af dem der havde denne lidelse, professionel lægehjælp. I rapporten står der at dr. Jacques Bradwejn, leder af den psykiatriske afdeling på University of Ottawa, mener at selvom genetiske og biologiske faktorer spiller ind, kan anfaldene også „udløses ved stressfremkaldende episoder i livet.“

En skandaløs situation

Ifølge FN’s Organisation for Ernæring og Landbrug (FAO) dør omkring fem millioner børn hvert år af sult, rapporterer den italienske avis Corriere della Sera. FAO-rapporten viser at 852 millioner mennesker i hele verden ikke har mad nok — 815 millioner af disse lever i de mindst udviklede lande, 28 millioner lever i andre u-lande og 9 millioner befinder sig i industrialiserede lande. Denne rapport indbefatter en deklaration der blev underskrevet af repræsentanter fra 110 lande ved topmødet World Leaders Summit on Hunger, som blev afholdt i FN’s hovedkvarter i New York i 2004. Et citat fra deklarationen lød: „Det mest skandaløse er ikke at der findes sult, men at sulten får lov at fortsætte, selvom vi har ressourcerne til at fjerne den.“